Javascript
JavaScript er et programmeringssprog, der gør websider interaktive, så de kan reagere på brugerens handlinger og opdatere indhold uden at genindlæse siden. Sproget køres typisk direkte i browseren af en indbygget JavaScript motor. Det kan også køres uden for browseren, f.eks. på en server.
Når du lægger en vare i kurven i en webshop, opdateres kurven ofte med det samme. Hele siden indlæses ikke igen, og det er som regel JavaScript, der står bag. Sproget udgør det tredje lag i webbens grundteknologier. HTML giver indholdet struktur, CSS styrer udseendet, og JavaScript tilføjer adfærd og interaktivitet.
Vigtige pointer om JavaScript
- JavaScript bruges til interaktivitet på websider, f.eks. formularvalidering, opdatering af indhold og reaktioner på klik.
- Sproget blev skabt i 1995 af Brendan Eich hos Netscape og er standardiseret som ECMAScript.
- Med kørselsmiljøet Node.js kan JavaScript også bruges på serveren.
- JavaScript og Java er to forskellige sprog med forskellig syntaks, virkemåde og anvendelse.
- MDN Web Docs og W3Schools tilbyder gratis vejledninger, referencer og øvelser til at lære sproget.
Hvad er JavaScript, og hvilke grundelementer har sproget?
JavaScript er et dynamisk sprog, der enten fortolkes eller JIT kompileres under kørsel. Det understøtter flere programmeringsstile, herunder imperativ, funktionel og objektorienteret programmering. Objektorienteringen er prototypebaseret. Det betyder, at objekter arver egenskaber direkte fra andre objekter.
Sproget blev udviklet i 1995 af Brendan Eich, der dengang var ansat hos Netscape. I starten var der problemer med både browserkompatibilitet og sikkerhed. Siden er sproget løbende videreudviklet.
De centrale sprogelementer i JavaScript omfatter:
- Variabler: gemmer værdier, som programmet kan læse og ændre, f.eks. et navn som brugeren har indtastet.
- Datatyper: tal, tekststrenge, sandhedsværdier (boolean) samt objekter og arrays, der samler flere værdier.
- Betingelser og løkker: styrer, hvilken kode der køres, og hvor mange gange den gentages.
- Funktioner: navngivne kodeblokke, som kan genbruges flere steder i programmet.
- Hændelser: kode, der køres, når noget sker på siden, f.eks. et klik på en knap.
ECMAScript: standarden bag sproget
JavaScript følger ECMAScript standarden, der er beskrevet i specifikationen ECMA-262. Standarden fastlægger, hvordan sproget skal opføre sig, så browsere kan implementere det ens. ECMAScript 5 (ES5) udkom i 2009 og indførte bl.a. strict mode og indbygget understøttelse af JSON.
ECMAScript 2015, også kaldet ES6, tilføjede bl.a. klasser, moduler, Promises og arrow functions. Fra og med ES6 udkommer en ny version af standarden hvert år. Versionerne er siden navngivet efter udgivelsesåret, f.eks. ES2017, der indførte async/await.
Sådan kører browseren JavaScript
En JavaScript motor er det program, der læser og udfører JavaScript kode. Alle større browsere har deres egen indbyggede motor. De første motorer var rene fortolkere. Moderne motorer bruger i stedet JIT kompilering (just in time) for at forbedre ydelsen.
Forløbet, når du besøger en side, ser typisk sådan ud:
- Browseren indlæser siden med dens HTML, CSS og JavaScript filer.
- Browseren omdanner sidens elementer, f.eks. knapper og menuer, til en datastruktur kaldet DOM (Document Object Model).
- JavaScript motoren omsætter koden til bytekode, et mellemtrin mellem kildekoden og maskinen.
- En hændelse, f.eks. et klik, udløser den tilknyttede kode, som ændrer DOM.
- Browseren viser den opdaterede side.
Fortolket frem for kompileret
I mange andre sprog oversætter en compiler hele koden til maskinkode i et separat trin, før programmet kan køres. JavaScript sendes derimod til browseren som kildekode og omsættes først, når siden indlæses. Derfor kan ændringer i koden afprøves direkte i browseren. Til gengæld opdages visse fejl først, når koden faktisk køres.
Browseren sætter også grænser for, hvad koden må. Hver fane har sit eget afgrænsede kørselsmiljø, så kode på én side som udgangspunkt ikke kan påvirke en anden side. Koden kan heller ikke skrive til din harddisk, medmindre du selv f.eks. klikker på en downloadknap.
Browser API’er: det JavaScript kan gøre i browseren
En API (Application Programming Interface) er en samling færdige byggeklodser, som koden kan bruge til opgaver, der ellers ville være svære at løse. Browser API’er er indbygget i browseren. Nogle eksempler:
- DOM API: opretter, fjerner og ændrer HTML og CSS på siden, f.eks. når et pop op vindue vises.
