SD kort

Et SD-kort, forkortelse for Secure Digital-kort, er et lille, aftageligt lagringsmedie der bruges til at gemme digitale data som billeder, videoer, lydfiler og dokumenter. Kortet bygger på flashhukommelse, hvilket betyder at det ikke har bevægelige dele, men gemmer og læser data elektronisk via en kortlæser eller en indbygget kortslot i enheden. SD-kort findes i flere fysiske størrelser og kapacitetsklasser, som afgør hvor meget data kortet kan rumme, og hvor hurtigt data kan skrives til og læses fra kortet.

Et hverdagseksempel er et digitalkamera, hvor fotografen fylder et SD-kort med billeder under en fotosession og bagefter tager kortet ud for at sætte det ind i en kortlæser på en bærbar computer og overføre filerne. Den samme logik gælder for mange andre enheder: kortet fungerer som en lille, flytbar hukommelse der kan skiftes mellem flere apparater uden kabler eller internetforbindelse.

Sådan er et SD-kort opbygget

Et SD-kort består af et lille kredsløb pakket ind i et fladt plastikhus, typisk på størrelse med et frimærke eller mindre. Da kortet er baseret på flashhukommelse, foregår al lagring elektronisk ved at fange eller frigive elektroner i mikroskopiske celler i stedet for at bruge mekaniske dele. Det gør kortet forholdsvis robust over for stød og vibrationer, men som al flashhukommelse kan cellerne kun skrives og slettes et begrænset antal gange, før kortets pålidelighed falder.

Størrelser: SD, miniSD og microSD

Ud over den oprindelige fulde SD-størrelse findes kortene også i mindre udgaver. MiniSD-kortet blev udviklet til ældre mobiltelefoner og kompaktkameraer, men bruges sjældent i nye enheder i dag. MicroSD-kortet er den mindste udgave og er blevet standarden i smartphones, actionkameraer og droner, hvor pladsen i enheden er begrænset. Et microSD-kort kan som regel sættes i en adapter og derefter bruges i en almindelig SD-kortslot, for eksempel i en bærbar computer med indbygget kortlæser.

Kapacitet: SD, SDHC, SDXC og SDUC

Kortenes kapacitet er inddelt i standarder, der hver dækker et bestemt interval af lagerplads. Det oprindelige SD-format rummer op til 2 GB og bruger filsystemet FAT16. SDHC (High Capacity) dækker typisk 4-32 GB og bruger FAT32, mens SDXC (Extended Capacity) går fra 32 GB og op til 2 TB med filsystemet exFAT, hvilket gør det velegnet til HD- og 4K-video. Et nyere format, SDUC (Ultra Capacity), er beregnet til langt større datamængder og sigter mod professionelle og industrielle formål som 8K-produktion. En enhed, der understøtter et nyere format, kan som regel også læse ældre kort, men det modsatte er ikke altid tilfældet.

Hastighed og klassificering

Ud over kapacitet er overførselshastigheden afgørende for, om kortet kan følge med en given opgave, især ved videooptagelse. Hastigheden angives gennem flere mærkninger på kortet: en Speed Class (tallet i en cirkel), en UHS Speed Class (U1 eller U3) og ofte en Video Speed Class (V-værdi) eller en Application Performance Class (A1/A2) til apps på smartphones. Den mindste skrivehastighed er typisk den vigtigste at kigge på, fordi det er den, der afgør om et kamera kan optage uden afbrydelser. Hvor stor en del af denne hastighed der reelt udnyttes, afhænger også af enhedens egen båndbredde og understøttelse af den pågældende busstandard, for eksempel UHS-I eller UHS-II.

Hvor bruges SD-kort

SD-kort bruges bredt i enheder, der skal gemme data lokalt uden at være afhængige af internetforbindelse. Det gælder digitalkameraer og videokameraer, lydoptagere, drone- og actionkameraer, gaming-konsoller og overvågningskameraer. Mange smartphones har en microSD-slot til at udvide den indbyggede lagerplads, og flere bærbare computere har et indbygget SD-kortlæserspor, der i praksis er forbundet direkte til enhedens bundkort. Har man ikke en indbygget slot, kan man i stedet bruge en ekstern kortlæser, der tilsluttes via USB. For eksempel har mange bærbare computere stadig en kortlæser, hvilket gør det muligt at overføre filer fra kamera eller drone uden ekstra udstyr.

Når et SD-kort fejler

Som al flashhukommelse har et SD-kort en begrænset levetid, og det kan i nogle tilfælde blive ulæseligt, miste filer eller stoppe med at blive genkendt af enheden. Det kan derfor være en god vane løbende at tage en kopi af vigtige filer, enten på en lokal harddisk eller i en cloud-løsning, så man ikke står uden data hvis kortet svigter. Hvis et kort først er fejlet og indeholder data, der ikke er sikkerhedskopieret andre steder, kan det i nogle tilfælde være muligt at få hjælp fra en specialist i dataudtrækning, fremfor selv at forsøge at reparere eller omformatere kortet.