Desktop

En desktop, også kaldet en stationær computer eller desktop computer, er en computer bygget af adskilte dele – typisk et kabinet med de indre komponenter, en skærm, et tastatur og en mus – der er beregnet til at stå fast på eller ved et skrivebord frem for at blive flyttet rundt. Kabinettet rummer selve “hjernen” i maskinen, mens skærm og indtastningsenheder tilsluttes udefra med kabler eller trådløst.

Et typisk eksempel er en kontorarbejdsplads, hvor selve kabinettet står på gulvet under bordet, mens skærmen står fremme sammen med tastatur og mus, som medarbejderen bruger til den daglige tekstbehandling, mailkorrespondance og andre kontoropgaver. Modsat en bærbar computer er delene ikke bygget sammen i én enhed, hvilket blandt andet gør det lettere at skifte enkelte komponenter ud senere.

To betydninger af ordet “desktop”

Ordet desktop bruges i praksis om to forskellige ting, og det skaber ind imellem forvirring. Den ene betydning er den fysiske desktop computer beskrevet ovenfor. Den anden betydning er det skærmbillede, brugeren møder efter login på en computer – altså den grafiske brugerflade med baggrundsbillede, ikoner og en proceslinje, hvorfra programmer og filer åbnes. Denne software-desktop findes både på stationære computere og på bærbare, og navnet stammer fra ideen om et virtuelt “skrivebord” man arbejder ved.

Komponenter i en desktop computer

En desktop computer er som regel sat sammen af en række standardkomponenter, der kan skiftes eller opgraderes hver for sig. Det gælder blandt andet processoren (CPU), som udfører beregninger og instruktioner, bundkortet, der binder alle delene sammen, arbejdshukommelsen (RAM), som midlertidigt gemmer data under brug, samt en eller flere lagerenheder til operativsystem, programmer og filer.

Grafikken håndteres af et grafikkort, der i ældre desktop-computere ofte blev tilsluttet via en grafikport kaldet AGP – Accelerated Graphics Port, inden nyere og hurtigere stik overtog den rolle. Uden om selve kabinettet kommer perifere enheder som skærm, tastatur, mus, printer og eventuelt højttalere, som tilsammen udgør den samlede arbejdsplads.

Hvad bruges en desktop computer til?

En desktop bruges typisk til opgaver, hvor computeren skal blive stående samme sted i længere tid – for eksempel på et kontor, i et hjemmekontor eller i et computerlokale. Almindelige anvendelser er kontorarbejde med programmer som Word til tekstbehandling, e-mail og internetbrug, men også mere krævende opgaver som gaming, videoredigering og 3D-grafik, hvor kraftigere processorer og grafikkort kan indbygges.

Flere desktop-computere kan desuden kobles sammen i et lokalt netværk (LAN), så de kan dele filer og printere. Skal maskinen i stedet forbindes trådløst til internettet, sker det ofte via et access point, som sender det kablede netværk videre som wi-fi til stuen eller kontoret.

Fordele ved en desktop computer

• Komponenterne kan i mange tilfælde udskiftes eller opgraderes enkeltvis, så maskinens levetid kan forlænges.
• Der er som regel mere plads til køling og kraftigere hardware end i en bærbar computer, hvilket kan give mere stabil ydelse ved tunge opgaver.
• Sammenlignet med en bærbar med tilsvarende specifikationer kan prisen ofte være lavere, fordi der ikke skal betales ekstra for et bærbart, batteridrevet design.
• Skærm, tastatur og mus kan vælges og placeres frit, hvilket kan give en mere ergonomisk arbejdsstilling.

Ulemper ved en desktop computer

• Maskinen er ikke beregnet til at blive flyttet ofte og kræver plads til kabinet, skærm og øvrigt udstyr.
• Den skal som regel være tilsluttet strøm hele tiden og har ikke et indbygget batteri, som en bærbar har.
• Opsætning kræver typisk flere separate kabler eller trådløse forbindelser mellem kabinet, skærm og indtastningsenheder.

Desktop over for bærbar computer

Forskellen mellem en desktop og en bærbar computer handler grundlæggende om, hvorvidt delene er bygget sammen i én transportabel enhed eller ej. En bærbar samler skærm, tastatur, mus (pegeplade) og de indre komponenter i ét hus med batteri, så den kan bruges forskellige steder. En desktop er derimod delt op i flere enheder, hvilket typisk gør den mindre mobil, men til gengæld ofte lettere at reparere og opgradere del for del.

Kort historie

De første computere fra midten af 1960’erne fyldte hele rum, men i løbet af 1960’erne og 1970’erne kom mindre maskiner, der kunne stå på et skrivebord. Op gennem 1980’erne og 1990’erne blev desktop-computeren udbredt i både virksomheder og private hjem, og fra 1990’erne gik mange brugere fra store skærme, der stod oven på selve kabinettet, til kabinetter placeret under bordet med en separat skærm ovenpå. Siden 2000’erne har bærbare computere, tablets og smartphones overtaget en del af den plads, desktop-computeren tidligere havde i hjemmet, mens den stationære løsning fortsat bruges bredt på kontorer og til opgaver, der kræver mere regnekraft.