Hop til indhold
Sikkerhed

MFA (Multi-Factor Authentication)

Multi-Factor Authentication (multifaktorgodkendelse)

MFA (multi-factor authentication), på dansk multifaktorgodkendelse, er en sikkerhedsmetode, hvor brugeren skal bevise sin identitet med to eller flere uafhængige faktorer, før der gives adgang til en konto, en app eller et system. I stedet for kun at stole på en adgangskode kræver MFA et ekstra bevis af en anden type, fx en engangskode fra en app, en fysisk sikkerhedsnøgle eller et fingeraftryk.

Når du logger ind på din mailkonto fra en ny computer og ud over adgangskoden bliver bedt om at godkende login på din telefon, er det MFA i praksis. Pointen er, at en angriber, der har fået fat i din adgangskode, typisk også skal have adgang til din telefon for at komme ind. Det gør det i mange tilfælde betydeligt sværere at overtage en konto, selvom adgangskoden er lækket eller gættet.

De tre typer faktorer

Faktorerne i MFA inddeles normalt i tre kategorier. Det afgørende er, at faktorerne kommer fra forskellige kategorier – to adgangskoder efter hinanden tæller som udgangspunkt ikke som MFA, fordi begge er samme type faktor.

  • Noget du ved (vidensfaktor): adgangskode, pinkode eller svaret på et sikkerhedsspørgsmål.
  • Noget du har (besiddelsesfaktor): en mobiltelefon, en godkendelsesapp, et kodekort, et smartcard eller en fysisk sikkerhedsnøgle.
  • Noget du er (biometrisk faktor): fingeraftryk, ansigtsgenkendelse, irisscanning eller stemme.

Vidensfaktoren er den letteste at stjæle. Adgangskoder kan lækkes ved datalæk, fiskes via phishing eller gættes gennem brute force-angreb, hvor en angriber automatisk afprøver mange kombinationer. Derfor kombineres den i MFA med en faktor, der er sværere at kopiere. Biometriske faktorer er bekvemme, men har den ulempe, at et fingeraftryk ikke kan skiftes ud på samme måde som en adgangskode, hvis oplysningerne bliver kompromitteret.

Sådan foregår et login med MFA

Ved oprettelsen af kontoen kobler brugeren en eller flere ekstra faktorer til sin profil, fx et telefonnummer, en godkendelsesapp eller en sikkerhedsnøgle. Ved efterfølgende login sker der som regel følgende:

  • Brugeren indtaster brugernavn og adgangskode (første faktor).
  • Systemet kontrollerer adgangskoden og beder derefter om en ekstra faktor.
  • Brugeren bekræfter med fx en engangskode, et tryk på en notifikation, en sikkerhedsnøgle eller et fingeraftryk.
  • Først når alle faktorer er godkendt, får brugeren adgang.

Mange tjenester husker en godkendt enhed, så den ekstra faktor kun kræves første gang på en ny enhed eller med jævne mellemrum. Nogle systemer bruger såkaldt adaptiv MFA, hvor antallet af faktorer justeres efter risiko – fx ud fra brugerens placering, tidspunktet, enheden eller antallet af mislykkede loginforsøg. Et login fra en kendt computer på kontoret kan dermed kræve færre trin end et login fra et ukendt land midt om natten.

Forskellen på 2FA og MFA

2FA (two-factor authentication eller tofaktorgodkendelse) er en bestemt form for MFA, hvor der kræves præcis to faktorer. MFA er den bredere betegnelse, der dækker to eller flere faktorer. Al 2FA er altså MFA, men ikke al MFA er 2FA: et login, der kræver adgangskode, sikkerhedsnøgle og fingeraftryk, bruger tre faktorer og er derfor MFA, men ikke 2FA.

I daglig tale bruges de to udtryk ofte i flæng, fordi langt de fleste løsninger i praksis kombinerer netop to faktorer. Begrebet totrinsbekræftelse (two-step verification) bruges også tit som synonym, men det er ikke helt det samme: to trin kan i princippet bestå af to faktorer af samme type, fx en adgangskode efterfulgt af et sikkerhedsspørgsmål. Det er to trin, men kun én faktortype, og det giver derfor ikke den samme beskyttelse som ægte 2FA.

