SaaS (Software as a Service)

SaaS, eller Software as a Service, er en model hvor software leveres som en tjeneste over internettet i stedet for at blive installeret og driftet lokalt på egne computere eller servere. Brugeren logger typisk ind via en almindelig webbrowser og betaler et løbende abonnement for at bruge programmet, mens leverandøren står for drift, opdateringer og sikkerhed på de bagvedliggende systemer.

Et velkendt eksempel er e-mail- og kontorpakker som Microsoft 365, hvor man ikke længere køber Word og Excel som en engangslicens, men i stedet abonnerer på adgang til programmerne og får dem opdateret automatisk. Samme princip gælder for mange andre typer software, fra regnskabssystemer til kundeservice-værktøjer, hvor virksomheden blot logger på og bruger løsningen uden selv at skulle vedligeholde servere eller installere programmer på hver enkelt medarbejders computer.

Sådan fungerer SaaS i praksis

Teknisk set kører en SaaS-applikation på leverandørens egne servere, ofte i en såkaldt flerlejerarkitektur, hvor én version af softwaren betjener mange kunder samtidig. Det gør det muligt for leverandøren at fordele udgifter til drift og vedligehold på tværs af alle brugere, hvilket typisk gør løsningen billigere at drive end en tilsvarende lokal installation. Mange SaaS-tjenester tilbyder desuden adgang til data og funktioner gennem en REST API, så andre systemer og programmer kan integreres og udveksle data med tjenesten automatisk.

Fordi applikationen og dataene ligger centralt, kan brugeren i mange tilfælde tilgå softwaren fra forskellige enheder og steder, så længe der er internetforbindelse. For at sikre hurtig og stabil adgang uanset hvor brugeren befinder sig geografisk, trækker en del store SaaS-udbydere på et CDN (Content Delivery Network), der placerer indhold og ressourcer tættere på slutbrugeren.

SaaS, PaaS og IaaS under Xaas-paraplyen

SaaS er én af flere såkaldte “as a service”-modeller, der samlet ofte omtales som Xaas (Everything as a Service). Forskellen mellem dem handler om, hvor meget af den tekniske stak leverandøren tager ansvar for, og hvor meget kunden selv skal styre.

• IaaS (Infrastructure as a Service) giver kunden adgang til grundlæggende infrastruktur som virtuelle servere, lagerplads og netværk. Kunden styrer selv operativsystem og software oven på infrastrukturen og administrerer typisk serverne direkte, for eksempel via SSH (Secure Shell).
• PaaS (Platform as a Service) lægger et lag oven på infrastrukturen i form af et færdigt udviklingsmiljø med databaser, middleware og værktøjer, så udviklere kan bygge og udgive egne applikationer uden selv at skulle sætte servere op og vedligeholde dem.
• SaaS (Software as a Service) er det mest færdigpakkede lag, hvor kunden ikke rører hverken infrastruktur eller udviklingsplatform, men blot bruger en færdig applikation gennem en browser eller app.

Man kan sammenligne de tre modeller med forskellen på selv at bygge et hus fra grunden (IaaS), at få stillet grund, fundament og byggematerialer til rådighed (PaaS), eller at flytte ind i en færdig lejlighed, hvor udlejeren står for vedligehold (SaaS). Jo længere man bevæger sig mod SaaS, desto mindre teknisk ansvar har kunden selv, men til gengæld har man også mindre kontrol over, hvordan den underliggende teknologi er skruet sammen.

Fordele og ulemper ved SaaS

Den største fordel ved SaaS er, at virksomheden slipper for meget af det tekniske vedligehold, der ellers følger med at drive software selv. Der er som regel ikke behov for at investere i egne servere, og opdateringer og sikkerhedsrettelser rulles typisk ud automatisk af leverandøren. Abonnementsmodellen kan desuden gøre det lettere at skalere op eller ned i takt med, at antallet af brugere eller behovet for funktioner ændrer sig.

Til gengæld betyder modellen, at kunden i høj grad er afhængig af leverandørens drift, sikkerhed og prispolitik, og at data som udgangspunkt ligger uden for virksomhedens egne systemer. Det kan derfor være relevant at undersøge, hvordan en given leverandør håndterer databehandling, backup og adgangsstyring, inden man vælger en SaaS-løsning til forretningskritiske opgaver.

Eksempler på SaaS-løsninger

Ud over kontorpakker som Microsoft 365 findes der SaaS-løsninger inden for stort set alle kategorier af forretningssoftware. Det gælder blandt andet CRM-systemer til at holde styr på kunder og salg, regnskabsprogrammer til fakturering og bogføring, samt samarbejdsværktøjer til chat, videomøder og fildeling. Fælles for dem er, at man abonnerer på adgang frem for at eje en installeret kopi af programmet, og at leverandøren løbende videreudvikler tjenesten for alle kunder samtidig.