Telegram

Telegram er en beskedtjeneste, der gør det muligt at sende tekst, billeder, videoer, stemmebeskeder og filer over internettet i stedet for via mobilselskabets almindelige sms-tjeneste. Ud over en-til-en-samtaler kan Telegram bruges til store gruppechats og offentlige kanaler, hvor en afsender kan dele indhold med et stort antal modtagere ad gangen. Tjenesten er bygget op omkring en central, cloudbaseret infrastruktur, så de samme samtaler kan tilgås fra flere enheder samtidig.

En idrætsforening kan for eksempel oprette en Telegram-kanal, hvor alle medlemmer automatisk modtager kampresultater og praktiske beskeder, uden at nogen af dem behøver kende hinandens telefonnummer eller være tilføjet som kontakt. Telegram blev lanceret i 2013 af brødrene Pavel og Nikolai Durov, som tidligere stod bag det russiske sociale netværk VKontakte, og tjenesten drives i dag videre af Pavel Durov.

Sådan fungerer Telegram – beskeder, grupper, kanaler og bots

En almindelig Telegram-chat minder om andre beskedapps: to eller flere brugere skriver sammen, deler billeder og filer og kan ringe op med tale eller video. Grupper i Telegram kan rumme langt flere medlemmer end i mange konkurrerende apps, og administratorer har værktøjer til at moderere indlæg, fastgøre beskeder og styre, hvad de enkelte medlemmer må gøre. Kanaler adskiller sig ved, at kommunikationen som udgangspunkt går én vej: en afsender publicerer opslag, og et ubegrænset antal abonnenter kan følge med, uden selv at kunne skrive i kanalen medmindre kommentarer er slået til.

Telegram stiller desuden et offentligt REST API til rådighed for udviklere, så virksomheder og privatpersoner kan bygge bots, der automatisk svarer på beskeder, sender notifikationer eller håndterer simpel kundeservice. Sådan en bot må ikke forveksles med et botnet: hvor en Telegram-bot er et gennemsigtigt program, som ejeren selv har sat op og til enhver tid kan lukke ned, består et botnet af kaprede enheder, der fjernstyres af en angriber uden brugernes viden.

Hvem kan bruge Telegram, og hvordan kommer man i gang

Telegram kan i praksis bruges af alle, der har et mobilnummer og en smartphone, tablet eller computer med internetadgang. Appen findes til iOS og Android, og der findes desuden programmer til Windows, macOS og Linux samt en webudgave, der kan åbnes direkte i browseren. Oprettelse af en konto kræver et telefonnummer, som Telegram bruger til at bekræfte identiteten og til at finde andre brugere via kontaktlisten, mens for- og især efternavn i vid udstrækning er valgfrit at oplyse.

Telegram oplyser selv, at tjenesten har over en milliard månedligt aktive brugere på verdensplan, hvilket gør den til en af de mest udbredte beskedtjenester globalt. Grundfunktionerne er gratis at bruge, og der kræves ikke andet end en internetforbindelse for at sende beskeder – i modsætning til traditionel sms, der typisk afregnes særskilt hos mobilselskabet.

Kryptering og sikkerhed i Telegram

Al kommunikation i Telegram sendes krypteret mellem brugerens enhed og Telegrams servere ved hjælp af virksomhedens egen protokol, MTProto. Det beskytter beskederne undervejs, men det betyder også, at Telegram i princippet har teknisk mulighed for at se indholdet i almindelige chats, grupper og kanaler, fordi krypteringen ikke er ende-til-ende som standard. Ende-til-ende-kryptering findes kun i såkaldte hemmelige chats, som skal aktiveres manuelt for hver enkelt samtale mellem to brugere, og som ikke gemmes i Telegrams sky på samme måde som almindelige chats.

Sikkerhedsforskere har desuden peget på, at Telegram kan indsamle metadata som IP-adresse og enhedsoplysninger, og at en fast identifikator, der følger med hver besked, i visse tilfælde kan gøre det muligt for en netværksudbyder eller anden mellemmand at koble en samtale til en bestemt enhed. Da Telegram heller ikke moderer indhold i samme grad som mange andre platforme, cirkulerer der også skadelige filer og links på tjenesten, og en modtager bør derfor være opmærksom på, at et vedhæftet program lige så let kan indeholde en trojansk hest som en fil sendt via mail.

Telegram i praksis: fordele, kritik og kontroverser

Kombinationen af store grupper, offentlige kanaler og relativt fri moderation har gjort Telegram populær blandt aktivister og journalister i lande med streng censur, hvor tjenesten bruges til at dele nyheder og organisere sig uden om statskontrollerede medier. Den samme åbenhed betyder omvendt, at Telegram også bruges til at sprede desinformation og ulovligt indhold, og i nogle tilfælde til at planlægge kriminelle handlinger, uden at platformen nødvendigvis griber ind med det samme.

I august 2024 blev Telegrams grundlægger og direktør, Pavel Durov, anholdt i Frankrig og sigtet for ikke at have gjort nok for at bekæmpe kriminel aktivitet på platformen. Sagen rejste en bredere debat om, hvor stort et ansvar en beskedtjeneste bør have for det indhold, brugerne deler, og om balancen mellem beskyttelse af privatliv og bekæmpelse af kriminalitet.