Ikke alle MFA-metoder er lige stærke

Selvom enhver ekstra faktor kan gøre det sværere at overtage en konto, er der stor forskel på metoderne:

  • Engangskoder via sms er udbredte, men kan opsnappes ved SIM-swapping, hvor en angriber får overført offerets telefonnummer til sit eget SIM-kort.
  • Koder via e-mail er kun så sikre som selve mailkontoen.
  • Godkendelsesapps, der genererer tidsbegrænsede koder, er ikke bundet til et telefonnummer og regnes generelt for stærkere end sms, men koden kan stadig indtastes på en falsk loginside.
  • Push-notifikationer kan misbruges ved såkaldt MFA-træthed, hvor angriberen sender mange godkendelsesanmodninger i håb om, at brugeren til sidst trykker godkend.
  • Sikkerhedsnøgler og passkeys baseret på FIDO2/WebAuthn bruger kryptografi, der er bundet til den rigtige hjemmeside, og betegnes derfor som phishing-resistente.

MFA kan også omgås på andre måder, fx hvis en angriber stjæler en sessionsnøgle, efter brugeren er logget ind, eller hvis enheden er inficeret med spyware, der kan aflæse koder og loginoplysninger. Derfor bruges MFA bedst som ét lag i en samlet sikkerhedsstrategi frem for som den eneste beskyttelse.

MFA i virksomheder

I organisationer indgår MFA typisk som en del af identitets- og adgangsstyring (IAM), hvor det styres centralt, hvem der skal bruge hvilke faktorer til hvilke systemer. En virksomhed kan fx kræve to faktorer, når en medarbejder arbejder hjemmefra på et kendt netværk, men tre faktorer på et offentligt netværk. MFA kombineres ofte med single sign-on (SSO), så medarbejderen godkender sig én gang med flere faktorer og derefter får adgang til flere forbundne systemer uden at logge ind igen.

Hvor effektiv MFA er i praksis, afhænger af den valgte metode, hvordan løsningen er sat op, og om brugerne ved, hvordan de skal reagere på uventede godkendelsesanmodninger.

Eksempel
Du logger ind i din netbank med brugernavn og adgangskode, hvorefter banken beder dig godkende login i en app på din telefon. Adgangskoden er noget du ved, og telefonen er noget du har – to forskellige faktorer.
Ofte stillede spørgsmål
Er MFA og totrinsbekræftelse det samme?
Ikke nødvendigvis. Totrinsbekræftelse betyder blot, at login sker i to trin, og de to trin kan i princippet være af samme faktortype. MFA kræver, at faktorerne kommer fra forskellige kategorier, fx noget du ved og noget du har.
Hvad sker der, hvis jeg mister den telefon, jeg bruger til MFA?
De fleste tjenester tilbyder gendannelseskoder eller alternative faktorer, som du kan sætte op på forhånd. Det er en god idé at gemme gendannelseskoderne et sikkert sted og registrere mere end én faktor, så du ikke låser dig selv ude af kontoen.
Hvad er MFA-træthed?
MFA-træthed er et angreb, hvor en angriber, der allerede kender adgangskoden, sender mange godkendelsesanmodninger til brugerens telefon i håb om, at brugeren godkender én ved en fejl. Hvis du modtager en anmodning, du ikke selv har startet, bør du afvise den og skifte adgangskode.
Er MFA via sms bedre end ingen MFA?
Ja, en sms-kode giver i mange tilfælde bedre beskyttelse end en adgangskode alene. Sms er dog den svageste af de almindelige metoder, fordi koder kan opsnappes ved SIM-swapping eller phishing, så en godkendelsesapp eller sikkerhedsnøgle er at foretrække, hvor det er muligt.
Hvad er en passkey i forhold til MFA?
En passkey er en login-metode baseret på FIDO2/WebAuthn, hvor en kryptografisk nøgle gemt på din enhed låses op med fx fingeraftryk, ansigt eller pinkode. Den kombinerer dermed noget du har med noget du er eller ved, og regnes for phishing-resistent, fordi nøglen kun virker på den rigtige hjemmeside.
MFA er kun én brik i, hvordan organisationer styrer adgang. Se hvordan identitets- og adgangsstyring samler brugere, rettigheder og godkendelsesmetoder i én helhed.
IAM (Identity and Access Management) →