Hop til indhold
Netværk og internet

E-learning

Electronic learning

E-learning er en samlet betegnelse for undervisning og træning, der foregår via digitale platforme og elektroniske hjælpemidler i stedet for i et fysisk klasselokale. Ordet er en sammentrækning af det engelske “electronic learning” og dækker over alt fra korte videokurser til hele uddannelsesforløb, der gennemføres online. Undervisningen kan foregå i realtid sammen med andre deltagere eller i eget tempo, når det passer den enkelte.

Et konkret eksempel er en medarbejder, der skal gennemføre et obligatorisk kursus i informationssikkerhed: i stedet for at sidde i et lokale med en underviser logger medarbejderen ind på virksomhedens e-learningplatform og arbejder sig igennem videoer, tekster og quizzer, når arbejdsdagen giver plads til det. Samme princip bruges på uddannelsesinstitutioner, hvor studerende følger forelæsninger, afleverer opgaver og tager eksamener gennem en digital læringsplatform.

Hvad er e-learning?

E-learning bygger typisk på en digital læringsplatform – ofte kaldet et LMS (learning management system) – der samler kursusindhold, opgaver, tests og resultater ét sted. Indholdet kan som regel tilgås fra en computer, en tablet eller en smartphone, så længe der er adgang til internettet. Nogle forløb er synkrone, hvor alle deltagere følger undervisningen samtidig, fx via et live-webinar, mens andre er asynkrone, hvor den enkelte ser optagelser og løser opgaver, når det passer bedst. Mange organisationer blander de to former i det, der kaldes hybrid- eller blended learning.

Selve betegnelsen “e-learning” blev første gang brugt i 1999 af underviseren og konsulenten Elliot Masie, men elektroniske undervisningsredskaber i en tidlig form fandtes allerede årtier forinden i form af simple øvelsesmaskiner og senere computerbaserede træningsprogrammer.

Hvor bruges e-learning?

E-learning anvendes bredt inden for både uddannelse og erhvervsliv. På skoler og universiteter bruges det til fjernundervisning og hybridforløb, hvor dele af pensum gennemgås digitalt. I virksomheder anvendes e-learning typisk til onboarding af nye medarbejdere, obligatoriske compliance-kurser, produkttræning og videreuddannelse, fordi det samme materiale kan udrulles til mange medarbejdere uden at samle dem fysisk. Kursusudbydere og selvstændige undervisere bruger desuden e-learning til at udvikle og sælge onlinekurser direkte til kursister.

Meget af indholdet leveres som video – fra korte instruktionsklip på platforme som YouTube til producerede kursusmoduler med indbygget quiz og certificering. Fordi e-learning forudsætter en stabil onlineforbindelse, afhænger adgangen ofte af et velfungerende trådløst netværk, for eksempel et access point, der sikrer wi-fi-dækning i klasselokalet, på kontoret eller derhjemme.

Fordele ved e-learning

  • Fleksibilitet i tid og sted – kurset kan gennemføres, hvor og når det passer, blot der er internetadgang.
  • Mulighed for at lære i eget tempo, med pauser og gentagelser af svært stof efter behov.
  • Adgang til et bredt udvalg af emner og kurser, som ikke altid ville være tilgængelige lokalt.
  • Lavere omkostninger til rejse, lokaler og fysisk undervisningsmateriale, når kurser digitaliseres.
  • Automatisk feedback, tests og fremdriftsrapporter, der kan gøre det lettere at følge læringsudbyttet.
  • Skalerbarhed – det samme kursusmateriale kan i mange tilfælde bruges af få eller mange deltagere uden ekstra tilretning.

Ulemper ved e-learning

  • Mindre personlig interaktion med undervisere og medkursister, hvilket kan opleves som isolerende for nogle.
  • Kræver en vis grad af selvdisciplin og motivation, da der ikke nødvendigvis er nogen til at holde deltageren fast på et forløb.
  • Tekniske barrierer kan opstå for brugere med begrænset it-erfaring eller ustabil internetforbindelse.
  • Ikke alle færdigheder egner sig lige godt til digital formidling, særligt praktiske eller håndværksmæssige discipliner.
  • Risiko for lavere gennemførelsesgrad, hvis der ikke er opfølgning eller struktur omkring forløbet.

Flere af disse ulemper kan i praksis afhjælpes gennem hybride løsninger, hvor digital undervisning suppleres med fysiske møder, eller ved at gøre platformen mere brugervenlig og tilføje elementer som gamification og løbende feedback.

Eksempel
En medarbejder gennemfører et obligatorisk kursus i databeskyttelse via virksomhedens e-learningplatform i eget tempo hjemmefra, i stedet for at deltage i et fysisk klasselokale.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad betyder
"E" står for "electronic" (elektronisk) og henviser til, at undervisningen leveres gennem digitale medier frem for fysisk tilstedeværelse.
Er e-learning det samme som fjernundervisning?
De to begreber overlapper meget, men fjernundervisning kan i princippet også foregå uden elektroniske hjælpemidler, mens e-learning specifikt er knyttet til digitale platforme og teknologi.
Kan e-learning helt erstatte klasseundervisning?
Ikke nødvendigvis. Mange skoler og virksomheder vælger i stedet at kombinere e-learning med fysisk undervisning i såkaldte hybride eller blandede forløb.
Hvilket udstyr kræver e-learning typisk?
Som regel er en computer, tablet eller smartphone med internetadgang tilstrækkeligt, eventuelt suppleret med hovedtelefoner til videobaseret indhold.
Hvornår opstod begrebet e-learning?
Selve ordet blev introduceret i 1999 af underviseren Elliot Masie, men digitale undervisningsredskaber i en tidligere form har eksisteret siden det 20. århundrede.
God e-learning står og falder ofte med netværket bag den – både i klasselokalet og på hjemmekontoret. Læs mere om, hvordan et access point kan sikre stabil wi-fi-dækning, så onlineundervisningen ikke afbrydes undervejs.
Access point →