Boolean

En boolean er en datatype i programmering og logik, der kun kan have én af to værdier: sand (true) eller falsk (false). I praksis svarer det til andre modsætningspar som ja/nej, tændt/slukket eller 1/0. Navnet stammer fra den engelske matematiker George Boole, som i 1800-tallet formulerede den logiske systematik – boolsk algebra – som booleans bygger på.

Et konkret eksempel er en login-formular på en hjemmeside. Når du taster din adgangskode, sammenligner systemet den med den gemte kode og gemmer resultatet som en boolean: sand, hvis koden er korrekt, og falsk, hvis den ikke er. Denne ene værdi afgør, om du bliver logget ind eller mødt af en fejlmeddelelse.

Boolske operatorer

En boolean bliver særlig nyttig, når den kombineres med boolske operatorer – ord eller symboler, der forbinder to udsagn og returnerer en ny sand/falsk-værdi. De mest almindelige er:

• AND (og): Sand, hvis begge udsagn er sande. Bruges fx til at kræve, at flere betingelser er opfyldt samtidig.
• OR (eller): Sand, hvis mindst ét af udsagnene er sandt.
• NOT (ikke): Vender værdien om, så sand bliver falsk og omvendt.

Nogle programmeringssprog og systemer bruger desuden operatorer som XOR, NAND og NOR, der er varianter af de samme grundprincipper, men med lidt andre regler for, hvornår resultatet bliver sandt eller falsk.

Hvor bruges boolean?

I programmering

De fleste programmeringssprog benytter booleans til at styre programmets forløb, blandt andet i if-sætninger og løkker. En kode kan for eksempel tjekke, om en betingelse er sand, og først derefter udføre en bestemt handling. Det gør booleans til et af de mest grundlæggende byggeklodser, når man lærer at kode.

I databaser og systemer

Boolean bruges også som felttype i databaser, hvor den typisk repræsenterer tilstande som “aktiv/inaktiv” eller “betalt/ikke betalt”. Sådanne data ligger ofte i en database, der kører på en server, hvor programmet henter og opdaterer værdierne efter behov.

I søgninger

Boolsk søgning bruger operatorerne AND, OR og NOT til at afgrænse eller udvide resultater i en database eller søgemaskine. Skriver man for eksempel “kat AND hund”, vil søgningen kun vise resultater, hvor begge ord optræder. Den samme tankegang ligger til grund, når man laver avancerede søgninger for at undersøge søgeord eller konkurrenters indhold – en disciplin, der hænger sammen med begreber som CTR (Click-Through Rate) i SEO, hvor man analyserer, hvordan søgeresultater bliver klikket på.

I computerens hardware

På det mest grundlæggende niveau bygger en computer på binær logik, hvor strøm i et kredsløb enten er til (svarende til 1/sand) eller fra (svarende til 0/falsk). Boolsk algebra beskriver netop, hvordan sådanne to-værdi-tilstande kan kombineres og bruges til at træffe beregninger og beslutninger i digitale kredsløb.

Hvor kommer navnet fra?

Begrebet er opkaldt efter George Boole, der i 1854 udgav et værk om logiske love, som senere blev grundlaget for boolsk algebra. Det tog dog omkring et århundrede, før teorien fandt praktisk anvendelse i computere. Der skelnes desuden ofte mellem stort og lille bogstav: Boolean med stort B refererer typisk til den logiske teori (boolsk algebra), mens boolean med lille b bruges om selve datatypen i programmeringssprog.