Bluetooth

Bluetooth er en trådløs kommunikationsstandard, der gør det muligt for elektroniske enheder at udveksle data over korte afstande uden brug af kabler eller en mellemliggende netværksinfrastruktur som en router. Teknologien overvåges og videreudvikles af organisationen Bluetooth Special Interest Group (SIG), som fastsætter de tekniske specifikationer, alle producenter skal følge for at kalde deres produkter Bluetooth-kompatible.

I praksis møder de fleste Bluetooth, når en smartphone forbindes til et sæt trådløse høretelefoner eller en bærbar højtaler: enhederne finder hinanden via en kort søgeproces, og herefter kan lyd eller andre data sendes mellem dem uden noget kabel. Den samme grundlæggende teknik bruges også til at forbinde tastaturer, computermus, fitnessarmbånd og en lang række andre enheder til computere og mobiltelefoner.

Sådan fungerer Bluetooth

Bluetooth-forbindelser oprettes via radiobølger i frekvensområdet omkring 2,4 GHz. Når to enheder skal forbindes for første gang, foregår det gennem en proces kaldet pairing (parring): enhederne søger efter hinanden, udveksler en sikkerhedsnøgle og gemmer denne information, så de fremover kan genkende hinanden og oprette forbindelse automatisk, når de er inden for rækkevidde af hinanden. Fordi forbindelsen etableres direkte mellem de to enheder, er der ikke behov for et adgangspunkt eller en router, sådan som det typisk kræves ved en Wi-Fi-forbindelse.

Bluetooth Classic og Bluetooth Low Energy

Der findes i dag to hovedvarianter af standarden. Ifølge Intel dækker Bluetooth Classic over de oprindelige data­hastigheder (Basic Rate og Enhanced Data Rate), som typisk bruges til opgaver med et mere jævnt datastrøm, fx lydstreaming til høretelefoner. Bluetooth Low Energy (LE) er i stedet optimeret til lavt strømforbrug og bruges primært i batteridrevne enheder som fitnessarmbånd, sensorer og andre produkter, hvor lang batterilevetid vejer tungere end høj datamængde. Data­hastigheden i Bluetooth er generelt lavere end den båndbredde, man typisk ser på en kablet eller Wi-Fi-forbindelse, hvilket gør teknologien mindre velegnet til overførsel af store filer.

Historien bag navnet Bluetooth

Navnet Bluetooth stammer fra den danske vikingekonge Harald Blåtand, der ifølge historiske kilder regerede i årene 958-987 og forenede Danmark og Norge. Da flere teknologivirksomheder i 1997 skulle finde et navn til den nye trådløse standard, der skulle forene computer- og telefonindustrien, valgte man at opkalde teknologien efter kongen som et billede på denne sammensmeltning. Bluetooth-logoet er da også sammensat af to runetegn fra den nordiske futhark-alfabet, som svarer til Harald Blåtands initialer H og B.

Almindelige anvendelser

Bluetooth bruges i dag til at forbinde en bred vifte af udstyr: trådløse høretelefoner og højtalere, tastaturer og computermus, gaming-controllere, fitnessarmbånd og smartwatches, samt bilens infotainmentsystem, når musik eller navigation skal streames fra en telefon. Teknologien indgår desuden i visse medicinske apparater og i stigende grad i forbrugerelektronik som fjernsyn og køkkenapparater. Ligesom på et almindeligt netværk har hver Bluetooth-enhed en unik hardwareadresse, der minder om den type MAC-adresse, man kender fra netværkskort, og som bruges til at identificere enheden under parring.

Rækkevidde og begrænsninger

Hvor langt to Bluetooth-enheder kan forbindes, afhænger af flere faktorer, herunder Bluetooth-version, sendestyrke og fysiske forhindringer som vægge og andet elektronisk udstyr, der sender på samme frekvensområde. Rækkevidden kan derfor variere ganske meget fra situation til situation. Bluetooth er primært designet til mindre datapakker og lav ventetid frem for store filoverførsler, og det adskiller teknologien fra mobilnetværk som 4G/LTE, der er beregnet til at dække langt større geografiske afstande og håndtere større datamængder.

Sikkerhed ved Bluetooth

Bluetooth-specifikationen indeholder mekanismer til kryptering og autentificering, som skal beskytte data under overførslen, og disse sikkerhedsfunktioner er løbende blevet forbedret gennem årene. Parringsprocessen, hvor enheder skal bekræfte hinandens identitet, eksempelvis ved at sammenligne en talkode, er med til at reducere risikoen for at forbinde med den forkerte eller en uønsket enhed. Det anbefales alligevel generelt at være varsom med at parre sine enheder med ukendt udstyr og at slå Bluetooth fra, når funktionen ikke er i brug, da sårbarheder i protokollen har været udnyttet til uautoriseret adgang.