Mesh-netværk (WiFi mesh)
Mesh-netværk (WiFi mesh) er et trådløst netværkssystem, der består af flere sammenkoblede enheder, kaldet noder eller satellitter, som i fællesskab skaber ét samlet WiFi-signal i hele hjemmet eller bygningen. Alle noderne deler samme netværksnavn (SSID) og adgangskode og kommunikerer løbende med hinanden om, hvilken node der aktuelt kan give den enkelte enhed det bedste signal. Formålet er at fjerne de såkaldte dead zones, altså områder hvor signalet fra en enkelt router er for svagt til at give en stabil forbindelse.
Et typisk eksempel er et hus i to etager, hvor hovedrouteren står i stuen ved internetstikket, mens én satellit-node er placeret på førstesalen og en anden nede i kælderen ved vaskerummet. Når man bevæger sig rundt i huset med en mobiltelefon eller bærbar computer, skifter enheden automatisk til den node, der giver det stærkeste signal på det pågældende tidspunkt – uden at man selv skal logge af og på et nyt netværk, og uden at forbindelsen mærkbart falder ud undervejs.
Sådan fungerer et mesh-netværk
Et mesh-netværk opbygges typisk af flere, ofte identiske, enheder. Den ene tilsluttes med kabel til modemmet og internetforbindelsen, mens de øvrige placeres rundt om i boligen og forbindes trådløst til hinanden. Den node, der tilsluttes internetforbindelsen, kan i praksis modtage internettet fra flere kilder – fra almindeligt fiber- eller kabelbredbånd til satellitinternet (Starlink), som i nogle tilfælde bruges i boliger uden adgang til traditionelt kabelbaseret bredbånd. Kommunikationen mellem noderne kaldes ofte backhaul, og den kan foregå trådløst eller – hvis der trækkes netværkskabel mellem enhederne – med kabel, hvilket typisk giver en mere stabil forbindelse.
Fordi alle noder deler samme SSID og adgangskode, oplever brugeren ét sammenhængende netværk i stedet for flere separate. Er der ekstra meget trafik på én node, kan mange mesh-systemer fordele belastningen ud på de øvrige noder, så flere enheder i hjemmet kan opnå en stabil forbindelse samtidig.
Mesh-netværk sammenlignet med en enkelt router eller access point
En traditionel router eller et enkelt access point sender sit WiFi-signal ud fra ét fysisk punkt i boligen. Signalet svækkes med afstanden og dæmpes yderligere af vægge, etageadskillelser og andre forhindringer, hvilket betyder, at man kan opleve en markant lavere hastighed – eller slet ingen forbindelse – i rum langt fra routeren. Et mesh-netværk løser dette ved at sprede flere noder ud i boligen, så signalet i praksis dækkes fra flere punkter samtidig frem for ét enkelt.
Forskellen kommer også til udtryk i, hvordan netværket administreres. Hvor en enkelt router eller et access point typisk styres ét sted fra, kan de fleste mesh-systemer overvåges og justeres samlet gennem én app, uanset hvor mange noder der indgår i netværket.
Mesh-netværk sammenlignet med en WiFi-forstærker (repeater)
Mesh-netværk forveksles ofte med en almindelig WiFi-forstærker eller repeater, men de fungerer forskelligt. En repeater modtager routerens signal og gensender det, ofte under et separat netværksnavn, så man selv skal skifte netværk manuelt, når man bevæger sig mellem områder – og hastigheden bliver desuden gerne lavere end på det oprindelige netværk. En mesh-node fungerer mere aktivt: den vurderer løbende, hvilken node der har det stærkeste signal til den enkelte enhed, og sender data videre ad den bedste vej, uden at brugeren selv skal foretage noget skift.
Fordele og ulemper ved mesh-netværk
Den største fordel ved et mesh-netværk er, at det kan give en mere jævn dækning i hele hjemmet uden at kræve, at man trækker netværkskabel til hvert enkelt rum – noderne skal typisk blot tilsluttes en stikkontakt. Mange systemer tilbyder desuden samlet sikkerhedskryptering og mulighed for at oprette et separat gæstenetværk. Til gengæld er et mesh-system generelt dyrere at anskaffe end en enkelt router, og der er stadig en praktisk grænse for, hvor langt signalet kan sendes videre fra node til node – er signalet i forvejen svagt ved en satellit, bliver det ikke stærkere af at blive sendt videre derfra.
Opsætning og placering af mesh-enheder
De fleste mesh-systemer sættes op via en app, hvor man forbinder hovednoden til modemmet og derefter tilføjer de øvrige noder ét ad gangen. Nogle apps kan give anbefalinger til, hvor de enkelte noder bør placeres for at give bedst mulig dækning, men det er som regel også let selv at flytte rundt på enhederne, hvis man oplever svage signalzoner. For teknisk interesserede brugere tilbyder enkelte mesh-systemer, især dem baseret på open source-firmware, også mulighed for at logge ind og konfigurere enhederne manuelt via SSH (Secure Shell), hvis man ønsker mere detaljeret kontrol end appen giver adgang til.
Enheder uden indbygget WiFi, som fx en stationær computer, kan i mange tilfælde tilsluttes en mesh-node med netværkskabel, da de fleste mesh-satellitter har en kabelport til dette formål.