Electronic Mail
Email (eller e-mail) er en digital besked, der sendes elektronisk mellem afsender og modtager via internettet, typisk med tekst og eventuelle vedhæftede filer. Ordet er en sammentrækning af det engelske “electronic mail”, og på dansk bruges både “email” og det kortere “mail” i flæng om samme fænomen. En email adskiller sig fra almindeligt papirbrev ved, at den leveres næsten øjeblikkeligt til en digital postkasse i stedet for en fysisk adresse.
Et typisk eksempel er en jobansøgning, der sendes som en email med et vedhæftet CV til en virksomheds postkasse, f.eks. ansoegning@virksomhed.dk. Modtageren kan læse, besvare eller videresende beskeden fra en computer, tablet eller smartphone, uanset hvor i verden de to parter befinder sig.
Sådan bruges email i praksis
En email består typisk af nogle faste elementer: en afsenderadresse, en eller flere modtageradresser, et emnefelt, selve brødteksten og eventuelt en eller flere vedhæftede filer. Vedhæftningerne kan være alt fra billeder og lydfiler til dokumenter — mange sender f.eks. et Word-dokument som vedhæftning, når et brev eller en rapport skal deles digitalt. I nyhedsbreve og markedsføringsmails ses desuden ofte animerede billeder i GIF-format, som gør beskeden mere visuel uden at kræve video.
Emails afsendes og modtages ved hjælp af en computer eller en anden internetforbundet enhed, enten gennem et emailprogram installeret lokalt (en såkaldt mailklient) eller via webmail i en browser. Bag kulisserne benytter systemet en række protokoller: SMTP (Simple Mail Transfer Protocol) bruges til at sende beskeden videre mellem servere, mens POP3 og IMAP bruges til at hente beskeden ned til modtagerens indbakke. Denne arbejdsdeling gør, at man i praksis kan sende en email fra én type enhed og læse den på en helt anden, uden at indholdet går tabt undervejs.
Historien bag email
De første former for elektronisk beskedudveksling opstod i 1960’erne, dengang flere brugere kunne dele adgang til den samme centrale computer. Her kunne man lægge en besked i en fælles fil, så en kollega senere kunne se den, når vedkommende loggede på samme maskine. Det egentlige gennembrud kom i 1971, da Ray Tomlinson, der arbejdede med forskningsnetværket ARPANET (forløberen for internettet), udviklede et program, der kunne sende beskeder mellem to forskellige computere i stedet for kun mellem brugere på samme maskine. Det var også Tomlinson, der valgte at bruge @-tegnet til at adskille brugernavn og værtscomputer i adressen, en opbygning der stadig bruges i alle emailadresser i dag.
I løbet af 1970’erne og 1980’erne udviklede en række virksomheder og institutioner deres egne, indbyrdes uforenelige mailsystemer, før fælles standarder for alvor slog igennem. Betegnelsen “EMAIL” som ét samlet ord blev populariseret, da CompuServe i 1981 lancerede sin elektroniske posttjeneste under netop det navn. I 1982 blev SMTP-protokollen formelt beskrevet og udbredt som den fælles metode, mailservere kunne bruge til at sende og modtage post på tværs af systemer, hvilket lagde grunden til den infrastruktur, email stadig bygger på. Siden fulgte webmail i 1990’erne og adgang via smartphones fra 2010’erne, hvilket gjorde email tilgængeligt for langt flere end de oprindelige forskere og virksomheder.
Fordele og ulemper ved email sammenlignet med anden kommunikation
Sammenlignet med fysisk brevpost har email den klare fordel, at en besked som regel når frem på sekunder eller minutter i stedet for dage, og at den kan sendes til flere modtagere samtidig uden ekstra portoudgift. Email fungerer desuden asynkront: afsender og modtager behøver ikke være online samtidig, i modsætning til et telefonopkald, hvor begge parter skal svare med det samme. Det gør email velegnet til beskeder, hvor et hurtigt svar ikke er nødvendigt, og hvor det er nyttigt at kunne gå tilbage og læse en tidligere korrespondance — mange bruger da også email som en form for skriftlig dokumentation for aftaler, kvitteringer og beslutninger.
Sammenlignet med SMS og instant messaging-tjenester er email typisk mindre velegnet til korte, uformelle beskeder, hvor man forventer svar med det samme, da email ofte opfattes som lidt mere formelt og sjældnere tjekkes løbende i realtid. Til gengæld egner email sig bedre til længere tekster, vedhæftede filer og beskeder, der skal kunne findes igen måneder eller år senere. En anden ulempe ved email er, at den samme åbenhed, der gør systemet nemt at bruge, også udnyttes til uønskede formål: spam og phishing-mails, hvor afsenderen forsøger at franarre modtageren følsomme oplysninger, har været en del af emailens historie stort set siden systemet blev udbredt. Det betyder, at brugen af email i mange sammenhænge bør suppleres med en vis grad af årvågenhed over for ukendte afsendere og mistænkelige vedhæftninger, uden at det dog gør email grundlæggende usikkert at bruge til daglig kommunikation.