Hop til indhold
Sikkerhed

Dark web

Dark web er den del af internettet, der ligger på særlige anonymiserende netværk, såkaldte darknets, og som ikke kan findes via almindelige søgemaskiner som Google eller Bing. For at besøge dark web skal man bruge særlig software, typisk Tor-browseren, som skjuler både brugerens og hjemmesidens identitet. Dark web er kendt for kriminel handel, men bruges også til lovlige formål som anonym kommunikation og omgåelse af censur.

Når en virksomhed bliver hacket, kan de stjålne e-mailadresser og adgangskoder dukke op til salg på et forum på dark web. Kort tid efter kan en helt almindelig bruger opleve mistænkelige loginforsøg på sin streamingkonto eller webshop-konto, fordi kriminelle har købt adgangskoden og prøver den af andre steder. Det er sådan, mange ofre kommer i kontakt med dark web uden selv at have været der.

Surface web, deep web og dark web

Internettet beskrives ofte som tre lag, og det er nyttigt at kende forskellen, fordi deep web og dark web ofte blandes sammen.

Surface web

Surface web (også kaldet clear web eller det åbne web) er den del af nettet, som søgemaskiner indekserer. Det omfatter fx nyhedssider, offentlige blogs, webshops og offentlige profiler på sociale medier. Alt, hvad du kan finde via en almindelig søgning uden at logge ind, hører til surface web.

Deep web

Deep web er alt indhold, som søgemaskiner ikke indekserer. Langt det meste er helt almindeligt: din e-mailindbakke, netbank, journaler i sundhedsvæsenet, interne virksomhedssystemer og artikler bag betalingsmur. Indholdet kan tilgås med en almindelig browser, men kræver login eller anden form for adgangskontrol. De fleste bruger altså deep web hver dag uden at tænke over det.

Dark web

Dark web er en mindre del af deep web, som bevidst er skjult og ligger på darknets. Forskellen til resten af deep web er, at dark web ikke kan nås med en almindelig browser, og at netværket med vilje anonymiserer både besøgende og dem, der driver siderne. Hvor deep web skjuler indhold bag et login, skjuler dark web selve identiteten på dem, der kommunikerer.

Teknisk skelner man mellem darknet og dark web: darknet er selve netværksinfrastrukturen (de forbundne computere), mens dark web er det indhold, der ligger på den. I daglig tale bruges ordene ofte i flæng. Tor er det mest kendte darknet, men der findes også andre, fx I2P (Invisible Internet Project) og Hyphanet.

Sådan fungerer Tor

Tor står for The Onion Router og kan betegne tre ting: Tor-netværket (et darknet drevet af frivillige knudepunkter), Tor-browseren (en browser, der kan åbne sider på Tor-netværket) og Tor Project (den nonprofitorganisation, der udvikler softwaren).

Kernen i Tor-netværket er onion routing, en teknik, der oprindeligt blev udviklet af den amerikanske flådes forskningslaboratorium (US Naval Research Laboratory) i 1990’erne. Princippet fungerer sådan:

  • Trafikken krypteres i flere lag, ligesom lagene i et løg – deraf navnet.
  • I stedet for at gå direkte til hjemmesiden sendes trafikken gennem en række tilfældigt valgte knudepunkter rundt om i verden.
  • Hvert knudepunkt kan kun fjerne ét krypteringslag og kender derfor kun det forrige og det næste trin – ikke hele ruten.
  • Når trafikken går til en almindelig hjemmeside, fjernes det sidste lag ved udgangsknudepunktet, så siden kan hentes.

Resultatet er, at hjemmesiden ikke ser brugerens rigtige IP-adresse, men kun at besøget kommer fra Tor-netværket. Sider, der ligger direkte på Tor-netværket, kaldes onion-tjenester og har adresser, der ender på .onion. Adresserne består af lange, tilfældige tegnstrenge, så man skal typisk kende adressen i forvejen eller finde den via linksamlinger eller særlige søgemaskiner inde på netværket.

Anonymiteten har en pris: Fordi trafikken sendes omveje gennem flere knudepunkter, er forbindelsen ofte langsommere, og mange onion-sider er enkle i deres udformning. Anonymiteten er heller ikke absolut – brugerfejl som at logge ind på en personlig konto, åbne downloadede filer uden for Tor eller dele personlige oplysninger kan afsløre, hvem man er.

Hvad bruges dark web til?

Lovlig brug

Anonymiteten på dark web kan beskytte mennesker, der har brug for at kommunikere uden at blive overvåget. Journalister og whistleblowere bruger det til at udveksle oplysninger, og borgere i lande med censur kan bruge det til at læse nyheder og bruge sociale medier. Derfor har fx Facebook og The New York Times officielle onion-udgaver af deres sider. Andre bruger Tor-browseren til helt almindelig surfing for at begrænse sporing fra annoncenetværk og dataindsamling.

Sikkerhedsfolk overvåger også dark web for at få viden om trusler: hvilke angrebsmetoder der diskuteres, hvilke virksomheder der er mål, og om der er lækkede data fra et nyt databrud. Den slags overvågning er ofte en del af arbejdet i et Security Operations Center (SOC).

