Satellitinternet (Starlink)

Satellitinternet er internetadgang der leveres via satellitter i kredsløb om Jorden i stedet for via jordbaserede kabler eller mobilmaster. Data sendes fra brugerens antenne op til en satellit, som enten sender signalet videre til en jordstation koblet på det almindelige internet, eller relæer det videre til andre satellitter undervejs. Starlink, der drives af SpaceX, er i dag det mest udbredte kommercielle eksempel på denne teknologi.

Teknologien er særligt relevant, dér hvor jordbaserede net ikke når ud – for eksempel hos en landmand i Vestjylland uden fiberstik på den bagerste mark, eller en sejler der krydser Atlanterhavet langt fra mobildækning. I begge tilfælde kan en satellitforbindelse i mange tilfælde levere internet, hvor kabler og mobilmaster ikke er en mulighed, forudsat at der er strøm og frit udsyn til himlen.

Sådan fungerer Starlink og satellitinternet

Ældre satellitinternet har typisk brugt geostationære satellitter, der ligger fast placeret cirka 36.000 kilometer over Jorden. Den lange afstand giver en forsinkelse (latency) på omkring 600 millisekunder, hvilket gør realtidsting som videoopkald og online spil besværligt. Starlink bruger i stedet tusindvis af mindre satellitter i lav kredsløbshøjde (Low Earth Orbit, LEO), placeret omkring 550 kilometer over jorden. Den kortere afstand reducerer forsinkelsen markant til typisk 20-40 millisekunder, altså i en størrelsesorden der nærmer sig almindelige kabelforbindelser.

Satellitterne er koblet sammen via laserlinks, så data i nogle tilfælde kan sendes direkte mellem satellitterne i rummet i stedet for at skulle ned til en jordstation for hvert hop. Brugerens parabolantenne bruger såkaldt phased-array-teknologi, der elektronisk styrer signalet mod den satellit, der aktuelt passerer bedst placeret på himlen – uden at antennen fysisk bevæger sig. Systemet skifter automatisk mellem satellitter, efterhånden som de bevæger sig hen over himlen.

Installation og udstyr

Et Starlink-sæt består typisk af en selvindstillende parabolantenne, en integreret Wi-Fi-router og de nødvendige kabler. Opsætningen er designet til at kunne klares af brugeren selv uden teknikerbesøg: en app hjælper med at finde en placering med frit udsyn til himlen, hvorefter antennen tilsluttes strøm og orienterer sig automatisk. Træer, bygninger eller andre forhindringer, der blokerer udsynet til himlen, kan forringe forbindelsen mærkbart, hvilket gør etageboliger og tætte skovområder mindre velegnede.

Hastighed, forsinkelse og pris i Danmark

Starlink kom til det danske marked i slutningen af 2021, og både priser og hastigheder har ændret sig markant siden. Ved indgangen til 2026 tilbyder Starlink i Danmark to abonnementer til privatbrug: et Residential-abonnement med hastigheder mellem cirka 135 og 305 Mbit/s, og et billigere Residential Lite-abonnement med nedprioriteret hastighed mellem cirka 80 og 200 Mbit/s. Leverandøren oplyser selv en forventet forsinkelse på mellem 20 og 60 millisekunder, men brugere rapporterer at forsinkelsen kan svinge og til tider ligge højere, blandt andet afhængigt af vejrforhold og satellitdækning på det givne tidspunkt.

Sammenlignet med Starlink har de fleste danske adresser i dag adgang til fibernet, og langt de fleste kan desuden få 5G-mobilbredbånd med hastigheder der typisk ligger mellem 200 og 500 Mbit/s gennem et af de landsdækkende mobilnetværk. Både fiber og 5G er generelt billigere end Starlink i de områder, hvor de er tilgængelige, hvilket gør satellitinternet til et nicheprodukt i et land med relativt veludbygget infrastruktur som Danmark.

Hvornår er satellitinternet relevant sammenlignet med fiber og mobilt bredbånd?

Fiber giver generelt den højeste hastighed og laveste forsinkelse til den laveste pris, og er derfor første valg, hvis det er tilgængeligt på adressen. Mobilt bredbånd via 4G eller 5G er ofte et fornuftigt alternativ i byområder og forstæder, hvor mobilnettet er veludbygget. Satellitinternet som Starlink bliver typisk mest relevant i situationer, hvor hverken fiber eller mobilnet er en mulighed, eller hvor forbindelsen skal kunne flytte sig:

• Boliger og landbrugsejendomme i tyndt befolkede områder uden fiberstik og med svag mobildækning.
• Campingvogne, autocampere og lystbåde, hvor forbindelsen skal følge med brugeren rundt.
• Midlertidige arbejdspladser som byggepladser eller feltstationer uden fast infrastruktur.
• Backup-forbindelse for virksomheder eller hjemmekontorer, hvis den primære fiber- eller kabelforbindelse falder ud.

Til gengæld vejer prisen, det højere strømforbrug til udstyret og kravet om frit udsyn til himlen ofte imod Starlink de steder, hvor fiber eller 5G allerede fungerer stabilt. Valget mellem de tre teknologier afhænger derfor i høj grad af den konkrete adresse og det aktuelle behov, snarere end af én teknologis generelle overlegenhed.