Hop til indhold
Sikkerhed

IAM (Identity and Access Management)

Identity and Access Management

IAM står for Identity and Access Management, på dansk identitets- og adgangsstyring, og betegner den del af it-sikkerheden, der handler om at styre, hvem der har adgang til hvad i en organisation. IAM dækker både arbejdsgange og regler, fx hvem der godkender en ny bruger, og de systemer, der opretter digitale identiteter, kontrollerer logins og tildeler rettigheder til programmer, filer og data.

Når en ny medarbejder starter i bogholderiet, kan IAM-systemet oprette en digital identitet med det samme. Ud fra rollen “bogholder” får medarbejderen adgang til mail, økonomisystemet og afdelingens fællesmapper, men ikke til HR’s personalesager. Hvis medarbejderen senere skifter afdeling, ændres rettighederne, så de passer til den nye rolle. Den dag medarbejderen stopper, lukkes adgangen samlet ét sted i stedet for system for system.

Identitetsstyring og adgangsstyring

IAM består af to dele, der hænger tæt sammen. Identitetsstyring handler om at vide, hvem og hvad der findes i organisationens systemer. Hver bruger får en digital identitet, dvs. en samling oplysninger som navn, stillingsbetegnelse, leder, loginoplysninger og rettigheder. Identiteterne gemmes typisk i en central katalogtjeneste, fx Microsoft Active Directory, som de andre systemer kan slå op i.

Adgangsstyring handler om, hvad den enkelte identitet må, når den først er kendt. Her indgår to begreber, som ofte forveksles:

  • Autentificering er kontrollen af, at brugeren er den, vedkommende udgiver sig for at være, fx med adgangskode, fingeraftryk eller et digitalt certifikat.
  • Autorisation er tildelingen af det rette adgangsniveau, efter at brugeren er autentificeret, fx læseadgang til en mappe men ikke ret til at slette filer.

Autentificering kommer normalt først, da systemet skal vide, hvem brugeren er, før det kan afgøre, hvilke rettigheder vedkommende har.

Livscyklussen for en digital identitet

En central opgave i IAM er at styre en digital identitet fra oprettelse til nedlæggelse. Man taler om at provisionere og deprovisionere brugere:

  • Oprettelse: identiteten oprettes, og der tildeles startrettigheder ud fra rolle og afdeling.
  • Vedligeholdelse: rettighederne opdateres, når brugeren skifter job, tilknyttes nye projekter eller får nyt ansvar.
  • Nedlæggelse: adgangen fjernes, når brugeren forlader organisationen, eller når en opgave er afsluttet.

Mange IAM-systemer kan automatisere disse trin, fx ved at koble sig på lønsystemet, så en fratrædelse automatisk lukker adgangen. Det mindsker risikoen for glemte brugerkonti, som fortsat har adgang længe efter, at personen er stoppet.

Roller og rettigheder

I stedet for at tildele rettigheder enkeltvis til hver bruger arbejder mange organisationer med rollebaseret adgangskontrol (RBAC). Rettighederne knyttes til roller som “sælger”, “sikkerhedsanalytiker” eller “systemadministrator”, og brugerne tildeles en eller flere roller. Det gør det lettere at holde styr på rettigheder i en organisation med mange medarbejdere og mange systemer.

Ved adgangen til en virksomheds firewall kan sælgeren fx have ingen adgang, en junior-sikkerhedsanalytiker kan se konfigurationen uden at kunne ændre den, og sikkerhedschefen kan have fuld administratoradgang. Ud over RBAC findes andre modeller, fx attributbaseret adgangskontrol (ABAC), hvor adgangen afhænger af egenskaber som afdeling, tidspunkt eller enhed.

De fleste modeller bygger på princippet om mindste privilegium: en bruger bør kun have de rettigheder, der er nødvendige for at løse opgaven, og ekstra rettigheder bør fjernes igen, når opgaven er løst. Princippet er også en grundsten i Zero Trust, hvor adgang løbende kontrolleres i stedet for at blive givet én gang for alle.

Typiske funktioner i et IAM-system

IAM-løsninger varierer meget, men mange indeholder nogle af disse funktioner:

  • Single sign-on (SSO), hvor brugeren logger ind én gang og derefter kan tilgå flere programmer uden nye logins.
  • Flerfaktorautentificering (MFA), hvor brugeren ud over adgangskoden skal bekræfte sin identitet med fx en engangskode på mobilen.
  • Betinget adgang, hvor adgangen afhænger af forhold som enhed, placering eller en vurderet risiko.
  • Selvbetjening, så brugere selv kan nulstille adgangskoder eller låse deres konto op.
  • Logning og revision, som registrerer, hvem der har tilgået hvad, og hvornår.