Ulovlig brug

Den samme anonymitet gør dark web attraktivt for kriminelle. Her findes markedspladser for narkotika, våben, falske dokumenter, stjålne kreditkortoplysninger og hackerydelser, og der deles ulovligt materiale. Markedspladserne minder i opbygning om almindelige webshops med sælgerprofiler og anmeldelser, men de lukker ofte igen – enten fordi politiet griber ind, eller fordi bagmændene forsvinder med kundernes penge. Et kendt eksempel er markedspladsen Silk Road, som blev lukket af myndighederne i 2013.

I Danmark og mange andre lande er det ikke i sig selv ulovligt at installere Tor eller besøge dark web. Det er handlingerne, der kan være strafbare, fx at købe ulovlige varer eller tilgå ulovligt materiale.

Handel med lækkede data og adgangskoder

En stor del af den kriminelle økonomi på dark web handler om lækkede data. Når en tjeneste bliver ramt af et databrud, ender de stjålne oplysninger – e-mailadresser, adgangskoder, telefonnumre, betalingsoplysninger – i mange tilfælde på fora og markedspladser på dark web. Her sælges de enkeltvis, i store samlede databaser eller som såkaldte kombolister med brugernavne og adgangskoder parret sammen.

Køberne bruger oplysningerne til bl.a.:

  • Overtagelse af konti på sociale medier, e-mail og webshops
  • Målrettet phishing, hvor svindlerne bruger ægte oplysninger om offeret for at virke troværdige
  • Økonomisk svindel og identitetstyveri
  • Afpresning, hvis de lækkede data er følsomme

Især genbrugte adgangskoder er værdifulde, fordi kriminelle automatisk kan afprøve de lækkede loginoplysninger på mange andre tjenester – en angrebsform, der kaldes credential stuffing. Hvis du bruger samme adgangskode flere steder, kan ét databrud derfor give adgang til flere af dine konti.

Sådan kan du beskytte dig

Du behøver ikke selv besøge dark web for at blive påvirket af det. Nogle enkle vaner kan begrænse skaden, hvis dine oplysninger lækkes:

  • Brug en unik adgangskode til hver tjeneste, fx ved hjælp af en adgangskodeadministrator.
  • Slå flerfaktorgodkendelse (MFA) til, så en lækket adgangskode ikke alene giver adgang til kontoen.
  • Brug tjenester, der overvåger kendte datalæk og giver besked, hvis din e-mailadresse eller adgangskode dukker op.
  • Skift adgangskoden med det samme, hvis en tjeneste, du bruger, har været ramt af et databrud.
  • Vær ekstra opmærksom på mails og sms’er, der bruger dine personlige oplysninger til at virke troværdige.

Hvis du af faglige eller private grunde vil bruge Tor-browseren, bør du kun hente den fra Tor Projects officielle side, undlade at oplyse personlige data på onion-sider og være meget forsigtig med downloads, da filer fra dark web kan indeholde malware.

Eksempel
En virksomhed bliver hacket, og kundernes e-mailadresser og adgangskoder sættes til salg på et forum på dark web. Køberne prøver derefter de samme loginoplysninger af på andre tjenester for at overtage konti.
Ofte stillede spørgsmål
Er det ulovligt at besøge dark web i Danmark?
Nej, det er ikke i sig selv ulovligt at installere Tor-browseren eller besøge dark web. Det strafbare er handlingerne, fx at købe narkotika, våben eller stjålne data eller at tilgå ulovligt materiale. Lovgivningen kan variere fra land til land.
Kan Google finde sider på dark web?
Nej, almindelige søgemaskiner indekserer ikke onion-sider. Inde på Tor-netværket findes særlige søgemaskiner og linksamlinger, men de dækker langt fra alle sider, og mange onion-adresser deles kun i lukkede kredse.
Hvordan finder jeg ud af, om mine adgangskoder er lækket på dark web?
Du kan bruge tjenester, der overvåger kendte datalæk, og som giver besked, hvis din e-mailadresse eller adgangskode optræder i lækkede data. Flere adgangskodeadministratorer og browsere har også indbygget advarsel om lækkede adgangskoder. Bliver du advaret, bør du skifte adgangskoden alle steder, hvor du har brugt den.
Er man fuldstændig anonym med Tor?
Ikke nødvendigvis. Tor-netværket gør det svært at spore brugere, men anonymiteten kan brydes af brugerfejl, fx hvis man logger ind på personlige konti, åbner downloadede filer uden for Tor eller deler oplysninger om sig selv. Langsommere forbindelser er desuden en kendt ulempe.
Findes der andre darknets end Tor?
Ja. Tor er det mest kendte darknet, men der findes også andre, fx I2P (Invisible Internet Project) og Hyphanet. De bruger forskellige teknikker, men har det til fælles, at de skjuler brugernes identitet og kræver særlig software for at få adgang.
Lækkede adgangskoder fra dark web bliver ofte afprøvet automatisk på mange andre tjenester. Se, hvordan den angrebsform fungerer, og hvorfor genbrugte adgangskoder gør dig sårbar.
Credential stuffing →