Hop til indhold
Software

JPG/JPEG

Joint Photographic Experts Group

JPG og JPEG er to navne for det samme billedformat, der bruges til at gemme fotografier og andre rasterbilleder i en komprimeret form. Navnet står for Joint Photographic Experts Group, den internationale gruppe der udviklede standarden for, hvordan billederne komprimeres. Komprimeringen sker med tab, hvilket betyder, at en del af billedinformationen fjernes for at gøre filen mindre.

Formatet møder de fleste mennesker hver dag uden at tænke over det. Billederne i en netavis, produktfotos i en webshop og de fotos, du har overført fra et digitalkamera til computeren, er i mange tilfælde JPG-filer. Det skyldes, at formatet kan vise fotos i en kvalitet, der er god nok til skærmbrug, samtidig med at filerne er så små, at de hurtigt kan sendes, uploades og indlæses i en browser.

Forskellen på JPG og JPEG

Der er ingen teknisk forskel på en .jpg-fil og en .jpeg-fil. Billedkvalitet, komprimering og understøttelse af metadata er den samme, og de fleste programmer behandler de to endelser ens. Den korte endelse .jpg stammer fra MS-DOS og ældre versioner af Windows, hvor filendelser højst måtte bestå af tre tegn. Den begrænsning findes ikke længere, men .jpg er blevet hængende som den mest udbredte variant, mens .jpeg typisk ses på Mac og i Linux-miljøer.

Udover .jpg og .jpeg kan du også støde på endelserne .jpe, .jif, .jfif og .jfi, som alle dækker over det samme format. Strengt taget er JPEG navnet på selve komprimeringsmetoden, mens det er standarden JFIF (JPEG File Interchange Format), der beskriver, hvordan de komprimerede data pakkes i en fil. Når man i daglig tale siger “en JPEG-fil”, mener man derfor som regel en JFIF-fil. Over for browsere og mailprogrammer identificeres formatet med medietypen image/jpeg.

Sådan fungerer JPEG-komprimering

Et ukomprimeret foto indeholder information om farve og lysstyrke for hver eneste pixel, og det fylder meget. JPEG-komprimering reducerer filstørrelsen ved at samle grupper af pixels i blokke med en mere ensartet farve og ved at udjævne små farvevariationer, som øjet har svært ved at opfatte. Resultatet er en fil, der fylder langt mindre end originalen, men som ikke længere indeholder præcis de samme data.

Når du gemmer et billede som JPG i et billedbehandlingsprogram, kan du normalt vælge en kvalitetsindstilling. En høj kvalitet giver en større fil med få synlige ændringer, mens en lav kvalitet giver en mindre fil, hvor tabet bliver tydeligt. Ved kraftig komprimering kan der opstå:

  • Artefakter, fx blokke, støj eller uskarpe kanter omkring skarpe overgange
  • Posterisering, hvor jævne farveovergange som en blå himmel bliver til synlige trin
  • Tab af skarphed i tekst, streger og andre rene linjer

Tabet er permanent. Hver gang et JPG-billede åbnes, redigeres og gemmes som JPG igen, komprimeres det på ny, og kvaliteten kan forringes en smule for hver gang. Derfor er det en god vane at gemme en original og kun lave JPG-versionen som det sidste trin.

JPEG bruger farverummet RGB (rød, grøn og blå), som er det farverum skærme og kameraer arbejder i. Formatet understøtter op til 24-bit farve, svarende til omkring 16,8 millioner farver, og det er derfor velegnet til billeder med mange nuancer. Derudover kan en JPG-fil indeholde metadata i form af EXIF-data, fx dato og klokkeslæt for optagelsen, kameramodel, blænde, ISO og i nogle tilfælde GPS-position. Det kan være praktisk, men det betyder også, at et billede kan afsløre, hvor det er taget, hvis metadata ikke fjernes før deling.

