RFID (Radio Frequency IDentification)

RFID (Radio Frequency IDentification) er en teknologi til trådløs identifikation, hvor en læser via radiobølger kommunikerer med en lille elektronisk tag for at genkende en genstand, et dyr eller en person uden fysisk kontakt. Tag’en indeholder typisk et unikt identifikationsnummer eller anden digital information, som læseren opfanger og videresender til et computersystem. I modsætning til en stregkode kræver RFID ikke, at tag og læser har direkte synslinje til hinanden, og flere tags kan ofte aflæses samtidigt.

Teknologien bruges typisk til at automatisere opgaver, som ellers ville kræve manuel registrering af hver enkelt genstand. Et typisk eksempel er en palle med varer på et lager, hvor hver kasse er forsynet med en RFID-tag, så hele pallens indhold kan registreres på én gang, når den køres forbi en antenne i en portåbning, i stedet for at en medarbejder skal scanne hver stregkode enkeltvis.

Sådan fungerer RFID-teknologien

Et RFID-system består grundlæggende af tre dele: en RFID-tag, en RFID-læser og en eller flere antenner. Læseren og antennen skaber et radiofelt eller udsender et radiosignal, og når en kompatibel tag kommer inden for systemets rækkevidde, opstår der kommunikation mellem læser og tag. De data, læseren modtager, sendes herefter videre til et bagvedliggende system, der kan tolke og bruge oplysningerne.

Det, der gør mange RFID-tags særlige, er, at de hverken har batteri eller stik. Sådanne passive tags henter selv den energi, de skal bruge, fra læserens radiofelt. Ved lavfrekvens (LF) og højfrekvens (HF) sker energioverførslen typisk via induktiv kobling mellem spolerne i læser og tag, mens passive tags på ultrahøjfrekvens (UHF) i stedet udnytter energien i læserens udsendte radiobølger og svarer ved at ændre, hvordan de reflekterer signalet tilbage – en teknik der kaldes backscatter. Aktive og semi-passive tags har derimod deres eget batteri, hvilket typisk giver længere rækkevidde, men også gør tagget dyrere og mere følsomt over for batteriets levetid.

Når tagens data er læst, sendes de ofte videre til et lager- eller forretningssystem, hvor informationen bruges til at opdatere en lagerstatus eller spore et aktiv i realtid – en opgave, der typisk hører under backend-udvikling, da det er her data fra tusindvis af aflæsninger skal struktureres og gøres brugbare for andre systemer.

Frekvensbånd og typer af RFID-tags

RFID er ikke én bestemt teknologi, men en samlebetegnelse for systemer, der arbejder på forskellige dele af radiospektret. Lavfrekvens (LF, omkring 125-134 kHz) bruges blandt andet til dyreidentifikation og enkel adgangskontrol, hvor rækkevidden typisk er kort. Højfrekvens (HF, 13,56 MHz) findes i adgangskort, biblioteksbøger og kontaktløse betalingskort, og det er også på dette bånd, den nært beslægtede NFC-teknologi fungerer. Ultrahøjfrekvens (UHF, typisk 860-960 MHz) giver den længste rækkevidde for passive tags og bruges især i lager- og logistikløsninger, hvor mange varer skal registreres hurtigt.

Ud over frekvensen skelnes der mellem passive tags uden egen strømforsyning, aktive tags med indbygget batteri og semi-passive tags, hvor et lille batteri driver selve chippen, mens kommunikationen stadig sker via læserens signal. Valget afhænger af, hvor lang rækkevidde og hvor lang levetid opgaven kræver.

Hvad bruges RFID til, og hvem bruger teknologien

RFID anvendes i mange forskellige brancher, hvor der er behov for at identificere eller spore genstande uden manuel scanning af hver enkelt enhed:

• Detailhandel og logistik, hvor RFID kan bruges til lagerstyring, forsendelsessporing og tyverisikring af varer.
• Sundhedsvæsenet, hvor tags kan hjælpe med at holde styr på udstyr og i visse tilfælde patientrelaterede genstande.
• Landbrug, hvor lavfrekvente tags ofte bruges til identifikation og sundhedsregistrering af husdyr.
• Biblioteker og uddannelsesinstitutioner, hvor HF-tags bruges til at registrere udlån og aflevering af bøger.
• Adgangskontrol og produktion, hvor tags kan styre, hvem der må komme ind et bestemt sted, eller følge en komponent gennem en produktionslinje.

Fælles for anvendelserne er, at RFID gør det muligt at indsamle data hurtigere og med færre manuelle fejl end ved traditionel registrering, fordi mange tags kan aflæses på kort tid uden direkte synskontakt til hver enkelt genstand.

RFID sammenlignet med stregkoder og andre trådløse teknologier

Stregkoder kræver, at hver enkelt kode holdes op foran en scanner med fri synslinje, mens en RFID-læser i mange tilfælde kan registrere flere tags samtidigt, selv om de er pakket ind eller delvist skjult. Til gengæld er stregkoder typisk billigere at producere, hvilket er en af grundene til, at de to teknologier fortsat bruges side om side mange steder.

RFID adskiller sig også fra andre kortrækkende trådløse teknologier som Bluetooth, der primært er designet til at overføre større datamængder mellem to parrede enheder, såsom en telefon og et par høretelefoner. RFID nøjes typisk med at sende et enkelt identifikationssignal, men kan til gengæld håndtere mange tags i samme læseområde ved hjælp af protokoller, der sikrer, at tagenes svar ikke kolliderer med hinanden.

Sikkerhed og privatliv ved RFID

Fordi RFID-tags i princippet kan aflæses uden brugerens aktive handling, rejser teknologien spørgsmål om sporing og privatliv, især ved ældre eller usikrede systemer, hvor data kan opfanges eller kopieres af en uvedkommende læser. Nyere kort og pas imødegår i nogen grad dette ved at kryptere den information, der sendes mellem tag og læser. Spørgsmålet om, hvordan information om en persons færden eller adfærd indsamles og bruges, kendes også fra andre dele af IT-verdenen, for eksempel når websteder bruger sporing via cookies, hvilket er beskrevet nærmere i vores cookie- og privatlivspolitik.

Derudover kan radiosignaler fra RFID-systemer dæmpes eller forstyrres af metal og væske, hvilket i praksis kan reducere læseafstanden eller gøre en aflæsning upålidelig. Det er en af grundene til, at valget af frekvens og tagtype altid bør tilpasses den konkrete opgave og de fysiske omgivelser, tagget skal fungere i.