Chatbot
En chatbot er et computerprogram, som et menneske kan skrive eller tale med, og som svarer på spørgsmål eller udfører opgaver ud fra brugerens beskeder. Ordet er sat sammen af “chat” (samtale) og “bot” (en forkortelse af robot), og det staves også “chat bot”. I stedet for at klikke sig gennem menuer formulerer brugeren sit behov med almindelige ord, og chatbotten forsøger at forstå det og give et brugbart svar.
De fleste har mødt en chatbot uden at tænke over det: den lille chatboble nederst i hjørnet på en webshop, hvor man kan skrive “Hvor er min pakke?” og få at vide, at pakken er på vej, når man har oplyst sit ordrenummer. ChatGPT, Google Gemini og Microsoft Copilot er også chatbots, men af en langt mere avanceret slags, der kan skrive tekster, oversætte og hjælpe med programmering. Spændet mellem de to yderpunkter er stort, og det er en af grundene til, at ordet chatbot dækker over meget forskellige løsninger.
Hvad betyder chatbot og bot?
Navnet siger meget om, hvad en chatbot gør. “Chat” henviser til samtalen, som kan foregå i tekst eller tale via en computer, telefon, et smartwatch eller en smart-højttaler. “Bot” henviser til automatiseringen: en opgave, som et menneske ellers ville have løst manuelt, bliver overtaget af software. For at automatisere en samtale skal chatbotten kunne genkende sproget, finde frem til et relevant svar og have adgang til viden om de emner eller systemer, den skal hjælpe med.
Ordet “bot” bruges også om mange andre automatiserede programmer, som ikke fører samtaler. Det gælder fx søgemaskinernes crawlere, der gennemgår hjemmesider, og ondsindede programmer, der overtager computere og samles i et botnet. Når der i daglig tale står “bot” i forbindelse med kundeservice eller kunstig intelligens, menes der dog som regel en chatbot.
Sådan fungerer en chatbot
Uanset hvor avanceret en chatbot er, følger samtalen typisk det samme mønster:
- Brugeren skriver eller siger en besked, fx et spørgsmål eller en kommando, via en hjemmeside, en app, en beskedtjeneste eller et telefonopkald.
- Chatbotten analyserer beskeden for at finde ud af, hvad brugeren vil (hensigten), og hvilke detaljer der er vigtige, fx en dato, et sted eller et ordrenummer.
- Chatbotten sender et svar tilbage via samme kanal, og samtalen fortsætter, indtil spørgsmålet er besvaret, eller sagen bliver overdraget til et menneske.
Den del, der handler om at forstå og fortolke menneskeligt sprog, kaldes behandling af naturligt sprog (på engelsk natural language processing, NLP). Det er denne teknik, der gør det muligt for chatbotten at forstå, at “Hvornår har I åbent?” og “Hvad er jeres åbningstider?” betyder det samme.
Typer af chatbots
Chatbots kan groft deles op i to hovedtyper, og forskellen mellem dem har stor betydning for, hvad man kan forvente af dem.
Regelbaserede chatbots
En regelbaseret chatbot følger på forhånd fastlagte regler og samtaleforløb. Den matcher brugerens besked med et sæt kendte spørgsmål eller nøgleord og vælger et færdigskrevet svar. Ofte præsenterer den brugeren for faste valgmuligheder i form af knapper. Denne type bruges typisk af virksomheder, der på forhånd ved, hvilke spørgsmål kunderne oftest stiller, fx om åbningstider, levering eller nulstilling af adgangskode. Fordelen er, at svarene er forudsigelige og kontrollerede. Ulempen er, at chatbotten hurtigt går i stå, når brugeren spørger om noget, der ikke er forudset.
AI-baserede chatbots
En AI-baseret chatbot bygger på maskinlæring og i dag ofte på en stor sprogmodel (Large Language Model, LLM), som er trænet på store mængder tekst. I stedet for at vælge et færdigt svar genererer den et nyt svar ord for ord ud fra, hvad der statistisk passer bedst som fortsættelse af samtalen. Det gør den langt mere fleksibel: den kan forstå spørgsmål formuleret på mange forskellige måder, huske konteksten tidligere i samtalen og løse opgaver, den ikke er specifikt programmeret til. ChatGPT, som OpenAI lancerede i november 2022, er det mest kendte eksempel.
Mange virksomheder kombinerer en sprogmodel med deres egne dokumenter, så chatbotten kan hente svar i fx en produktdatabase eller en vidensbase. Den teknik kaldes RAG (Retrieval-Augmented Generation) og kan bidrage til, at svarene i højere grad bygger på virksomhedens egne, opdaterede oplysninger.
Fra ELIZA til AI-agenter
Chatbots er ikke en ny opfindelse. Et af de første kendte eksempler er ELIZA, der blev udviklet på MIT i 1960’erne og fungerede ved at genkende nøgleord og svare med skabeloner. Senere kom chatbots, der brugte NLP og maskinlæring, og fra omkring 2021 slog chatbots baseret på store sprogmodeller igennem. Den nyeste udvikling er såkaldte AI-agenter, som ikke kun svarer, men også kan udføre handlinger i andre systemer, fx oprette en sag, ændre en booking eller hente data fra et forretningssystem.
Hvad bruges en chatbot til?
