301 redirect

En 301 redirect er en permanent omdirigering fra én URL til en anden. Når en besøgende eller en søgemaskine forsøger at hente den gamle adresse, svarer webserveren med HTTP-statuskoden 301 (Moved Permanently) og henviser samtidig til den nye adresse i svarets location-header. Både browsere og søgemaskiner opfatter dette som et signal om, at flytningen er endelig, og at den nye URL fremover bør bruges i stedet for den gamle.

Et konkret eksempel: en webshop skifter navn og flytter fra gammelbutik.dk til nybutik.dk. Uden en omdirigering ville alle gamle links og bogmærker føre til en fejlside. Med en 301 redirect fra hver enkelt gammel side til den tilsvarende nye side sendes både kunder og søgemaskiner automatisk videre, og det meste af den værdi, siderne har opbygget, følger med over.

Sådan fungerer en 301 redirect teknisk

Omdirigeringen konfigureres typisk direkte på den server, der hoster hjemmesiden – for eksempel i en .htaccess-fil på en Apache-server eller i konfigurationen på en Nginx-server. Man kan læse mere om, hvordan en server håndterer og besvarer forespørgsler generelt, hvis man vil forstå den bagvedliggende mekanik bedre. Når en bruger klikker på et gammelt link, sker forløbet i korte træk sådan:

• Browseren sender en forespørgsel på den gamle URL til serveren.
• Serveren svarer med statuskoden 301 og oplyser den nye URL.
• Browseren følger automatisk videre til den nye adresse, ofte så hurtigt at brugeren ikke bemærker det.
• Søgemaskiner registrerer over tid, at den gamle URL er erstattet, og opdaterer deres indeks til den nye.

Fordi koden signalerer en permanent ændring, vil mange browsere også cache omdirigeringen, så efterfølgende besøg går direkte til den nye adresse.

Hvornår bruger man en 301 redirect?

En 301 redirect bruges, når en URL-ændring er endelig og ikke forventes at blive rullet tilbage. De mest almindelige situationer er:

• Domæneskift, for eksempel ved en rebranding eller sammenlægning af virksomheder.
• Ændring af sidestruktur eller URL-slugs på et eksisterende website.
• Overgang fra HTTP til HTTPS.
• Sammenlægning af flere sider med overlappende indhold til én stærkere side.
• Fjernelse af udgåede produkter, tilbud eller artikler, hvor trafikken i stedet sendes til en relevant erstatningsside.
• Rettelse af stavefejl eller forkerte parametre i en URL.

Fælles for scenarierne er, at den oprindelige adresse ikke skal bruges igen. Er ændringen derimod midlertidig – for eksempel under en kampagne eller et vedligeholdelsesvindue – bør man i stedet bruge en midlertidig omdirigering.

301 redirect og SEO: linkjuice og rangering

I SEO-sammenhæng bliver en 301 redirect ofte omtalt i forbindelse med begrebet linkjuice – den værdi og autoritet, en side har opbygget gennem backlinks og placeringer i søgeresultaterne. Når en side omdirigeres permanent med en 301, forsøger søgemaskiner at overføre det meste af denne værdi til den nye URL. Ifølge flere kilder fra SEO-branchen kan en korrekt implementeret 301 redirect bevare mellem 90 og 99 procent af den oprindelige linkværdi, selvom den nøjagtige andel afhænger af faktorer som redirect-kæder, relevansen mellem gammelt og nyt indhold, og hvor lang tid der går, før søgemaskinerne genindekserer siderne.

Det tager desuden tid, før effekten slår fuldt igennem, fordi søgemaskinerne skal genbesøge og genvurdere begge URL’er. I overgangsperioden kan man opleve mindre udsving i placeringer og i klikadfærden på siden – hvilket blandt andet kan aflæses i nøgletal som CTR (Click-Through Rate) i SEO, hvis den nye URL for eksempel viser en anden titel eller meta-beskrivelse i søgeresultaterne. Redirect-kæder, hvor en URL peger på en anden redirect frem for direkte på slutdestinationen, kan forsinke overførslen af værdi og bør derfor undgås.

301 vs. andre redirect-typer

301 er langt fra den eneste omdirigeringstype, og valget mellem dem afhænger af, om ændringen er permanent eller midlertidig:

• 301 (Moved Permanently): bruges ved permanente flytninger og overfører som udgangspunkt det meste af linkværdien til den nye URL.
• 302 (Found/Moved Temporarily): signalerer en midlertidig flytning. Søgemaskiner beholder i højere grad den oprindelige URL i deres indeks, fordi den forventes at komme tilbage i brug.
• 307 (Temporary Redirect): en nyere variant af den midlertidige omdirigering, der stiller strengere krav til, at browseren bevarer den oprindelige metode (fx GET eller POST) i den efterfølgende forespørgsel.
• Meta refresh: en omdirigering defineret i selve HTML-koden i stedet for i HTTP-svaret. Den understøttes ikke ensartet af alle browsere og søgemaskiner, og linkværdien overføres typisk mindre pålideligt end ved en 301.

Bruger man en 302 eller en meta refresh i en situation, hvor ændringen reelt er permanent, risikerer man, at søgemaskinerne bliver ved med at fastholde den gamle URL i indekset længere end nødvendigt, hvilket kan forsinke overførslen af rangering til den nye side.

Faldgruber og gode vaner

De mest almindelige fejl ved implementering af 301 redirects er redirect-kæder (flere omdirigeringer efter hinanden), redirect-loops (en URL, der ender med at pege tilbage på sig selv), og at man omdirigerer alle gamle URL’er samlet til forsiden i stedet for til den mest relevante nye side. Det anbefales i stedet at:

• Pege direkte fra den gamle URL til den endelige nye URL uden mellemstop.
• Opdatere interne links, så de peger på den nye adresse i stedet for at gå gennem redirectet.
• Teste omdirigeringerne efter implementering, blandt andet via Google Search Console.
• Lade redirects blive stående på lang sigt, så gamle links og bogmærker fortsat virker.