HTML
HyperText Markup Language
Hvad er HTML?
HTML (HyperText Markup Language) er et markup-sprog, der bruges til at bygge og strukturere indholdet på websider. Sproget fortæller en browser, hvilke dele af en side der er overskrifter, afsnit, billeder, links og andre elementer, så indholdet kan vises i den rigtige rækkefølge og med den rigtige betydning. HTML er ikke et programmeringssprog i traditionel forstand, fordi det ikke indeholder logik, beregninger eller betingelser — det beskriver i stedet strukturen af en side.
Et hverdagseksempel: Når du åbner en nyhedsside, sørger HTML for, at overskriften vises som overskrift, at brødteksten står i afsnit under hinanden, og at billeder og links dukker op de rigtige steder. Uden HTML ville browseren blot vise en lang, uformateret tekstklump uden struktur.
Hvad bruges HTML til?
HTML danner grundstrukturen i stort set alle websider og bruges til at beskrive det indhold, en besøgende skal se, uanset hvilken enhed eller browser der bruges. En browser henter en HTML-fil fra en server, læser koden fra toppen og bygger siden op ud fra de tags og elementer, den støder på undervejs. Det gælder både simple sider med tekst og billeder og mere komplekse sider med formularer, videoer og indlejrede applikationer.
HTML bruges typisk sammen med CSS, der styrer det visuelle udseende (farver, skrifttyper, layout), og JavaScript, der tilføjer interaktivitet som klik-funktioner og dynamisk indhold. HTML håndterer med andre ord strukturen, mens CSS og JavaScript bygger videre på den. Selvom mange i dag skriver tekst i programmer som Word, er formatet grundlæggende anderledes: et Word-dokument er beregnet til udskrift og redigering, mens en HTML-fil er skrevet specifikt til at blive fortolket af en browser på en computer, tablet eller telefon.
Hvad er HTML Tags?
HTML Tags er de nøgleord i vinkelparenteser, der markerer starten og slutningen af et element i en HTML-fil. De fleste tags optræder i par: en start-tag som <p> og en tilsvarende slut-tag som </p>, hvor selve indholdet ligger imellem. Nogle tags, som billed-taggen <img>, har ikke noget indhold mellem tags og derfor heller ingen slut-tag.
Selve kombinationen af start-tag, indhold og slut-tag kaldes et HTML-element. Mange elementer kan desuden have attributter, som giver ekstra information direkte i start-taggen — for eksempel angiver attributten href i et link-element, hvilken adresse man sendes til, og attributten src i et billed-element angiver, hvor billedfilen ligger.
Nogle af de mest almindelige HTML Tags er:
- <h1> til <h6> – overskrifter fra vigtigst til mindst vigtig
- <p> – almindeligt tekstafsnit
- <a> – hyperlink til en anden side eller ressource
- <img> – indsætter et billede
- <ul> og <li> – punktopstillet liste og listepunkter
Eksempel på en simpel HTML-side
En grundlæggende HTML-fil er bygget op på en fast måde, så browseren ved, hvordan den skal læse den. Et enkelt eksempel kan se sådan ud:
- <!DOCTYPE html> – fortæller browseren, at siden er skrevet i HTML5
- <html> … </html> – rammer om hele dokumentet
- <head> … </head> – indeholder titel og teknisk information, som ikke vises direkte på siden
- <body> … </body> – indeholder alt det synlige indhold, brugeren ser i browseren
Inden i <body> kan man for eksempel skrive <h1>Velkommen</h1> efterfulgt af <p>Dette er min første hjemmeside.</p>. Browseren vil da vise “Velkommen” som en stor overskrift med teksten som et almindeligt afsnit lige under.
Kort om HTML’s udvikling
HTML blev oprindeligt udviklet af Tim Berners-Lee, og den første offentlige version kom i starten af 1990’erne som en måde at dele information mellem forskere via hyperlinks. Siden er sproget blevet udvidet flere gange, blandt andet med bedre understøttelse af tabeller, formularer og stilark, og den nuværende hovedversion, HTML5, tilføjede indbygget understøttelse af lyd og video samt en række nye strukturelle elementer, der gør det lettere at bygge tilgængelige og velorganiserede sider.
HTML alene skaber ikke hele websiden
Fordi HTML kun beskriver struktur og indhold, er det sjældent nok i sig selv til at levere en moderne brugeroplevelse. Design og layout tilføjes typisk med CSS, mens interaktive funktioner som formularvalidering, sliders og dynamiske opdateringer kræver JavaScript. Mange nyere teknologier bygger dog videre på samme grundidé om at strukturere information — for eksempel arbejder NLP (Natural Language Processing) med at forstå og strukturere naturligt sprog, ligesom HTML strukturerer indhold til en browser, blot med et helt andet formål og en anden teknologi bag.