Mbps
Megabit per second (megabit per sekund)
Mbps står for megabit per sekund og er en måleenhed for overførselshastighed, altså hvor mange data der kan sendes gennem en forbindelse på ét sekund. En megabit er en million bit, og en bit er den mindste dataenhed i en computer: et 1-tal eller et 0. Enheden bruges først og fremmest til at angive hastigheden på internetforbindelser og netværk.
Når en internetudbyder sælger et abonnement på fx 500/100 Mbps, betyder det, at forbindelsen kan hente op til 500 megabit ned fra internettet og sende op til 100 megabit ud hvert sekund. Det første tal er downloadhastigheden, og det andet er uploadhastigheden. På dansk skrives enheden også ofte Mbit/s, som Forbrugerrådet Tænk bruger i sin vejledning om internethastighed. De to skrivemåder betyder det samme.
Hvad måler Mbps?
Mbps måler, hvor mange data der bevæger sig mellem to punkter i løbet af et sekund, fx mellem din router og udbyderens net eller mellem din computer og en server. Enheden siger altså noget om kapacitet over tid og ikke om, hvor store dataene er. Overførselshastigheder, upload- og downloadhastigheder og båndbredde angives næsten altid i bit per sekund.
Man bruger bit frem for byte til netværkstrafik, fordi data på et netværk deles op i små pakker. Pakkerne kan tage forskellige veje og nå frem i en anden rækkefølge, end de blev sendt i, hvorefter modtageren samler dem igen. En sådan datastrøm passer ikke altid pænt ind i hele byte, så det er mere praktisk at tælle i bit.
Kbps, Mbps og Gbps
Mbps indgår i en række af enheder, hvor hvert trin er tusind gange større end det foregående:
- kbps (kilobit per sekund): 1.000 bit per sekund. Enheden blev tidligere brugt meget om mobilforbindelser og ældre modemforbindelser.
- Mbps (megabit per sekund): 1.000 kilobit per sekund. Det er i dag den mest udbredte enhed for bredbånd.
- Gbps (gigabit per sekund): 1.000 megabit per sekund. Bruges om meget hurtige forbindelser, fx fiberabonnementer på 1 Gbps eller mere.
En forbindelse på 2.500 Mbps kan derfor også skrives som 2,5 Gbps. Når man taler om “gigabit-internet”, menes en forbindelse på omkring 1.000 Mbps.
Forskellen på Mbps og MB/s
Den hyppigste fejl ved Mbps er at forveksle det med MB/s (megabyte per sekund). Lille b står for bit, og stort B står for byte. En byte består af otte bit, så en hastighed angivet i megabyte er otte gange større end samme tal angivet i megabit.
Bit bruges til at angive hastigheder på netværk, mens byte bruges til filstørrelser og lagerplads. Derfor viser en downloadmanager eller et spil på en spillekonsol ofte hastigheden i MB/s, mens udbyderen reklamerer med Mbps. For at omregne deler man tallet i Mbps med otte:
- 100 Mbps svarer til cirka 12,5 MB/s.
- 1.000 Mbps svarer til cirka 125 MB/s.
Det betyder også, at en fil på 1 GB (cirka 8.000 megabit) i teorien tager omkring 80 sekunder at hente på en forbindelse med 100 Mbps. I praksis tager det som regel lidt længere tid af de grunde, der beskrives længere nede. Producenter af harddiske og SSD-diske angiver typisk deres læse- og skrivehastigheder i MB/s, så man skal være opmærksom på enheden, når man sammenligner tal fra forskellige sammenhænge. Lagerkapacitet regnes desuden nogle gange med 1.024 som omregningsfaktor i stedet for 1.000, hvilket kan give små afvigelser.
Hvor bruges Mbps?
Mbps forekommer stort set overalt, hvor data sendes fra et sted til et andet:
- Bredbåndsabonnementer: Fiber-, kabel-, DSL- og mobilbredbånd sælges med en angivet hastighed i Mbps eller Gbps.
- Mobilnet: Hastigheden på 4G- og 5G-forbindelser måles og oplyses i Mbps.
- Lokale netværk: Netværkskort, switche, kabler og wifi-routere har en maksimal hastighed, der typisk angives i Mbps eller Gbps.
- Trådløse forbindelser over kort afstand: Også den mulige overførselshastighed for fx Bluetooth angives i megabit per sekund.
