Raspberry Pi
Raspberry Pi er en lille, billig enkeltkortscomputer, hvor processor, hukommelse og tilslutningsmuligheder sidder samlet på ét kompakt kredsløbskort. Computeren kan tilsluttes skærm, tastatur og mus og bruges som en almindelig computer, men den kan også bygges ind i andet udstyr eller styre ekstern elektronik. Raspberry Pi blev oprindeligt udviklet for at gøre det billigere og lettere at undervise i programmering og datalogi i skolerne.
En hjemmebruger kan for eksempel sætte Raspberry Pi op som en mediecenterboks, der streamer film til fjernsynet, eller som en sensorenhed, der holder øje med temperatur og fugtighed i et drivhus. Fordi computeren er lille og billig og kan køre forskellige styresystemer fra et microSD-kort, bruges den bredt inden for skoler, hobbyværksteder og industrielle styringsopgaver.
Opbygning og hardware
En Raspberry Pi er bygget op omkring et lille bundkort, hvor flere komponenter er integreret i én samlet chip i stedet for at være spredt ud over et stort kort, som man kender fra en almindelig stationær computer. Det gør enheden betydeligt mindre end en bærbar computer, men med lavere ydeevne end nyere bærbare computere. Hvor kraftig en processor og hvor meget hukommelse kortet har, varierer fra model til model, og det er denne hardware, der afgør, hvilke opgaver enheden kan klare.
Bundkortet har GPIO-ben (ind- og udgangsben til generelle formål), som gør det muligt at sende og modtage elektriske signaler og dermed styre tilsluttet elektronik som motorer, sensorer og lysdioder direkte fra softwaren. Grafikken håndteres af et indbygget grafikkredsløb, der blandt andet gør det muligt at tilslutte en skærm via HDMI.
Nyere modeller som Raspberry Pi 3 og frem har desuden indbygget trådløst netkort med både Wi-Fi og Bluetooth, så enheden kan forbindes trådløst uden ekstra udstyr. De fleste modeller strømforsynes via en almindelig USB strømforsyning og gemmer styresystem og data på et microSD-kort i stedet for en traditionel harddisk.
Styresystem og software
Du vælger selv, hvilket styresystem der skal installeres på Raspberry Pi. Raspberry Pi OS er baseret på Linux-distributionen Debian og kan hentes gratis og kopieres over på et microSD-kort. Fordi kortet nemt kan skiftes ud, kan den samme fysiske enhed hurtigt gå fra at være et kontoralternativ med gratis Office lignende programmer til at fungere som mediecenter eller retrospillekonsol, blot ved at sætte et andet kort i.
Mange af de færdige styresystemer og hobbyprojekter til Raspberry Pi deles og vedligeholdes som open source, og koden til dem finder man ofte på platforme som GitHub, hvor andre brugere kan hente, rette i og bidrage til projekterne.
Hvad bruges Raspberry Pi til?
Raspberry Pi kan teknisk set køre mange af de samme programmer som en almindelig computer, men den egner sig bedst til mere afgrænsede opgaver. Typiske anvendelser er:
- Undervisning i programmering og grundlæggende datalogi i skoler og på kurser.
- Mediecentre, der streamer film og musik til fjernsynet.
- Retrospillekonsoller, der emulerer ældre spilmaskiner.
- Hjemmeautomatisering, f.eks. styring af lys, varme eller adgangskontrol.
- Overvågningskameraer og simple alarmsystemer.
- Netværksopgaver som reklameblokering for hele hjemmenetværket.
- Hobbyelektronik, hvor kortet styrer robotter, vejrstationer eller andre selvbyggede apparater via GPIO-benene på bundkortet.
Omvendt er kortet sjældent det rette valg til krævende opgaver som tung videoredigering eller nyere spil, hvor der kræves mere regnekraft og hurtigere datalagring, end en standard Raspberry Pi typisk kan levere.
Hvem bruger Raspberry Pi?
Kortet henvender sig bredt til både begyndere og øvede brugere. I skoler og på uddannelser bruges Raspberry Pi til at give elever og studerende et billigt og håndgribeligt redskab til at lære programmering og elektronik. Hobbyister og elektronikentusiaster prioriterer ofte lav pris og fleksibilitet frem for ren regnekraft, når de bruger kortet til private projekter. Professionelt bruges Raspberry Pi desuden i mindre industrielle kontrolsystemer og indlejrede løsninger, altså systemer hvor computeren er bygget ind i andet udstyr, hvor en kompakt og strømbesparende enhed med adgang til GPIO-ben og trådløs forbindelse via Bluetooth eller Wi-Fi passer godt til opgaven.
Forskellige modeller
Raspberry Pi findes i flere modeller og størrelser, der er tilpasset forskellige behov. I den ene ende findes mere fuldt udstyrede modeller med flere USB porte, mere hukommelse og understøttelse af flere skærme samtidig. I den anden ende findes meget enkle og billige udgaver beregnet til simple elektronikprojekter, hvor pris og kompakt størrelse prioriteres frem for processorkraft. Der findes desuden en udgave, hvor selve computeren er bygget ind i et tastatur, så man blot skal tilslutte skærm og mus for at have en samlet, brugsklar computer.
Hvilken model der passer bedst til en given opgave, afhænger derfor af, om projektet kræver mere hukommelse og flere tilslutninger, eller om pris og kompakt størrelse vejer tungest.