Hop til indhold
Sikkerhed

Credential stuffing

Credential stuffing er et automatiseret angreb, hvor kriminelle tager stjålne brugernavne og adgangskoder fra et datalæk og afprøver dem på loginsiderne hos andre tjenester. Angrebet udnytter, at mange mennesker genbruger de samme loginoplysninger flere steder, så én lækket kombination kan give adgang til konti, der aldrig selv har været ramt af et læk. Betegnelsen kommer fra engelsk, hvor “credentials” betyder loginoplysninger, og “stuffing” henviser til, at de bliver proppet ind i loginformularer i store mængder.

Forestil dig, at du har brugt samme e-mailadresse og adgangskode til en lille webshop og til din e-mailkonto. Webshoppen bliver hacket, og listen med kundernes loginoplysninger ender til salg på et kriminelt forum. En angriber kører listen gennem et program, der automatisk forsøger at logge ind hos store e-mailudbydere, streamingtjenester og netbutikker. Fordi din adgangskode er den samme, lykkes forsøget hos din e-mailudbyder, selvom de aldrig selv er blevet hacket. Herfra kan angriberen nulstille adgangskoder til andre tjenester, der er knyttet til samme e-mailadresse.

Sådan foregår et angreb

Et typisk angreb med credential stuffing følger nogenlunde samme forløb, uanset hvor stort det er:

  • Indsamling af loginoplysninger: Angriberen skaffer lister med brugernavne og adgangskoder fra tidligere datalæk, phishingkampagner eller sider, hvor lækkede data bliver delt eller solgt. Mange lister er samlet fra flere forskellige læk.
  • Automatisering: Listen indlæses i et værktøj eller et script, der kan sende loginforsøg mod mange tjenester på samme tid. Værktøjerne skifter ofte mellem mange IP-adresser og efterligner almindelige browsere, så trafikken ligner normale brugere.
  • Identifikation af gyldige konti: Når et loginforsøg lykkes, markerer værktøjet kombinationen som gyldig for den pågældende tjeneste.
  • Udnyttelse: Angriberen kan derefter misbruge kontoen direkte, fx til køb med gemte betalingskort, tyveri af personlige oplysninger eller udsendelse af phishing og spam, eller sælge adgangen videre til andre kriminelle.

Selv hvis kun en lille andel af forsøgene lykkes, kan resultatet blive mange overtagne konti, fordi listerne ofte indeholder enormt mange loginoplysninger. Det gør angrebet billigt og effektivt set fra angriberens side.

Forskellen på credential stuffing, brute force og password spraying

Credential stuffing bliver ofte nævnt sammen med beslægtede angreb, men metoden er en anden. Ved et klassisk brute force-angreb gætter angriberen sig frem ved at prøve mange mulige adgangskoder mod en eller flere konti. OWASP beskriver credential stuffing som en underkategori af brute force, men forskellen er, at angriberen ikke gætter: adgangskoderne er allerede kendte fra et datalæk, og spørgsmålet er blot, hvilke andre tjenester de virker på.

Password spraying går den modsatte vej. Her afprøves nogle få meget almindelige adgangskoder mod en lang liste af brugernavne, typisk med få forsøg pr. konto for at undgå, at kontoen bliver låst. Hvor password spraying rammer konti med svage adgangskoder, rammer credential stuffing konti med genbrugte adgangskoder, uanset hvor stærke de i øvrigt er.

Hvorfor angrebet virker

Credential stuffing bygger på to forhold: at datalæk jævnligt afslører store mængder loginoplysninger, og at mange brugere genbruger den samme adgangskode på tværs af private og arbejdsrelaterede konti. Så længe begge dele gælder, er angrebet en oplagt metode for kriminelle, fordi det kræver relativt lidt teknisk kunnen at gennemføre med færdige værktøjer.

For virksomheder er risikoen ikke kun, at kundernes konti bliver overtaget. Hvis en medarbejder har brugt sin arbejdsmail og samme adgangskode på en privat tjeneste, der bliver ramt af et læk, kan angriberen forsøge at logge ind på virksomhedens VPN, e-mail eller cloudtjenester. En angriber, der logger ind med gyldige loginoplysninger, ligner en almindelig bruger og arver brugerens adgangsrettigheder, hvilket kan gøre angrebet svært at opdage. En virksomhed kan altså blive ramt af credential stuffing, selvom den aldrig selv har haft et datalæk.