Baggrunden for formatet

Arbejdet med JPEG begyndte i midten af 1980’erne, hvor den internationale standardiseringsorganisation ISO søgte metoder til at vise fotorealistiske billeder på datidens computere og skærme. Joint Photographic Experts Group udviklede en metode til at komprimere billeder nok til, at en almindelig pc kunne håndtere dem, og standarden blev fastlagt sidst i 1980’erne og i starten af 1990’erne.

Formatet fik sit store gennembrud med digitalkameraer og World Wide Web. Små filer betød, at der kunne være flere billeder på kameraets begrænsede hukommelseskort, og at billeder kunne vises på hjemmesider uden urimeligt lange ventetider over de forbindelser, der var tilgængelige dengang.

Hvem bruger JPG, og hvor bruges det?

JPG bruges af stort set alle, der arbejder med fotos på en skærm, men på forskellige måder:

  • Fotografer optager ofte i et råformat (RAW) for at have mest mulig billedinformation til efterbehandling, men leverer og deler det færdige resultat som JPG.
  • Webredaktører, bloggere og webshops bruger JPG til artikelbilleder, bannere og produktfotos, fordi mindre filer bidrager til hurtigere indlæsning af siderne.
  • Udviklere, der arbejder med frontend udvikling, vælger billedformat og komprimeringsgrad som en del af arbejdet med at holde en hjemmeside hurtig.
  • Private brugere møder formatet, når de deler billeder på sociale medier, sender fotos på mail eller sætter billeder ind i præsentationer og dokumenter.

På mobiltelefoner er billedet mere blandet. Ældre iPhones gemmer fotos som JPEG, men siden iOS 11 har standardformatet været HEIC. Det kan ændres i telefonens kameraindstillinger, og i mange tilfælde konverteres billederne automatisk til JPG, når de deles med andre enheder eller tjenester.

Når JPG-billeder bruges på en hjemmeside, er filformatet kun én del af opgaven. Billedet bør også have en beskrivende alt tekst, så indholdet kan forstås af skærmlæsere og søgemaskiner.

Hvor egner JPG sig bedst?

JPG fungerer bedst til billeder med mange farver og bløde overgange, hvor et lille tab af detaljer ikke er synligt for øjet. Det gælder fx:

  • Fotografier af mennesker, natur, bygninger og mad
  • Produktbilleder i webshops
  • Billeder til sociale medier, nyhedsbreve og blogindlæg
  • Porteføljer og billedgallerier, der skal vises på skærm

Formatet er derimod et dårligt valg i flere situationer:

  • Logoer, ikoner, skærmbilleder og grafik med tekst, hvor skarpe kanter og ensfarvede flader let får artefakter. Her giver PNG eller et vektorformat som SVG typisk et pænere resultat.
  • Billeder, der skal have gennemsigtig baggrund. JPG understøtter ikke gennemsigtighed, så en transparent baggrund bliver i stedet hvid eller en anden fast farve.
  • Tryksager som visitkort, skilte og plakater, hvor især logoer bør leveres som vektorfil for at blive skarpe i alle størrelser.
  • Igangværende arbejde i et billedbehandlingsprogram. Gem i stedet i programmets eget format, fx PSD i Photoshop, og eksportér til JPG, når billedet er færdigt.

Konvertering mellem JPG og andre formater

Det er som regel enkelt at konvertere til og fra JPG. Billedfremvisere som Fotos i Windows og Eksempelvisning (Preview) på Mac kan eksportere til andre formater, og billedbehandlingsprogrammer som Photoshop eller GIMP giver mulighed for at vælge format og kvalitet via “Gem som” eller “Eksportér”. Der findes også onlinetjenester til konvertering, men her bør du overveje, om du er tryg ved at uploade dine billeder til en ekstern tjeneste.

Fra JPG til PNG

PNG bruger komprimering uden tab og understøtter gennemsigtighed. En konvertering fra JPG til PNG gendanner dog ikke de detaljer, der allerede er gået tabt ved JPEG-komprimeringen. Filen bliver ofte større, uden at billedet bliver pænere. Konverteringen giver mest mening, hvis billedet skal redigeres videre uden yderligere tab.