Anvendelserne afhænger af, om chatbotten er bygget til ét bestemt formål eller er en generel AI-chatbot.
Virksomheder og offentlige myndigheder bruger især chatbots til:
- Kundeservice, hvor chatbotten besvarer almindelige spørgsmål døgnet rundt og sender mere komplicerede sager videre til en medarbejder.
- Salg og vejledning, fx produktanbefalinger, booking af møder eller hjælp gennem en bestilling.
- Intern support, hvor medarbejdere kan spørge til personalepolitik, procedurer, IT-problemer eller interne systemer.
- Automatisering af rutineopgaver som planlægning, dokumentation og opsamling af viden.
- Undervisning og træning, hvor chatbotten kan forklare stof eller stille opgaver.
Privatpersoner bruger især generelle AI-chatbots til at få idéer, skrive udkast til tekster og e-mails, omformulere eller oversætte tekst, lægge planer og få forklaret emner, de ikke kender i forvejen. Mange udviklere bruger desuden chatbots som assistent, når de skriver eller fejlsøger kode.
Chatbots findes i dag mange steder: i selvstændige apps og hjemmesider, i søgemaskiner, i kontorprogrammer som Word, Outlook og Excel, i chatvinduet på virksomheders hjemmesider og i forretningssystemer som CRM- og ERP-systemer.
Hvem kan bruge en chatbot?
Det særlige ved en chatbot er, at den tager udgangspunkt i brugerens spørgsmål. Brugeren skal ikke lære at navigere i et system, men blot formulere sig med almindelige ord. Det gør chatbots tilgængelige for de fleste, også personer uden teknisk baggrund. Mange generelle AI-chatbots kan bruges gratis i en basisudgave, mens udvidede funktioner ofte kræver et abonnement.
For virksomheder er det blevet lettere at komme i gang, fordi der findes færdige chatbot-platforme, som kan sættes op uden at programmere fra bunden. Større løsninger, der skal kobles til egne systemer og data, kræver dog typisk udviklingsarbejde og løbende vedligeholdelse.
Ulemper og begrænsninger ved chatbots
Chatbots kan spare tid og gøre information lettere tilgængelig, men de har en række begrænsninger, som man bør kende, før man stoler på svarene.
Forkerte svar og opdigtede fakta
En AI-baseret chatbot beregner, hvilket svar der sandsynligvis passer bedst, og forstår ikke indholdet på samme måde som et menneske. Den kan derfor give svar, der lyder overbevisende, men er forkerte. Fænomenet kaldes ofte hallucinationer og kan fx vise sig som opdigtede kildehenvisninger, forkerte tal eller oplysninger om produkter, der ikke findes. Svar om sundhed, jura og økonomi bør derfor altid kontrolleres.
Svært at se, hvor svaret kommer fra
Med store sprogmodeller kan man som regel ikke præcist forklare, hvordan chatbotten er nået frem til sit svar, og svaret kan være sammensat af mange forskellige datakilder. Medmindre kildeangivelse er bygget ind i løsningen, kan det være svært at efterprøve oplysningerne.
Bias i træningsdata
En chatbot afspejler de data, den er trænet på. Hvis træningsdata indeholder skævheder, fx kulturelle eller kønsmæssige stereotyper, kan de gå igen i chatbottens svar og i billeder, som AI-værktøjer genererer.
Persondata og fortrolige oplysninger
Det, brugeren skriver til en chatbot, bliver sendt til og behandlet af udbyderen. Afhængigt af tjenesten kan samtaler blive gemt og brugt til at træne sprogmodellen yderligere. For virksomheder rejser det spørgsmål om, hvor data opbevares, hvor længe, og om behandlingen overholder reglerne for databeskyttelse. Mange organisationer har derfor retningslinjer for, hvilke chatbots medarbejderne må bruge, og hvilke oplysninger de må indtaste.
Begrænset forståelse og frustrerede brugere
Regelbaserede chatbots kan kun håndtere de situationer, de er bygget til. Når et spørgsmål falder uden for, svarer de ofte forbi eller sender brugeren i ring. Selv avancerede chatbots har svært ved opgaver, der kræver dømmekraft, empati, håndtering af undtagelser eller kendskab til en kompleks situation. Hvis det er svært at komme videre til et menneske, kan en chatbot ende med at forringe kundeoplevelsen frem for at forbedre den.
Misbrug
Den samme teknologi kan også misbruges, fx til at skrive troværdige phishing-mails eller til automatiserede bots, der udgiver sig for at være mennesker på hjemmesider og sociale medier. Det er en af grundene til, at mange hjemmesider bruger CAPTCHA for at skelne mellem mennesker og automatiserede programmer.
Gode råd, når man bruger en chatbot
- Behandl svaret som et udkast eller et forslag, ikke som en endelig sandhed, og tjek vigtige oplysninger i en pålidelig kilde.
- Undgå at indtaste personoplysninger, adgangskoder eller fortrolige oplysninger fra arbejdet, medmindre tjenesten er godkendt til det.
- Undersøg, hvem der står bag chatbotten, hvad den er lavet til, og hvordan dine data bliver brugt.
- Gør det tydeligt over for modtagere og kunder, når indhold eller service er baseret på AI.
- Sørg for, at et menneske kan træde til i sager, hvor der er brug for dømmekraft, eller hvor lovgivning og etik spiller ind.