Password (kodeord)

Et password, også kaldet et kodeord eller en adgangskode, er en hemmelig kombination af bogstaver, tal og symboler, som en bruger indtaster for at bekræfte sin identitet og få adgang til en konto, en enhed eller en digital tjeneste. Passwordet bruges typisk sammen med et brugernavn eller en e-mailadresse og er i princippet kun kendt af den person, det tilhører. Funktionen minder om en fysisk nøgle: kun den, der har den rigtige kombination, kan låse op for adgangen.

I hverdagen støder de fleste på password mange gange om dagen, uden at tænke nærmere over det – fx når man taster koden ind for at tjekke saldoen i mobilbanken, logger på sin e-mail om morgenen eller åbner en app på telefonen. Et password kan bestå af et enkelt ord, men det anbefales i dag oftere at bruge en hel sætning eller en tilfældig kombination af tegn, fordi det gør det sværere for udenforstående at gætte eller regne sig frem til koden.

Hvor bruges password og kodeord?

Password bruges stort set overalt, hvor et system skal kunne skelne mellem den rigtige bruger og alle andre. Det gælder klassiske eksempler som e-mail, netbank, sociale medier og offentlige selvbetjeningsløsninger, men også wifi-netværk, styresystemer på computere og telefoner samt en lang række arbejdsrelaterede platforme. Efterhånden som flere AI-værktøjer bliver en del af arbejdsdagen, kræver også login til tjenester som Claude Code eller en konto hos Anthropic typisk et password, på samme måde som ved mere traditionelle online-konti.

Hvad er passwordsikkerhed?

Passwordsikkerhed handler om, hvor svært det er for andre at gætte, regne ud eller på anden vis skaffe sig adgang til et password uden tilladelse. Et password med få tegn eller et forudsigeligt mønster – fx et enkelt almindeligt ord eller en talrække i rækkefølge – kan i mange tilfælde gættes eller afprøves relativt hurtigt med automatiserede metoder som brute-force-angreb, ordbogsangreb eller credential stuffing, hvor kriminelle afprøver kendte password fra tidligere datalæk på nye tjenester. Jo længere passwordet er, og jo flere forskellige typer tegn det indeholder, desto flere kombinationer skal et angreb typisk igennem, før det rette password findes.

Genbrug af samme password på tværs af flere tjenester øger risikoen ved passwordsikkerhed markant, for hvis blot én tjeneste bliver kompromitteret, kan det samme login ofte bruges til at forsøge adgang andre steder. Derfor anbefales det generelt at bruge et unikt password til hver enkelt konto, og gerne kombinere det med to-faktor-godkendelse, hvor en ekstra engangskode fra fx en app eller sms lægger endnu et lag beskyttelse oven på selve passwordet.

Sådan laver du et godt password

Et stærkt password er typisk kendetegnet ved at være langt, ikke være baseret på let tilgængelige personlige oplysninger som navn, fødselsdag eller kæledyr, og indeholde en blanding af store og små bogstaver, tal og specialtegn. En metode, der går igen hos flere sikkerhedseksperter, er at tage udgangspunkt i en hel sætning og erstatte udvalgte bogstaver med tal eller symboler – en sætning som “jeg elsker at sejle” kan fx blive til noget i stil med “J3g3lskerAtSejle!”, hvor bogstaver er byttet ud, og der er tilføjet både tal og et specialtegn.

Det samme password bør som udgangspunkt ikke genbruges direkte på flere tjenester, men man kan tilpasse en grundformel til hver enkelt tjeneste ved fx at tilføje et par bogstaver, der henviser til stedet – så bliver den samme grundsætning til forskellige, men stadig genkendelige, password på tværs af konti.

Sådan husker du dine password uden at gå på kompromis med sikkerheden

Jo flere unikke og komplekse password man har, desto sværere kan det naturligt nok være at huske dem alle uden hjælpemidler. Her kan en password manager være en løsning: et program eller en app, der opbevarer og krypterer alle ens password, så man kun selv behøver at huske ét enkelt master-password for at få adgang til resten. Mange password managers kan desuden generere nye, tilfældige password automatisk, når man opretter en konto et nyt sted.

For den, der foretrækker at huske password uden ekstra software, kan sætnings- og forbogstavsmetoderne beskrevet ovenfor være et alternativ – man husker blot den oprindelige sætning og reglen for, hvordan bogstaver er blevet erstattet med tal og symboler, i stedet for at huske en tilfældig tegnrække udenad. Uanset metode gælder det generelt, at password bør holdes for sig selv, ikke skrives ned i klartekst i et delt dokument, og gerne suppleres med to-faktor-godkendelse på de tjenester, hvor det er muligt.