SDK (Software Development Kit)

Et SDK (Software Development Kit) er en samlet pakke af værktøjer, biblioteker, dokumentation og eksempelkode, som en platform-, hardware- eller softwareudbyder stiller til rådighed for udviklere. Formålet er at gøre det lettere at bygge applikationer, der virker sammen med den pågældende platform, uden at udvikleren selv skal skrive al den underliggende funktionalitet fra bunden. Et SDK kaldes også af og til et devkit.

Et konkret eksempel: Skal en virksomhed have brugere til at kunne betale med kort direkte i sin app, kan den bruge Stripes SDK. Den indeholder færdig kode til at håndtere selve betalingen, sikkerhed og fejlhåndtering, så udviklerne kan koncentrere sig om resten af appen i stedet for at bygge et betalingsmodul fra bunden.

Hvad indeholder et SDK?

Indholdet varierer fra kit til kit, men de fleste SDK’er er sat sammen af nogle af de samme grundelementer:

• Biblioteker med færdigskrevet kode til almindelige opgaver som netværkskald, kryptering eller billedbehandling
• Ét eller flere API’er, der giver adgang til platformens funktioner og data
• Dokumentation, guides og “quickstart”-vejledninger
• Kodeeksempler og færdige startprojekter
• Værktøjer til test, debugging og fejlsøgning
• I nogle tilfælde en compiler, simulator eller et helt udviklingsmiljø (IDE)

Fælles for komponenterne er, at de skal spare udvikleren for at genopfinde funktionalitet, som platformens egne udviklere allerede har bygget, testet og vedligeholder.

SDK versus API — hvad er forskellen?

Et API (Application Programming Interface) er en grænseflade, der gør det muligt for to systemer at kommunikere og udveksle data. Et SDK er derimod hele værktøjskassen omkring udviklingsarbejdet og indeholder ofte ét eller flere API’er som en del af pakken. Man kan sige, at API’et er den enkelte kommunikationskanal, mens SDK’et er alt det, en udvikler har brug for for at bygge en færdig applikation — inklusive selve adgangen via API’et.

Typer af SDK’er

SDK’er findes i mange varianter, afhængigt af hvad de er lavet til:

• Platformsspecifikke SDK’er, fx til iOS, Android eller Windows, som giver adgang til den enkelte platforms funktioner som kamera, GPS eller push-notifikationer
• Cross-platform SDK’er, der lader udviklere bygge til flere platforme ud fra samme kodebase
• Sprogspecifikke SDK’er, målrettet et bestemt programmeringssprog som Python, JavaScript eller .NET
• Specialiserede SDK’er til afgrænsede opgaver som betaling, kortvisning eller sikkerhed

Inden for kunstig intelligens tilbyder blandt andre OpenAI og Anthropic SDK’er, der giver udviklere adgang til store sprogmodeller (LLM) og gør det muligt at bygge løsninger baseret på generativ AI uden selv at skulle bygge og træne modellerne. Nogle af disse kits, som OpenAI Agents SDK, er specifikt rettet mod at samle en AI-agent, der kan udføre afgrænsede opgaver på egen hånd ved hjælp af den underliggende sprogmodel.

Hvor bruges SDK’er?

SDK’er indgår i store dele af den software, man møder til daglig, selvom man sjældent lægger mærke til det. Mobilapps bygges typisk med SDK’et til det pågældende styresystem, spiludviklere bruger devkits fra Unity, Unreal eller konsolproducenter som Sony og Microsoft, og cloududbydere som AWS, Azure og Google Cloud leverer SDK’er, der forenkler opsætning af servere, lagring og databaser. Identitets- og loginløsninger fra virksomheder som Okta og Auth0 leveres også ofte som SDK’er, ligesom mange sikkerhedsprodukter — antimalware, antispam og datatabsbeskyttelse — er bygget op omkring et SDK, som andre virksomheder kan integrere i deres egne systemer.

Fordele og opmærksomhedspunkter ved brug af SDK’er

Den største fordel ved at bruge et SDK er, at udviklingstiden kan afkortes, fordi grundlæggende funktionalitet allerede er bygget, testet og dokumenteret. Det kan samtidig bidrage til, at applikationen fungerer mere stabilt sammen med den platform, den er lavet til, fordi SDK’et typisk holdes opdateret af platformens egen udviklerorganisation. Omvendt bør man være opmærksom på licensvilkårene for et SDK, da nogle kits har begrænsninger for kommerciel brug eller videredistribution, og man bør sikre sig, at kittet hentes fra en officiel og troværdig kilde for at undgå at introducere sårbar eller skadelig kode i egne projekter.