Markup sprog

Markup sprog er en betegnelse for et system af tags eller koder, der bruges til at beskrive strukturen, formateringen og i nogle tilfælde betydningen af indhold i et digitalt dokument, så en computer kan fortolke og vise indholdet korrekt. Tags fungerer som instruktioner, der fortæller et program – for eksempel en browser – hvordan tekst, billeder og andre elementer skal opdeles og præsenteres. I modsætning til et programmeringssprog udfører et markup sprog ikke logik eller beregninger; det beskriver blot, hvordan indholdet er bygget op.

Ordet “markup” (på dansk nogle gange oversat til “opmærkning”) stammer oprindeligt fra den redaktionelle proces i trykkerier, hvor en redaktør skrev rettelser og anvisninger direkte i margenen på et manuskript. I digitale dokumenter fungerer tags på samme måde: de “markerer” bestemte dele af teksten, så det fremgår, at et bestemt afsnit er en overskrift, et andet er en liste, og et tredje er et billede. Et velkendt eksempel er HTML-koden bag stort set enhver webside, hvor tegnet <h1> fortæller browseren, at den efterfølgende tekst er sidens hovedoverskrift, uden at den besøgende nogensinde ser selve koden.

Sådan fungerer markup sprog

Et markup sprog bygger typisk på tags, der ofte optræder i par: en start-tag og en slut-tag, som omslutter det indhold, de beskriver. I HTML markerer <p> begyndelsen på et afsnit, mens </p> markerer, hvor afsnittet slutter. Mellem disse to tags ligger den tekst eller de elementer, som tagget beskriver.

Mange tags kan desuden udvides med attributter, som giver ekstra information om, hvordan et element skal behandles. Et billede indsættes for eksempel med <img>-tagget, hvor attributten src peger på selve billedfilen, mens alt-attributten angiver en tekstbeskrivelse, hvis billedet ikke kan vises. Denne alt tekst bruges også af skærmlæsere og søgemaskiner, som ikke selv kan “se” billedets indhold. Når et dokument skal vises eller behandles, læses og fortolkes tags af et program – kaldet en parser – der omsætter markeringen til det færdige, formaterede resultat, mens selve koden forbliver skjult for slutbrugeren.

Eksempler på markup sprog

Der findes flere markup sprog, som hver især er udviklet til bestemte formål:

• HTML (HyperText Markup Language) er det mest udbredte markup sprog og danner grundstrukturen i næsten alle websider, ofte i kombination med CSS til styling og JavaScript til interaktivitet.
• XML (eXtensible Markup Language) bruges ikke til at bestemme, hvordan indhold ser ud, men til at strukturere og transportere data mellem systemer. Udviklere kan selv definere deres egne tags, hvilket gør XML velegnet til dataudveksling mellem forskellige applikationer, blandt andet via en REST API, hvor data ofte formateres i XML eller et lignende struktureret format.
• Markdown er et letvægts markup sprog, der bruger enkle symboler som # til overskrifter og * til punktopstillinger. Det anvendes ofte til dokumentation, README-filer og blogindlæg, fordi det er hurtigt at skrive og let at læse, selv uden at blive formateret.
• LaTeX er et markup sprog til avanceret dokumentformatering, som især bruges inden for forskning og akademisk publicering, blandt andet til at håndtere matematiske formler, litteraturlister og krydsreferencer.
• SVG, XHTML og SGML er eksempler på mere specialiserede markup sprog: SVG beskriver vektorgrafik, XHTML er en strengere udgave af HTML, og SGML var det oprindelige rammeværk, som både HTML og XML er udviklet ud fra.

Markup sprog versus programmeringssprog

Markup sprog og programmeringssprog er begge former for computersprog, men de løser forskellige opgaver. Et programmeringssprog som Python, JavaScript eller PHP indeholder logik, som computeren kan udføre – det kan reagere på input, foretage beregninger og træffe beslutninger undervejs. Et markup sprog kan derimod kun beskrive, hvordan et element ser ud eller er struktureret på det tidspunkt, dokumentet indlæses; det kan ikke i sig selv ændre et elements tilstand eller adfærd dynamisk. Denne forskel er en af grundene til, at HTML ofte kombineres med JavaScript, når en webside skal kunne reagere på brugerens handlinger.

Fordele ved markup sprog

Fordi markup sprog adskiller indholdets struktur fra dets logik, er de forholdsvis lette at lære og fortolke, både for mennesker og maskiner. Denne adskillelse bidrager til, at indhold kan vises konsistent på tværs af forskellige browsere, enheder og programmer, så længe de følger samme standard. Semantisk markup, hvor tags beskriver indholdets betydning frem for blot dets udseende, kan desuden gøre det lettere for skærmlæsere at gøre indhold tilgængeligt og for søgemaskiner at forstå, hvad en side handler om.

Markup sprog og søgemaskineoptimering

Selve valget af markup sprog har normalt ikke direkte betydning for, hvor godt en side rangerer i søgeresultaterne. Til gengæld kan bestemte typer markup, som meta-tags og strukturerede data (Schema markup), gøre det lettere for søgemaskiner at forstå indholdet på en side og i nogle tilfælde vise rich snippets i søgeresultaterne. Velstruktureret HTML med korrekte overskrifter og semantiske tags kan også understøtte indeksering af siden, fordi det gør det tydeligere for søgemaskinens crawler, hvordan indholdet hænger sammen.