6G

6G er betegnelsen for den næste generation af trådløs kommunikationsteknologi, som efterfølger 5G og de nuværende mobilnetværk. Teknologien er fortsat under udvikling, og der findes endnu ingen kommercielle 6G-netværk i drift. 6G er designet til at levere markant højere tophastigheder, lavere latenstid og understøtte et langt større antal samtidige forbindelser end tidligere netværksgenerationer.

Under ideelle laboratorieforhold peger foreløbige forsøg på teoretiske tophastigheder på op til 1 Tbps (1.000 Gbps) for 6G. Til sammenligning ville en 8K-film på omkring 100 GB i teorien kunne downloades på under et minut ved en sådan hastighed – men den slags tal siger mest om det tekniske loft under kontrollerede testforhold, og reelle hastigheder i brugernes hverdag afhænger af netværksbelastning, afstand til mast og en række andre faktorer, ligesom det kendes fra 5G.

6G’s egenskaber og tidsplan mod 2030

De første kommercielle 6G-netværk forventes tidligst omkring 2030, mens standardisering og tidlige forsøg allerede pågår fra 2025 og frem mod 2028. Til forskel fra 5G, som allerede er udrullet i store dele af verden, befinder 6G sig fortsat på forsknings- og teststadiet.

• Standardisering ventes gennemført i perioden 2025-2028, med kommerciel udrulning fra omkring 2030
• Teoretiske tophastigheder på op til 1 Tbps under ideelle forhold
• Sigte mod meget lav latenstid, som i nogle skøn er under 1 millisekund
• Understøtter potentielt et betydeligt større antal samtidige enheder end 5G
• Kan muliggøre teknologier som hologramkommunikation og digital sensing

Frekvenser, antenner og AI: 6G’s tekniske grundlag

En central del af 6G-udviklingen handler om at tage nye frekvensbånd i brug. Der arbejdes med frekvensområdet 7-24 GHz samt sub-terahertz-spektret op til 100 GHz, som begge kan bære langt større datamængder end de frekvenser, 5G bruger i dag. Disse højere frekvenser har til gengæld kortere rækkevidde, hvilket stiller krav til antenner og netværksinfrastruktur.

Netværkene forventes at benytte AI-baseret netværksoptimering med adaptive trådløse grænseflader, der løbende kan tilpasse forbindelsen efter belastning og forhold. Hertil kommer avanceret antenneteknologi som massive MIMO (mMIMO) og XL-MIMO, hvor mange antenneelementer samles i ét system, samt teknologier som Intelligent Reflecting Surfaces (programmerbare reflektive overflader, der kan styre signalers retning) og collaborative beamforming. Disse teknologier sigter primært mod at forbedre spektrumeffektivitet og datagennemstrømning frem for blot at hæve råhastigheden.

I 2024 blev der opsendt en kinesisk 6G-testsatellit som led i tidlige forsøg med satellitbaseret 6G-kommunikation. Den type projekter er stadig på forsøgsstadiet, og det er endnu uklart, hvornår satellitbaseret 6G kan indgå i kommercielle netværk. Den nødvendige infrastruktur rækker desuden ud over satellitter: 6G vil i mange scenarier også kræve udbygning af fibernet som backbone mellem master og datacentre.

6G’s mulige anvendelsesområder

6G’s kombination af høj kapacitet, lav latenstid og understøttelse af mange samtidige enheder gør teknologien relevant for en række områder, hvor 5G i dag har begrænsninger. Det gælder blandt andet IoT-integration og edge computing, hvor data behandles tæt på enheden i stedet for at sende det hele vejen til et fjernt datacenter.

• Smart cities, hvor sensornetværk kan bidrage til trafikstyring og energioptimering i byplanlægningen
• Telemedicin, herunder realtids-patientovervågning og AI-understøttet diagnostik
• Muligheder inden for virtuel virkelighed og augmented reality med mindre forsinkelse
• Autonom transport og logistik, hvor køretøjer kommunikerer med omgivelserne i realtid

Et stort antal forbundne enheder – fra biler til industrisensorer – vil samtidig kræve flere unikke IP-adresser, hvilket er en del af begrundelsen for den fortsatte udbredelse af IPv6. Omvendt peger flere kilder på, at højere hastigheder og flere data også lægger et større pres på netværkenes energiforbrug, og det er endnu uafklaret, om forbedret energieffektivitet per overført bit kan opveje den stigende datamængde.

Europæisk 6G-samarbejde: SNS JU og internationale alliancer

EU arbejder målrettet med 6G gennem fællesforetagendet SNS JU (Smart Networks and Services Joint Undertaking), som har et EU-budget på 900 millioner euro for perioden 2021-2027. Beløbet matches af tilsvarende investeringer fra industrien.

6G Industry Association samler europæiske aktører for at påvirke kommende teknologistandarder på tværs af landegrænser. Konkurrencen fra især Sydkorea og Kina betyder dog, at en europæisk førerposition inden for 6G ikke kan tages for givet. Som led i den bredere digitale omstilling skal EU’s medlemsstater desuden investere mindst 20 procent af deres midler fra genopretningsfaciliteten (Recovery and Resilience Facility) i digitale projekter, herunder forskning der kan understøtte 6G.

Det internationale samarbejde strækker sig ud over EU’s egne grænser: SNS JU har konkrete samarbejdsprojekter med Sydkorea og Japan, samtidig med at der føres en strategisk dialog med USA om fremtidens mobilnetværk. Om disse initiativer er tilstrækkelige til at sikre Europa en fremtrædende plads i 6G-udviklingen, afhænger i høj grad af tempoet i standardisering og investeringer de kommende år sammenlignet med udviklingen i Asien og USA.