IAM omfatter ikke kun mennesker. Servere, programmer, API’er og andre maskiner har også digitale identiteter, der skal styres, og antallet af den slags ikke-menneskelige identiteter vokser i mange organisationer.

Hvorfor IAM har betydning for sikkerheden

Mange angreb handler ikke om at bryde ind gennem tekniske huller, men om at logge ind med stjålne loginoplysninger. Angribere kan fx skaffe sig adgangskoder via phishing, ved at gætte dem i et brute force-angreb eller ved hjælp af skadelig software som en trojansk hest, der opsnapper det, brugeren taster. Da et sådant login ligner almindelig brug, kan det være svært at opdage.

IAM kan begrænse skaden på flere måder. MFA gør en stjålen adgangskode mindre brugbar alene, princippet om mindste privilegium begrænser, hvad en kompromitteret konto kan nå, og central styring gør det muligt hurtigt at spærre en identitet, der er blevet misbrugt. IAM fjerner dog ikke risikoen helt, og effekten afhænger af, hvor konsekvent reglerne bliver fulgt og vedligeholdt.

Revisionsdelen af IAM har også betydning for overholdelse af regler som GDPR og betalingskortstandarden PCI DSS, der stiller krav om at begrænse og dokumentere adgangen til følsomme oplysninger. Logfilerne kan bruges til at vise, at kravene er overholdt, eller til at finde ud af, hvad der er sket efter en sikkerhedshændelse.

Udfordringer ved IAM

Det kan være svært at indføre IAM i praksis. Ældre systemer understøtter ikke altid central login, og rettigheder har det med at hobe sig op, når medarbejdere skifter roller uden at miste deres gamle adgang. Samtidig skal sikkerheden afvejes mod brugervenligheden: for mange logins og kontroller kan få brugerne til at finde uofficielle omveje, mens for lempelige regler kan give angribere lettere adgang. Derfor kombinerer mange organisationer IAM-systemer med faste gennemgange af, hvem der har adgang til hvad.

Eksempel
En ny medarbejder i bogholderiet får via IAM-systemet automatisk rollen "bogholder", som giver adgang til mail og økonomisystem, men ikke til HR's personalesager. Når medarbejderen stopper, lukkes al adgang samlet ét sted.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er forskellen på IAM og PAM?
PAM (Privileged Access Management) er en specialiseret del af IAM, der fokuserer på konti med særligt høje rettigheder, fx administratorer. PAM tilføjer typisk ekstra kontrol som midlertidig udlevering af administratorrettigheder, optagelse af sessioner og opbevaring af adgangskoder i en sikker boks.
Er IAM kun relevant for store virksomheder?
Nej. Selv små organisationer har brug for at styre, hvem der har adgang til mail, filer og forretningssystemer. Mindre virksomheder bruger ofte de IAM-funktioner, der følger med deres kontorpakke eller cloudtjeneste, frem for et selvstændigt IAM-system.
Hvad er en identitetsudbyder?
En identitetsudbyder er et system, der autentificerer brugeren og sender en bekræftelse videre til andre programmer, så de ikke selv skal kontrollere adgangskoden. Det sker typisk via åbne standarder som SAML eller OpenID Connect og er grundlaget for single sign-on på tværs af tjenester.
Hvad er CIAM?
CIAM (Customer Identity and Access Management) er IAM rettet mod kunder i stedet for medarbejdere, fx login til en webshop eller netbank. Her vægtes nem selvregistrering, håndtering af samtykke og evnen til at håndtere mange brugere højere end ved intern IAM.
Hvor ofte bør adgangsrettigheder gennemgås?
Det afhænger af organisationens størrelse, risiko og krav fra lovgivning eller standarder. Mange vælger faste gennemgange, fx kvartalsvis eller halvårligt, hvor ledere bekræfter, at deres medarbejderes rettigheder stadig er nødvendige, og ekstra hyppige gennemgange for konti med administratorrettigheder.
En stærk IAM-opsætning med flerfaktorautentificering gør det sværere for angribere at bruge gættede adgangskoder. Se, hvordan angribere systematisk prøver sig frem for at knække et login.
Brute force →