Fra JPG til WebP

Mange hjemmesider konverterer i dag deres fotos til WebP-formatet, som er udviklet til nettet og i mange tilfælde kan give mindre filer ved en sammenlignelig visuel kvalitet. Moderne browsere understøtter WebP, men JPG er stadig det format, der kan åbnes i flest programmer og på flest enheder, så mange gemmer en JPG-version som reserve.

Fra RAW og HEIC til JPG

Konvertering den anden vej er mindst lige så almindelig. Fotografer eksporterer deres redigerede RAW-filer til JPG, og billeder fra iPhone i HEIC-format konverteres ofte til JPG, fordi ikke alle programmer og hjemmesider kan håndtere HEIC.

Fra JPG til GIF

GIF kan højst vise 256 farver og er derfor ikke velegnet til fotografier. En konvertering af et foto fra JPG til GIF vil typisk give synlige farvetrin og et markant ringere resultat.

En tommelfingerregel ved al konvertering er at tage udgangspunkt i den bedste version, du har af billedet. Konvertér fra originalen eller RAW-filen frem for fra en JPG, der allerede er komprimeret flere gange.

Fordele og ulemper ved JPG

Fordelene ved formatet er først og fremmest de små filer og den brede understøttelse. JPG kan åbnes i stort set alle browsere, styresystemer, apps og billedprogrammer, komprimeringen kan justeres efter behov, og formatet kan gemme metadata om, hvordan og hvornår billedet er taget.

Ulemperne hænger sammen med komprimeringen med tab. Kvaliteten falder ved kraftig komprimering og ved gentagne gemninger, skarpe kanter og tekst gengives dårligt, og formatet understøtter ikke gennemsigtighed. Til fotos, der skal vises på en skærm, er JPG stadig et godt valg i de fleste situationer, mens grafik, logoer og billeder til videre redigering ofte er bedre tjent med et andet format.

Eksempel
Et feriebillede taget med mobilen gemmes som IMG_2041.jpg og kan sendes på mail eller lægges på en hjemmeside uden at fylde mere end højst nødvendigt.
Ofte stillede spørgsmål
Er der forskel på kvaliteten af en .jpg-fil og en .jpeg-fil?
Nej. Endelserne dækker over præcis det samme format med samme komprimering. Du kan som regel omdøbe en fil fra .jpeg til .jpg eller omvendt, uden at selve billedet ændrer sig.
Mister et JPG-billede kvalitet, når det bare åbnes og vises?
Nej. Kvaliteten påvirkes kun, når billedet gemmes igen som JPG, fordi komprimeringen så udføres på ny. Det er også muligt at kopiere, flytte og sende filen uden tab.
Kan man fjerne GPS-position og andre metadata fra et JPG-billede?
Ja. I Windows kan EXIF-data fjernes under filens egenskaber, og mange billedprogrammer og telefoner har en indstilling til at udelade placering ved deling. Nogle sociale medier fjerner også metadata automatisk ved upload, men det varierer fra tjeneste til tjeneste.
Hvilken kvalitetsindstilling bør man vælge, når man gemmer som JPG til en hjemmeside?
Der findes ikke ét rigtigt tal, da det afhænger af billedets motiv og det program, der bruges. En god fremgangsmåde er at gemme i nogle forskellige kvalitetsniveauer og sammenligne dem i fuld størrelse, og så vælge det laveste niveau, hvor der ikke er synlige artefakter.
Er JPEG 2000 det samme som JPG?
Nej. JPEG 2000 er en senere standard fra samme organisation med en anden komprimeringsmetode og egne filendelser som .jp2. Det bruges blandt andet inden for arkivering og medicinsk billeddannelse, men er langt mindre udbredt i browsere og almindelige programmer end JPG.
Skal dine fotos indlæses hurtigere på en hjemmeside? Så er det værd at kende WebP, det nyere billedformat, som mange sider bruger som afløser for JPG.
WebP →