- Video og lyd: Ved streaming af film og musik beskriver bithastigheden (bitrate), hvor mange data strømmen bruger per sekund. En video i høj opløsning har en højere bithastighed end en video i lav opløsning og kræver derfor en hurtigere forbindelse.
- Hastighedstest: Tjenester som Speedtest by Ookla og Klimadatastyrelsens tjekditnet.dk viser resultatet i Mbps, så det kan sammenlignes direkte med abonnementets hastighed.
Download og upload
Downloadhastigheden angiver, hvor hurtigt data kommer fra internettet til din enhed, fx når du åbner en hjemmeside eller ser en serie. Uploadhastigheden angiver, hvor hurtigt data sendes fra din enhed ud på internettet, fx når du sender en stor vedhæftet fil, tager backup til en skytjeneste eller deltager i et videomøde.
På mange typer forbindelser er downloadhastigheden højere end uploadhastigheden. Fiber er en undtagelse, fordi den ofte leverer samme hastighed begge veje, også kaldet en symmetrisk forbindelse, fx 1.000/1.000 Mbps.
Hvor mange Mbps har man brug for?
Behovet afhænger af, hvor mange der bruger forbindelsen samtidig, og hvad de bruger den til. Forbrugerrådet Tænk giver disse vejledende niveauer:
- 20-50 Mbit/s: Én person, der primært bruger nettet til mail, almindelig surfing og streaming af film.
- 50-100 Mbit/s: To-tre enheder, der streamer, surfer og spiller på samme tid.
- 100-500 Mbit/s: Tv-streaming i høj kvalitet, krævende onlinespil og download af film, især hvis flere er på nettet samtidig.
- Over 500 Mbit/s: Husstande med flere end tre personer, der både arbejder og streamer i høj kvalitet og spiller på flere enheder samtidig.
Til sammenligning angiver det amerikanske BroadbandNow, at en enkelt videostream i 4K-kvalitet typisk bruger omkring 25-35 Mbps. Har man flere fjernsyn, en bærbar computer til hjemmearbejde og en spillekonsol kørende på én gang, lægges behovene sammen.
I Danmark var målet i teleforliget fra 2021, at 98 procent af alle bolig- og virksomhedsadresser senest i 2025 skulle kunne få en forbindelse med mindst 1.000 Mbps download. Ifølge målinger fra analysevirksomheden nPerf, som Computerworld omtalte i slutningen af 2024, havde den gennemsnitlige danske fastnetbruger en downloadhastighed på 174 Mbps.
Derfor får man sjældent den fulde hastighed
Tallet på abonnementet er den maksimale hastighed, udbyderen leverer frem til din router. Den hastighed, du oplever på den enkelte enhed, er ofte lavere, og det kan have flere årsager:
- Protokol-overhead: En del af kapaciteten bruges til styring af selve trafikken. Computerworld anslår, at en fiberforbindelse på 1.000 Mbps typisk leverer omkring 950 Mbps netto.
- Wifi: Afstand til routeren, vægge og andre trådløse net i nærheden kan sænke hastigheden betydeligt i forhold til en kabelforbindelse.
- Udstyr: Et ældre netværkskort, en router med lav kapacitet eller et kabel af ældre standard kan begrænse hastigheden.
- Deling: Hastigheden fordeles mellem alle enheder, der bruger forbindelsen på samme tid.
- Modparten: Serveren, du henter data fra, kan selv have begrænset kapacitet.
Vil man måle den reelle hastighed fra udbyderen, giver en test via netværkskabel direkte fra routeren det mest retvisende resultat. Får man over tid markant lavere hastighed, end der står i aftalen, kan man klage skriftligt til udbyderen og derefter til Teleankenævnet.
Mbps er ikke det samme som svartid
Mbps fortæller, hvor mange data en forbindelse kan overføre per sekund, men ikke hvor hurtigt den reagerer. Svartiden, også kaldet ping eller latens, måles i millisekunder (ms) og angiver, hvor lang tid et signal er om at nå frem og tilbage. Til onlinespil og videomøder kan en lav svartid i mange tilfælde betyde lige så meget som et højt antal Mbps. En forbindelse kan altså have høj overførselshastighed og alligevel føles træg, hvis svartiden er lang.