Sådan kan man beskytte sig

Som bruger

Det mest direkte værn er at bruge en unik adgangskode til hver tjeneste. Så kan et læk hos én tjeneste ikke bruges til at åbne konti andre steder. En adgangskodemanager kan gøre det praktisk at håndtere mange forskellige adgangskoder. Derudover bør man slå tofaktorgodkendelse (MFA) til, hvor det er muligt, fordi en stjålen adgangskode så ikke i sig selv er nok til at logge ind. Tjenester som Have I Been Pwned kan vise, om ens e-mailadresse optræder i kendte datalæk.

Som organisation

Flertrinsgodkendelse regnes af både OWASP og flere sikkerhedsleverandører for det vigtigste enkelttiltag mod credential stuffing. Det kan suppleres med en række tekniske kontroller:

  • Overvågning af loginforsøg for mønstre, fx mange fejlslagne forsøg fra forskellige IP-adresser inden for kort tid.
  • Begrænsning af antallet af loginforsøg (rate limiting) og midlertidig blokering ved mistænkelig adfærd.
  • Udfordringer som CAPTCHA, der kan gøre automatiserede loginforsøg sværere, selvom avancerede værktøjer i nogle tilfælde kan omgå dem.
  • Risikobaseret godkendelse, hvor fx et login fra et usædvanligt land eller en ukendt enhed udløser ekstra kontrol.
  • Kontrol af nye adgangskoder mod lister over kendte lækkede adgangskoder.

Ingen af tiltagene giver fuld beskyttelse alene. Distribuerede angreb, der fordeler forsøgene over tusindvis af IP-adresser, er netop designet til at holde sig under grænserne for rate limiting, og derfor virker forsvaret bedst, når flere lag kombineres.

Kendte eksempler

Credential stuffing har været en del af flere kendte sikkerhedshændelser. Dropbox oplyste i forbindelse med en hændelse i 2012, at de misbrugte loginoplysninger stammede fra andre, urelaterede tjenester. I 2019 blev madleveringstjenesten Deliveroo ramt, hvor overtagne kundekonti efterfølgende blev solgt videre. I 2023 blev omkring 14.000 brugerkonti hos gentestfirmaet 23andMe kompromitteret via credential stuffing, og angriberne kunne derigennem tilgå oplysninger om langt flere brugere gennem platformens slægtskabsfunktioner.

Eksempel
En angriber køber en liste med lækkede loginoplysninger fra en hacket webshop og lader et script afprøve hver kombination på en streamingtjeneste. De konti, hvor brugerne har genbrugt adgangskoden, bliver overtaget og solgt videre.
Ofte stillede spørgsmål
Hjælper en stærk adgangskode mod credential stuffing?
Ikke hvis den samme adgangskode bruges flere steder. Ved credential stuffing er adgangskoden allerede kendt fra et datalæk, så selv en lang og kompleks adgangskode kan misbruges, hvis den er genbrugt. Det afgørende er, at hver tjeneste har sin egen unikke adgangskode.
Hvordan kan jeg se, om mine loginoplysninger er lækket?
Tjenester som Have I Been Pwned lader dig søge på din e-mailadresse og viser, om den optræder i kendte datalæk. Mange adgangskodemanagere og browsere kan også advare, hvis en gemt adgangskode er fundet i et læk. Hvis det er tilfældet, bør adgangskoden skiftes alle steder, hvor den er brugt.
Er credential stuffing ulovligt i Danmark?
Ja. At skaffe sig uberettiget adgang til andres konti og datasystemer er strafbart efter straffelovens bestemmelser om hacking, også selvom angriberen bruger gyldige loginoplysninger. Handel med stjålne loginoplysninger kan desuden være strafbart i sig selv.
Hvad skal jeg gøre, hvis min konto er blevet overtaget via credential stuffing?
Skift adgangskoden på den ramte konto og på alle andre konti, hvor samme adgangskode er brugt, og slå tofaktorgodkendelse til. Tjek kontoens indstillinger for ukendte e-mailadresser, videresendelsesregler eller tilknyttede enheder, og kontakt tjenesten eller din bank, hvis der er sket misbrug af betalingsoplysninger.
Den mest effektive enkeltbeskyttelse mod credential stuffing er at gøre en stjålen adgangskode utilstrækkelig i sig selv. Se, hvordan tofaktorgodkendelse fungerer, og hvilke typer ekstra faktorer du kan vælge imellem.
MFA (Multi-Factor Authentication) →