Mbit/s

Mbit/s (megabit per sekund) er en måleenhed for hvor mange megabit data der kan overføres via en internetforbindelse eller et netværk i løbet af ét sekund. Enheden bruges til at angive båndbredden på både faste bredbåndsforbindelser, mobilt internet og trådløse netværk, og skrives ofte også som Mbps eller Mb/s. Jo højere tal i Mbit/s, desto mere data kan der i teorien overføres pr. sekund.

Når et internetselskab reklamerer med en forbindelse på fx 100 Mbit/s i download, betyder det at op til 100 megabit teoretisk kan hentes hvert sekund. I praksis vil den hastighed man reelt oplever ofte ligge lidt lavere, fordi netværksoverhead, routerens kapacitet og antallet af enheder der deler forbindelsen alle trækker fra den annoncerede topfart.

Bit, byte og forskellen på Mbit/s og MB/s

En bit er den mindste enhed inden for digital data og kan enten være 0 eller 1. En megabit svarer til en million bit, og Mbit/s angiver dermed hvor mange millioner bit der kan sendes eller modtages hvert sekund. Det skal ikke forveksles med MB/s (megabyte per sekund), som bruges af browsere og styresystemer til at vise fx downloadhastigheden for en fil. Da en byte består af 8 bit, skal man dele et Mbit/s-tal med 8 for at få det omtrentlige tal i MB/s. En forbindelse på 100 Mbit/s svarer derfor til omkring 12,5 MB/s i teoretisk maksimal downloadhastighed.

Forvirringen opstår typisk fordi internetudbydere, mobilselskaber og udbydere af wi-fi-udstyr traditionelt oplyser hastighed i Mbit/s, mens filhåndtering og downloadvinduer på computeren viser fremgangen i MB/s. Det er samme type måling af dataoverførsel, blot med to forskellige enheder for henholdsvis bit og byte.

Hvad bruges Mbit/s til at måle?

Mbit/s bruges mest til at angive download- og uploadhastigheden på en internetforbindelse, altså hvor hurtigt data kan hentes fra og sendes til internettet. Det er også den enhed, en hastighedstest normalt viser resultatet i. Herudover bruges Mbit/s til at beskrive bitraten i en videofil eller et livestream — altså hvor meget data der bruges pr. sekund til at gengive billede og lyd. En højere bitrate giver typisk bedre billedkvalitet, men kræver samtidig mere båndbredde og fylder mere i lagerplads.

Hvor mange Mbit/s er nok?

Hvor meget man reelt har brug for, afhænger af hvor mange enheder der bruger forbindelsen samtidig, og hvilke opgaver de udfører. Almindelig surfing og spil kræver forholdsvis lidt båndbredde pr. enhed, mens streaming i HD kræver mere, og streaming i 4K trækker markant mere på forbindelsen end de fleste andre hverdagsopgaver. En husstand med flere personer, der streamer, spiller og arbejder hjemmefra samtidig, vil derfor typisk have brug for en højere Mbit/s-hastighed end en enkelt person, der kun bruger internettet til mail og lettere browsing.

I USA definerer den amerikanske telemyndighed FCC bredbånd som en forbindelse med mindst 25 Mbit/s download og 3 Mbit/s upload — et niveau der i dag regnes for et absolut minimum snarere end en hurtig forbindelse.

Hvorfor er den reelle hastighed ofte lavere end det annoncerede tal?

Selvom en internetaftale lyder på fx 1.000 Mbit/s, kan man sjældent forvente den fulde hastighed på en enhed der er koblet trådløst på via en router. Signalstyrke og afstand til routeren, interferens fra naboers wi-fi-netværk, routerens egen kapacitet, antallet af enheder der deler forbindelsen, og bygningsmaterialer som beton og vægge kan alle dæmpe den reelle hastighed. Den mest stabile og fulde udnyttelse af en høj Mbit/s-forbindelse opnås typisk ved at koble enheden direkte til routeren med et kabel.

Lav hastighed kan i øvrigt også mærkes uden for hjemmet: hvis en hjemmeside skal indlæses over en langsom forbindelse, påvirker det hvor hurtigt indholdet vises for besøgende, hvilket måles gennem Core Web Vitals. Sidehastighed indgår desuden som en faktor i on-page SEO, da søgemaskiner tager indlæsningstid med i vurderingen af brugeroplevelsen på en side.