Trojansk hest (Trojan)

En trojansk hest, ofte blot kaldt en trojaner, er en type skadelig software (malware), der camouflerer sig som et lovligt eller nyttigt program for at narre brugeren til selv at installere den. I modsætning til en rigtig computervirus kan en trojaner hverken sprede sig selv eller kopiere sig ind i andre filer – den er afhængig af, at et menneske aktivt åbner eller kører den forklædte fil. Når trojaneren først er blevet aktiveret af brugeren, kan den give en angriber adgang til systemet, stjæle data eller i baggrunden installere yderligere skadelig kode.

Et typisk forløb kan se sådan ud: en medarbejder modtager en e-mail, der ligner en almindelig faktura eller pakkeleveringskvittering fra en kendt afsender. Den vedhæftede fil er i virkeligheden en trojaner, og så snart den åbnes, installeres der stille og roligt en bagdør på computeren, uden at brugeren lægger mærke til noget usædvanligt – programmet ser stadig ud til at fungere normalt.

Trojaner, virus eller orm – hvad er egentlig forskellen?

De tre begreber bliver ofte brugt i flæng, men dækker over forskellig teknisk adfærd. En virus er et program, der kobler sig fast til en anden, ofte legitim fil og spreder sig, når den inficerede fil køres eller deles. En orm kan sprede sig selvstændigt over et netværk uden at være afhængig af en værtsfil eller en brugerhandling. En trojaner gør hverken det ene eller det andet: den udgiver sig for at være noget nyttigt eller ufarligt, og spredningen kræver, at brugeren selv downloader og åbner den. Til gengæld kan en trojaner fungere som en slags multiværktøj for en angriber, fordi den kan bruges til at levere og aktivere andre typer malware, når den først er på plads.

Sådan spredes en trojansk hest typisk

Fordi en trojaner ikke kan brede sig af sig selv, er den afhængig af, at brugeren narres til at lukke den ind. De mest almindelige metoder er:

• Phishing-mails med vedhæftede filer eller links, der udgiver sig for at være fakturaer, kvitteringer eller vigtige dokumenter.
• Falske eller “crackede” udgaver af populær software, spil og medier, som downloades fra uofficielle sider.
• Såkaldte drive-by-downloads, hvor besøg på et kompromitteret eller ondsindet website kan installere trojaneren i baggrunden.
• Falske softwareopdateringer, fx en pop-up der påstår, at man mangler en videokodning eller pluginopdatering for at kunne se en video.

Fælles for metoderne er, at de udnytter social engineering – altså menneskelig tillid og nysgerrighed – frem for tekniske sikkerhedshuller alene.

Almindelige typer af trojanske heste

Afhængigt af formålet findes der flere underkategorier. En bagdørstrojaner opretter en skjult indgang til systemet, som en angriber senere kan bruge til fjernstyring; det adskiller sig grundlæggende fra en legitim og krypteret fjernadgangsløsning som SSH (Secure Shell), fordi adgangen sker uden brugerens viden eller samtykke. En banktrojaner forsøger specifikt at stjæle login-oplysninger til netbank eller betalingskort, ofte ved at vise en falsk kopi af bankens loginside. En downloader-trojaner har til opgave at hente og installere yderligere malware, når den først har fået fodfæste. Nogle trojanske heste bruges desuden til at gøre en computer til en del af et større netværk af fjernstyrede, inficerede maskiner – et såkaldt botnet – som derefter kan bruges til at udføre koordinerede angreb mod andre systemer.

Sådan opdager og fjerner du en trojansk hest

En trojaner kan i mange tilfælde køre stille i baggrunden uden synlige tegn, hvilket gør den svær at opdage uden hjælpemidler. En opdateret antivirusløsning, der scanner filer og adfærd, er derfor et vigtigt værktøj til at fange en infektion tidligt. Hvis en trojaner mistænkes, anbefales det typisk at koble enheden fra internettet, køre en fuld systemscanning og fjerne eller isolere de inficerede filer, inden operativsystem og software opdateres til nyeste version. Den mest effektive beskyttelse er dog forebyggende: undgå at åbne uventede vedhæftede filer, hent kun software fra officielle kilder, og vær ekstra kritisk over for links og beskeder, der skaber følelse af hastværk.