- Geolocation API: henter brugerens geografiske position, hvis brugeren giver tilladelse.
- Canvas og WebGL: tegner animeret 2D og 3D grafik.
- Lyd og video API’er: afspiller medier direkte på siden eller viser video fra et webkamera.
- Fetch API: henter data fra en server i baggrunden, så siden kan opdateres uden at blive genindlæst.
Tredjeparts API’er er derimod ikke indbygget i browseren. Dem henter udvikleren selv ind, f.eks. Google Maps API eller OpenStreetMap til at vise kort på en hjemmeside.
JavaScript frameworks og biblioteker
Et bibliotek er en samling færdigskrevet kode, som udvikleren henter ind efter behov til bestemte opgaver. Udviklere bruger også frameworks, som går et skridt videre. De fastlægger strukturen for hele applikationen, nærmest som en byggetegning for et hus. Begge dele kan spare tid, fordi udvikleren ikke selv skal skrive kode til almindelige opgaver.
React, Vue.js og Angular bruges ofte til Single Page Applications (SPA’er). Det er webapplikationer, hvor indholdet skifter uden at hele siden genindlæses. Værktøjerne hjælper bl.a. med at holde styr på applikationens tilstand og opdatere brugerfladen, når data ændres. Mange stillingsopslag inden for frontend kræver i dag erfaring med mindst ét framework.
TypeScript bruges ofte sammen med disse værktøjer. Det er en udvidelse af JavaScript med typer, som kan fange visse fejl, før koden køres.
Eksempler på udbredte biblioteker:
- React: et open source bibliotek til at bygge brugerflader af genbrugelige komponenter.
- jQuery: et ældre bibliotek, der forenkler DOM manipulation, f.eks. menuanimationer og billedgallerier.
- D3.js: et bibliotek til datavisualisering, der bygger diagrammer ud fra data.
- Underscore.js: et hjælpebibliotek med funktioner til almindelige opgaver som at sortere og filtrere data.
JavaScript på frontend og backend
JavaScript blev oprindeligt udviklet til browseren, men kan i dag også køres på serveren. Ud over browseren bruges sproget i andre miljøer som Node.js, Apache CouchDB og Adobe Acrobat.
Inden for frontend-udvikling bruges JavaScript til at ændre sidens indhold via DOM, håndtere brugerens handlinger og hente data fra serveren. Koden har kun adgang til de ressourcer, browseren tillader.
Inden for backend-udvikling bruges kørselsmiljøet Node.js. Her kører JavaScript motoren direkte på serveren. Koden kan derfor tilgå databaser, filer og netværk. Node.js bruges bl.a. til at bygge RESTful API’er og realtidstjenester som chat.
Fordele og ulemper ved fullstack JavaScript
Når samme sprog bruges i begge ender, kaldes det fullstack JavaScript. Udviklerne kan dele kode, f.eks. valideringsregler, mellem browser og server. Det kan også mindske skiftet mellem forskellige sprog i hverdagen.
Til gengæld er browseren og serveren forskellige miljøer med hver deres begrænsninger og krav til ydelse. Afhængigheder og versioner skal holdes i styr begge steder. Et fælles sprog gør derfor ikke i sig selv en løsning enklere eller hurtigere end en løsning med flere sprog.
Moderne JavaScript udvikling og god praksis
Moderne JavaScript bygger på sprogelementer fra ES6 og senere. Det gælder bl.a. let og const til variabler, arrow functions, destrukturering, template literals og moduler. Moduler gør det muligt at dele koden op i mindre filer med hver sin opgave.
Asynkron programmering med Promises og async/await bruges, når koden skal vente på noget, f.eks. svar fra en server. Siden kan så fortsætte med at reagere på brugeren imens.
Nyere sprogelementer understøttes ikke nødvendigvis af ældre browsere. Babel kan omskrive moderne kode til ældre JavaScript, så den virker i flere browsere. Webpack samler mange små filer til færre, optimerede filer til den endelige hjemmeside.
Et lintingværktøj som ESLint gennemgår koden og markerer f.eks. ubrugte variabler og uensartet formatering. Det kan fange fejl tidligt, men erstatter ikke test. For at forstå sproget i dybden kan du sætte dig ind i closures, prototypekæden og event loop. Event loop styrer rækkefølgen af asynkron kode.
Forskellen på JavaScript og Java
JavaScript og Java er to forskellige programmeringssprog, selvom navnene ligner hinanden. Begge navne er varemærker tilhørende Oracle. Sprogene har dog meget forskellig syntaks, virkemåde og anvendelse.
JavaScript bruges primært til dynamik på websider og køres af en JavaScript motor i browseren eller i Node.js. Java bruges til at bygge software til servere og computere og kompileres, før programmet køres. Javas syntaks var dog en inspirationskilde, da JavaScript blev udviklet.