VR (Virtual Reality)

VR, eller Virtual Reality, er en teknologi der skaber en computergenereret, tredimensionel verden, som en bruger kan bevæge sig rundt i og opleve, som om vedkommende befandt sig et helt andet sted. Oplevelsen skabes typisk ved hjælp af et VR-headset, der dækker synet og hørelsen og erstatter de virkelige omgivelser med en simuleret verden. Denne verden kan enten være bygget på fotos og film af rigtige steder eller være helt computergenereret og fri fantasi.

Tag for eksempel en bruger, der tager et VR-headset på i sin egen stue og få sekunder senere står midt på en travl gade i en fremmed by eller ombord på et rumskib, selvom vedkommende reelt bare står stille på gulvtæppet derhjemme. Drejer brugeren hovedet eller tager nogle skridt frem, følger den virtuelle verden med i samme øjeblik, så illusionen af fysisk at være til stede i rummet opretholdes.

Sådan fungerer VR-teknologien

Kernen i enhver VR-oplevelse er headsettet, der viser et let forskudt billede til hvert øje for at skabe en oplevelse af dybde, på samme måde som stereoskopisk 3D. Skærmene sidder tæt på øjnene, og specielle linser bøjer lyset, så det alligevel er muligt at fokusere på billedet. For at oplevelsen skal føles behagelig og ikke give kvalme, kører de fleste moderne headsets med en høj opdateringsfrekvens og lav forsinkelse mellem bevægelse og billede.

Det, der gør VR interaktivt frem for blot en passiv videooplevelse, er sporingen af brugerens bevægelser. Mange headsets bruger kameraer på selve headsettet til at scanne omgivelserne og beregne position og retning i det, der kaldes seks frihedsgrader (6DoF) – altså bevægelse både frem/tilbage, side/side, op/ned samt rotation i alle akser. Håndkontrollere eller indbygget håndsporing gør det muligt at pege, gribe og gestikulere i den virtuelle verden, mens rumlig lyd og i nogle tilfælde haptisk feedback i controllerne bidrager til at gøre oplevelsen mere levende.

Jo mere avanceret grafik og jo flere sensorer en VR-oplevelse kræver, desto større er kravene til den computer eller det laptop, der skal levere billederne. Ved såkaldt PC-VR sendes al beregning fra en kraftig stationær computer eller bærbar med et solidt grafikkort, og her spiller komponenter som processor og bundkort en rolle for, hvor stabilt systemet kan holde den høje billedhastighed, som VR kræver.

Forskellige typer VR-udstyr

Standalone-headsets er selvstændige enheder, hvor processor, batteri og skærm sidder i selve headsettet, så der ikke er brug for en tilsluttet computer. Andre løsninger, kaldet PC-VR eller tethered VR, kobles i stedet til en gaming-pc via kabel eller trådløst, hvilket typisk giver højere grafisk kvalitet, men kræver mere udstyr. Der findes desuden konsol-baseret VR, hvor headsettet forbindes til en spillekonsol, samt den ældre mobile VR-model, hvor en smartphone blev sat ind i en simpel headset-skal.

Fordi et kabel mellem headset og computer kan begrænse bevægelsesfriheden, benytter mange i dag trådløse løsninger, der sender billedet fra pc’en til headsettet via streaming over det lokale netværk. På den måde kan brugeren bevæge sig frit i rummet, samtidig med at computeren i baggrunden står for den tunge grafiske beregning.

VR, AR og blandet virkelighed

VR bliver ofte nævnt sammen med augmented reality (AR) og blandet virkelighed (mixed reality), men teknologierne adskiller sig fra hinanden. Hvor VR erstatter hele den virkelige verden med en simuleret verden, tilføjer AR i stedet digitale elementer oven på det, brugeren allerede ser omkring sig – for eksempel via kameraet på en smartphone. Blandet virkelighed ligger et sted midt imellem, hvor virtuelle og fysiske objekter kan interagere med hinanden i realtid, og brugeren fortsat har et vist forhold til de reelle omgivelser.

Hvad kan VR bruges til?

VR forbindes ofte først og fremmest med computerspil, og gaming er da også et af de områder, hvor teknologien er mest udbredt, fordi den fysiske interaktion med en virtuel verden kan give en oplevelse, som almindelige skærmspil ikke kan matche på samme måde. Men anvendelserne rækker langt videre end underholdning:

• Uddannelse og træning, hvor for eksempel piloter, kirurger eller førstehjælpere kan øve procedurer i et virtuelt og risikofrit miljø.
• Sundhed og rehabilitering, hvor VR kan bruges til alt fra eksponeringsterapi ved angst til genoptræning og sansestimulering.
• Arkitektur og design, hvor kunder kan gå rundt i en bygning eller et rum, før det overhovedet er opført i virkeligheden.
• Socialt samvær og virtuelle møder, hvor brugere fra forskellige steder i verden kan mødes som avatarer i et fælles virtuelt rum.
• Virksomheder og offentlige institutioner, der bruger VR til personaletræning i nye arbejdsgange eller til at simulere situationer, der ellers ville være svære eller dyre at genskabe i virkeligheden.

Fordele og udfordringer ved VR

Den store styrke ved VR er muligheden for at træne, lære og opleve ting i et kontrolleret og sikkert miljø, uden at de reelle konsekvenser eller omkostninger ved en given situation følger med. Samtidig er der praktiske og etiske forhold, som begrænser, hvor bredt teknologien kan tages i brug. Lektor Lars Sommer fra DTU peger på, at “udstyret kan være dyrt, og ikke alle brugere trives med VR”, og at det desuden kræver plads samt støtte til brugeren undervejs. Dertil kommer, at nogle brugere kan opleve en form for køresyge, hvis billedet halter efter bevægelserne, hvilket er en af grundene til, at moderne headsets lægger vægt på høj opdateringsfrekvens og lav forsinkelse.