MAC-adresse
Media Access Control
En MAC-adresse (Media Access Control-adresse) er en unik identifikator, der er indbygget i netværkskortet på en enhed, og som bruges til at genkende enheden på et lokalt netværk. Adressen tildeles af producenten allerede ved fremstillingen af netværkskortet og sidder fast på hardwaren, uanset hvilket netværk enheden senere kobles på. I modsætning til en IP-adresse ændrer en MAC-adresse sig derfor normalt ikke, selvom enheden skifter mellem forskellige Wi-Fi-netværk eller internetudbydere.
Alle enheder med en netværksforbindelse har mindst én MAC-adresse – en bærbar computer kan for eksempel have én til Wi-Fi-adapteren og en anden til Ethernet-porten. Når computeren kobler sig på et hjemmenetværk, kan routeren i sin liste over tilsluttede enheder se en adresse som 00:1A:2B:3C:4D:5E og på den måde skelne computeren fra alle andre enheder i netværket, uanset hvilken IP-adresse den får tildelt den pågældende dag.
Sådan er en MAC-adresse opbygget
En MAC-adresse består af 12 hexadecimale tegn, som normalt skrives i seks par adskilt af kolon eller bindestreg, fx 00:1A:2B:3C:4D:5E. De første seks tegn kaldes OUI (Organizationally Unique Identifier) og angiver hvilken producent netværkskortet stammer fra, mens de sidste seks tegn er producentens eget løbenummer for den enkelte enhed. Kombinationen gør adressen globalt unik, så to netværkskort i teorien aldrig bør have samme MAC-adresse.
MAC-adresse versus IP-adresse
MAC-adressen og IP-adressen løser to forskellige opgaver, selvom de begge bruges til at identificere en enhed. MAC-adressen hører til på det, man i netværkssprog kalder data link-laget, og bruges til at levere data korrekt inden for det samme lokale netværk. IP-adressen hører derimod til på netværkslaget og bruges til at sende data mellem forskellige netværk, herunder ud på internettet. En anden praktisk forskel er, at MAC-adressen typisk er fast og tildelt af producenten, mens IP-adressen tildeles af routeren eller internetudbyderen og kan skifte, hver gang enheden kobler sig på et nyt netværk.
Det er denne arbejdsdeling, der gør det muligt for en router at oversætte mellem de to adressetyper: Når en enhed skal have en IP-adresse, sker det typisk via DHCP, og protokollen ARP (Address Resolution Protocol) bruges herefter til at koble den tildelte IP-adresse sammen med enhedens MAC-adresse, så data kan sendes til det rigtige sted på netværket.
Hvad bruges en MAC-adresse til i praksis?
I hverdagen dukker MAC-adressen op flere steder, selvom de fleste brugere sjældent lægger mærke til den:
- Routeren bruger MAC-adressen til at genkende hver enkelt enhed, når den kobler sig på netværket, og til at vise en liste over tilsluttede enheder.
- Ved MAC-filtrering kan man opsætte en liste over godkendte eller blokerede enheder, så kun bestemte MAC-adresser får adgang til netværket.
- Ved DHCP-reservation kan en router kobles til en fast IP-adresse til en bestemt MAC-adresse, så fx en printer altid får samme IP-adresse på netværket.
- I et mesh-netværk med flere sammenkoblede access points bruges MAC-adressen til at genkende, at det stadig er den samme enhed, når den bevæger sig mellem netværkets forskellige knudepunkter.
En router har som regel også to forskellige MAC-adresser: en LAN-MAC til det lokale netværk og en WAN-MAC til forbindelsen ud mod internetudbyderen via WAN-forbindelsen. Nogle internetudbydere binder abonnementet til denne WAN-MAC, hvilket kan have betydning, hvis man skifter router.
MAC-adresse, sikkerhed og privatliv
MAC-filtrering kan bidrage til at holde uønskede enheder ude af et netværk, men det fungerer bedst som et supplement til andre sikkerhedsforanstaltninger frem for som eneste beskyttelse. En MAC-adresse kan nemlig efterlignes med en teknik kaldet MAC-spoofing, hvor en teknisk erfaren bruger ændrer den adresse, deres enhed udgiver sig for at have, og dermed potentielt kan omgå et filter.
Af hensyn til privatlivet bruger nyere versioner af iOS, Android, Windows og macOS ofte en tilfældig, midlertidig MAC-adresse for hvert nyt Wi-Fi-netværk, i stedet for enhedens faste hardware-adresse. Det gør det sværere for fx et offentligt Wi-Fi-netværk at genkende og spore den samme enhed på tværs af besøg, men det kan samtidig betyde, at funktioner som DHCP-reservation eller MAC-baserede forældrekontroller ikke virker som forventet, medmindre man slår randomiseringen fra for det pågældende netværk.
Sådan finder man en enheds MAC-adresse
Man kan som regel finde MAC-adressen i enhedens netværksindstillinger. På Windows kan man åbne en kommandoprompt og skrive ipconfig /all, hvor adressen står under “Physical Address”. På en Mac finder man den under Systemindstillinger, Netværk og herefter Detaljer. På iPhone og Android ligger den typisk under indstillingerne for Wi-Fi eller under “Om telefonen”. Man kan også slå MAC-adressen op på routerens administrationsside, hvor alle tilsluttede enheder listes sammen med deres adresser.