Java (programmeringssprog)
Java programmering betyder at udvikle software i programmeringssproget Java. Sproget er objektorienteret og kan køre på tværs af operativsystemer uden at kildekoden skal tilpasses til hver platform, så længe Java Virtual Machine er installeret på systemet. Sun Microsystems udgav Java i 1995, og Oracle har ejet sproget siden 2010.
Et program skrevet i Java kan udvikles på en computer med Windows og bagefter køre uændret på en server med Linux. Det er muligt fordi Java Virtual Machine oversætter koden, så den passer til det enkelte system. Netbanker og virksomhedssystemer bruger Java blandt andet fordi platformuafhængighed kan reducere udviklings og vedligeholdelsesomkostninger. Sproget indgår desuden fortsat i mange systemer til backend udvikling.
Java på kort fortalt
- Java blev udgivet i maj 1995 af Sun Microsystems og fylder 30 år i 2025.
- Sproget følger princippet “write once, run anywhere” (WORA): kompileret Java kode kan køre på enhver platform gennem Java Virtual Machine.
- Java bruges til Android apps, backend løsninger og programmer som Minecraft Java Edition og Apache Hadoop.
- Oracle udgiver nye Java versioner hver sjette måned. Nogle versioner, kaldet LTS versioner (long term support), får udvidet support og bruges ofte som standard i virksomheder.
Hvad er Java programmering i praksis?
Java kode organiseres omkring klasser og objekter. En klasse definerer en datatype og dens operationer, mens et objekt er en konkret instans af klassen. Typisk starter nye Java udviklere med at skrive “Hello World”, et program der udskriver en tekstbesked på skærmen. Det bruges til at bekræfte at udviklingsmiljøet, herunder IDE og kompilator, fungerer korrekt.
Java understøtter desuden multitrådning, hvor flere opgaver kan køre samtidigt. Det er relevant i systemer med mange samtidige brugere eller transaktioner, som for eksempel banksystemer eller spilservere.
JVM: Java Virtual Machine
Java Virtual Machine, forkortet JVM, er det program der gør det muligt for Java kode at køre på forskellig hardware. Når koden oversættes med kompilatoren, oprettes .class filer, som indeholder bytekode. JVM oversætter bytekoden til maskinkode, der er specifik for systemets arkitektur.
JVM administrerer flere hukommelsesregioner. Metodeområdet lagrer information på klasseniveau, mens heapområdet lagrer de objekter som programmet opretter. Hver tråd har desuden sin egen kørselstak, så tråde ikke deler lokal hukommelse unødigt.
JVM håndterer automatisk garbage collection, altså automatisk hukommelseshåndtering, så udviklere sjældent selv skal frigive hukommelse manuelt. JVM indeholder desuden en Just-In-Time (JIT) compiler, som oversætter hyppigt brugt bytekode til maskinkode under kørslen. Dette kan forbedre ydeevnen i programmer der kører længe. Via Java Native Interface, forkortet JNI, kan Java kode desuden kalde C og C++ biblioteker, men det øger kompleksiteten i koden og afhænger af at biblioteket er tilgængeligt på det pågældende system.
Udviklerværktøjer og biblioteker
Udviklere bruger typisk IDE‘er som IntelliJ IDEA og Eclipse til at skrive, teste og fejlfinde Java kode. De tilbyder blandt andet syntax highlighting, debugging og indbygget testing, hvilket kan gøre det nemmere at opdage fejl undervejs.
Java økosystemet omfatter desuden flere udbredte open source biblioteker. Apache Commons tilbyder genbrugelige funktioner til tekststrenge, datastrukturer og filhåndtering. Spring Framework forenkler opbygningen af virksomhedsapplikationer ved automatisk at håndtere afhængigheder mellem komponenter (dependency injection) og ved at strukturere koden efter model view controller mønsteret (MVC). Begge dele er designet til at reducere mængden af gentagen kode i et projekt.
Til mindre projekter eller når man vil afprøve et bibliotek, findes der ofte færdige udviklingskits, der samler de nødvendige værktøjer ét sted. Koden gemmes ofte i et JAR arkiv, en samlet pakkefil til Java programmer. Der findes desuden officielle Java certificeringer fra Oracle, blandt andet Oracle Certified Associate og Oracle Certified Professional, som kan dokumentere Java kompetencer over for en arbejdsgiver. Den oprindelige kildekode til et Java projekt deles ofte via versionsstyringsværktøjer, så flere udviklere kan arbejde på samme projekt.
Hvornår er Java det rette valg?
Java egner sig især til backend udvikling, Android apps og virksomhedssystemer, hvor platformuafhængighed og stabilitet over tid vejer tungt. Til frontend webudvikling er JavaScript typisk mere udbredt, mens Python ofte foretrækkes til dataanalyse og machine learning. Til lavniveau systemprogrammering, hvor man har brug for tæt kontrol over hukommelse og hardware, bruges C eller C++ oftere end Java. Sprogvalget afhænger derfor af opgaven, og Java er ikke nødvendigvis det mest oplagte sprog i alle sammenhænge.