Internettet

Internettet er et globalt netværk af netværk, som forbinder millioner af computere, servere, telefoner og andre digitale enheder, så de kan udveksle data med hinanden. Der findes ikke ét fysisk sted eller én ejer, man kan pege på – internettet består i stedet af utallige mindre netværk, der er koblet sammen via kabler, routere og trådløse forbindelser. Gennem denne sammenkobling kan enheder kommunikere og dele information på tværs af landegrænser og tidszoner, uanset hvor i verden de befinder sig.

Når en person i København sender en besked til en ven i Tokyo, bliver beskeden i praksis delt op i mindre datapakker, der sendes gennem en række netværk og servere, før de samles korrekt igen hos modtageren – som regel på et øjeblik. Det samme grundlæggende princip ligger bag stort set alt, man foretager sig online: en e-mail, et videoopkald, et køb i en netbutik eller en video, der streames.

Sådan hænger internettet sammen

Internettet fungerer ved, at data sendes mellem en klient (fx din telefon eller computer) og en server, som er en computer der stiller data eller tjenester til rådighed – for eksempel en hjemmeside eller en mailtjeneste. Hver enhed på internettet har en IP-adresse, en talkode der fungerer som en digital adresse, så data kan finde vej til det rigtige sted. Når man skriver et almindeligt domænenavn i browseren, oversætter et system kaldet DNS navnet til den tilhørende IP-adresse, så anmodningen kan sendes videre til den rigtige server.

Selve transporten af data styres af protokollen TCP/IP, som opdeler information i mindre pakker, sender dem af sted ad den hurtigste rute og samler dem korrekt igen hos modtageren. Det meste af denne trafik løber gennem fiberoptiske kabler, herunder et stort net af undersøiske kabler, der forbinder kontinenterne med hinanden. Den sidste del af vejen ud til den enkelte bruger foregår ofte trådløst, for eksempel via en access point, der sender internetforbindelsen videre som Wi-Fi i hjemmet eller på arbejdspladsen.

Internettet og World Wide Web (WWW)

I daglig tale bruges internettet og World Wide Web (www) ofte som synonymer, men de dækker teknisk set ikke over det samme. Internettet er selve den fysiske og tekniske infrastruktur – kabler, routere og servere – der forbinder enhederne. World Wide Web er derimod én bestemt tjeneste, der kører oven på internettet: en samling af hjemmesider, som er forbundet via links, og som man tilgår gennem en browser. E-mail, fildeling og online spil er eksempler på andre tjenester, der også løber over internettet uden at være en del af www.

Hvad bruger man internettet til?

Internettet danner grundlag for en lang række hverdagsting, som mange tager for givet. Nogle af de mest udbredte anvendelser er:

• Kommunikation via e-mail, sociale medier, videoopkald og beskedtjenester
• Informationssøgning gennem søgemaskiner, nyhedssider og online opslagsværker
• Handel og bankforretninger via netbutikker og digitale betalingsløsninger
• Underholdning i form af streaming af film, musik og online spil
• Fjernarbejde og undervisning via videomøder og digitale læringsplatforme
• Internet of Things, hvor apparater som termostater, alarmsystemer og køleskabe er koblet på internettet

Den teknologiske udvikling fortsætter i dag med nye lag oven på det klassiske web. Protokoller som NLWeb forsøger for eksempel at gøre hjemmesiders indhold lettere tilgængeligt for AI-agenter, så indhold kan forstås og bruges maskinelt og ikke kun vises i en browser til et menneske.

Fordi internettet er åbent og globalt, følger der også risici med. Store mængder samtidig trafik kan for eksempel misbruges bevidst til at overbelaste en server eller tjeneste, hvilket kaldes et DDoS-angreb.

Internettets historie – en tidslinje

Internettet har udviklet sig over mere end fem årtier, fra et militært forskningsnetværk til en global infrastruktur, som store dele af verdens befolkning bruger dagligt.

• 1969: Det amerikanske forsvarsprojekt ARPANET sender den første besked mellem to computere og lægger grundstenen til, at computere kan kommunikere med hinanden.
• 1971: Ray Tomlinson sender den første e-mail og introducerer @-tegnet i adresser.
• 1983: Protokollen TCP/IP indføres som fælles teknisk standard og betragtes ofte som internettets officielle fødselsdag.
• 1988-1990: Internettet begynder at brede sig til forsknings- og uddannelsesmiljøer uden for USA, herunder Danmark.
• 1989-1991: Tim Berners-Lee udvikler World Wide Web på forskningscentret CERN, og i 1991 bliver teknologien gjort offentligt tilgængelig for alle med en internetforbindelse.
• 1998: Larry Page og Sergey Brin grundlægger søgemaskinen Google, som får afgørende betydning for, hvordan man finder information på internettet.
• 2007: iPhone lanceres og bidrager til, at internettet i stigende grad tilgås fra mobile enheder frem for stationære computere.
• I dag: Internettet bærer alt fra sociale medier og streaming til Internet of Things og cloud-tjenester, og stadig flere enheder kobles løbende på nettet.

Hvornår internettet præcis “kom til Danmark” kan ikke sættes til én bestemt dato – det var i stedet en gradvis udbredelse gennem 1990’erne, hvor flere og flere danske forsknings- og uddannelsesinstitutioner og senere private husstande fik adgang.

Hvem ejer og styrer internettet?

Ingen enkelt person, virksomhed eller stat ejer internettet som helhed. Det drives i stedet af et stort antal aktører – internetudbydere, universiteter, virksomheder og myndigheder – der frivilligt kobler deres netværk sammen og følger fælles tekniske standarder. Organisationer som ICANN og IETF spiller en rolle i at koordinere blandt andet domænenavne, IP-adresser og tekniske protokoller, mens den enkelte del af netværket typisk ejes og driftes lokalt af den organisation, der har opsat den.