Modem

Et modem er en enhed, der oversætter signalet fra en internetudbyder til en form, som computere og andre enheder i hjemmet kan forstå og omvendt. Navnet er en sammentrækning af “modulator-demodulator”, fordi enheden både omdanner digitale data til et signal, der kan sendes via kabel eller telefonlinje, og omdanner det modtagne signal tilbage til digitale data. Uden et modem kan hverken computere, telefoner eller andet udstyr i boligen få forbindelse til internettet.

I praksis er modemet den boks, der sidder mellem stikket i væggen (eller fiberkablet) og resten af hjemmenetværket. Når man bestiller et bredbåndsabonnement, sender internetudbyderen typisk en enhed ud, som enten er et rent modem eller en kombineret modem-router. Mange forveksler de to, men de løser forskellige opgaver, hvilket er værd at forstå, hvis man en dag skal fejlsøge en langsom forbindelse eller udskifte sit udstyr.

Modem eller router – hvad er forskellen?

Et modem og en router bliver ofte omtalt i flæng, men de har hver deres funktion i netværket. Modemet sørger for selve forbindelsen mellem hjemmet og internetudbyderens net – det man i bredere forstand kan kalde et WAN (Wide Area Network). Routeren tager derimod den forbindelse og fordeler den videre til de enkelte enheder i hjemmet, enten via WiFi eller netværkskabel. Man kan derfor normalt ikke tilslutte en computer eller telefon direkte til et modem – det er routerens opgave at skabe det lokale netværk og typisk også at uddele lokale IP-adresser til enhederne via DHCP (Dynamic Host Configuration Protocol).

Mange husstande får i dag udleveret ét samlet apparat, der kombinerer modem og router i én fysisk boks – ofte kaldet en gateway. Det er praktisk og fylder mindre, men det betyder ikke, at de to funktioner er blevet til én og samme ting. Vil man senere skifte til en bedre router, for eksempel for at få bedre dækning i et hus med flere etager via et mesh-netværk, er det stadig kun routerdelen, der udskiftes, mens modemfunktionen og forbindelsen til udbyderen forbliver uændret.

Sådan fungerer et modem

Internetudbyderens net transporterer data på en måde, der ikke direkte kan læses af en computer. Modemet modtager dette signal – uanset om det kommer via en telefonlinje, et coax-kabel eller en fiberledning – og omdanner det til et format, som kan sendes videre som almindelig netværkstrafik, typisk over et Ethernet-kabel til routeren. Den omvendte proces sker, når data skal ud af hjemmet: Routeren sender trafikken til modemet, som oversætter den tilbage til det signal, udbyderens net forstår. Denne tovejsoversættelse foregår kontinuerligt og ofte uden at brugeren mærker noget til det, medmindre forbindelsen af en eller anden grund går ned.

Typer af modem: DSL, kabel og fiber

Hvilken type modem der er relevant, afhænger af, hvilken slags internetforbindelse man har adgang til. De tre mest almindelige typer er:

• DSL-modem: Bruges sammen med DSL-forbindelser (Digital Subscriber Line), som transporteres via en almindelig telefonlinje af kobber. Denne teknologi findes stadig mange steder, men bliver gradvist udfaset i takt med, at fiber udbredes.
• Kabelmodem: Bruges sammen med internet, der leveres via det samme coax-kabel som kabel-tv. Kabelmodemer kan typisk levere højere hastigheder end DSL, men den reelle hastighed afhænger blandt andet af, hvor mange husstande der deler samme del af nettet lokalt.
• Fibermodem: Bruges ved fiberoptisk internet og kaldes i praksis ofte en ONT (Optical Network Terminal) eller en fiberboks. Den omdanner lyssignaler fra fiberkablet til almindelige netværkssignaler og regnes generelt som den hurtigste og mest stabile løsning af de tre.

En vigtig detalje ved fiber er, at fiberboksen som regel tilhører fibernettet og skal blive siddende i boligen, uanset hvilken router man senere vælger at bruge sammen med den. Ved DSL- og kabelforbindelser er det derimod ofte muligt at anskaffe sit eget modem, så længe det er kompatibelt med udbyderens net – nogle husstande gør dette for at undgå en løbende lejeudgift til udbyderens udstyr.

Modem-router-kombinationer

Som nævnt leverer mange internetudbydere i dag én samlet enhed, der fungerer som både modem og router – en såkaldt gateway. Det er en praktisk løsning for de fleste husstande, særligt i lejligheder eller mindre boliger, fordi opsætningen er enkel, og support fra udbyderen dækker hele enheden. Ønsker man mere kontrol over sit netværk, for eksempel bedre styring af trafik til gaming eller mulighed for at opgradere routerdelen uden at røre ved modemfunktionen, kan en separat løsning give mere fleksibilitet. Her skal man dog være opmærksom på, at en ekstra router koblet til en allerede kombineret gateway kan skabe såkaldt dobbelt NAT, hvor to enheder forsøger at styre netværket samtidig – noget der i nogle tilfælde kan give problemer med forbindelser, der er følsomme over for forsinkelse.