Hop til indhold
Sikkerhed

Smishing (SMS-phishing)

SMS-phishing (Short Message Service + phishing)

Smishing er svindel via SMS, hvor en afsender udgiver sig for at være en virksomhed, en myndighed eller en person, du stoler på, for at få dig til at klikke på et ondsindet link eller udlevere følsomme oplysninger. Ordet er sammensat af “SMS” og “phishing”, og smishing er en variant af phishing, der foregår på telefonen i stedet for via e-mail. Angrebet bygger på social manipulation og udnytter i højere grad menneskelig tillid end tekniske sårbarheder.

Mange danskere har modtaget en SMS om, at en pakke fra PostNord venter, men at der mangler et mindre beløb i restporto, før den kan leveres. Linket i beskeden fører til en falsk hjemmeside, der ligner fragtfirmaets, og her bliver modtageren bedt om at indtaste sine kortoplysninger. Beløbet er lille, men formålet er at få fat i kortdata, som svindlerne bagefter kan misbruge. Tilsvarende smishing-beskeder lover præmier fra konkurrencer, du ikke kan huske at have deltaget i, eller advarer om, at din bankkonto eller dit MitID bliver lukket, hvis du ikke handler med det samme.

Sådan fungerer smishing

Et smishing-angreb forløber typisk i tre faser: Først sender svindlerne en smishing-besked ud til mange modtagere eller til en udvalgt gruppe, fx kunder i en bestemt bank eller beboere i et bestemt område. Dernæst forsøger de at narre modtageren til at afgive oplysninger. Til sidst bruger de oplysningerne til at stjæle penge, åbne kreditkort i offerets navn eller få adgang til andre konti.

Svindlerne bruger især to metoder:

  • Falsk hjemmeside: Linket i smishing-beskeden fører til en side, der efterligner en kendt virksomhed eller myndighed og beder om fx kortnummer, adgangskode eller CPR-nummer.
  • Skadelig software: Linket kan i stedet lokke modtageren til at installere en app, der udgiver sig for at være legitim. I nogle tilfælde er der tale om en trojansk hest, der skjuler sit egentlige formål, eller om spyware, der i det skjulte kan opsnappe oplysninger fra telefonen.

For at gøre smishing-beskeden troværdig spiller svindlerne på tillid, kontekst og følelser. En besked om en pakke virker relevant, fordi de fleste venter en levering fra tid til anden, og en trussel om en spærret konto kan skabe så meget uro, at modtageren handler uden at tænke sig om. Hertil kommer, at mange er mindre på vagt over for SMS’er end over for e-mails, og at man ofte læser beskeder på farten.

Spoofing af afsendernummer

Svindlere kan bruge en teknik kaldet spoofing til at ændre det afsendernavn eller -nummer, som modtageren ser. Derfor kan en smishing-besked i nogle tilfælde dukke op i samme beskedtråd som ægte beskeder fra fx banken eller MitID. Afsenderen alene er altså ikke et pålideligt tegn på, at beskeden er ægte.

Typiske former for smishing

Indholdet skifter hele tiden, men mange smishing-beskeder følger nogle få genkendelige mønstre:

  • En pakke afventer betaling af told, porto eller gebyr.
  • Du har vundet en præmie eller et gavekort, som skal indløses.
  • Din bank skal bekræfte dine oplysninger, eller din konto er spærret på grund af mistænkelig aktivitet.
  • Et abonnement stopper, hvis du ikke opdaterer dine kortoplysninger inden for kort tid.
  • Et familiemedlem skriver fra et “nyt nummer” og har akut brug for penge.
  • Der er fundet virus på din telefon, og du skal installere en app for at fjerne den.

Sådan genkender du en smishing-besked

Ingen enkelt detalje afslører en smishing-besked med sikkerhed, men flere advarselstegn går ofte igen:

  • Du bliver bedt om personlige oplysninger. Banker og myndigheder beder normalt ikke om kontonummer, CPR-nummer eller adgangskoder via en besked.
  • Linket ser mistænkeligt ud. Domænenavnet kan være stavet en anelse forkert, være langt og rodet eller ikke passe til afsenderens navn.
  • Der er tidspres. Beskeden kræver, at du handler med det samme, så du ikke når at undersøge sagen.
  • Du har ingen relation til afsenderen. Fx en besked fra en bank, du ikke er kunde i, eller om en konkurrence, du ikke har deltaget i.
  • Sproget er usikkert. Stavefejl og maskinoversatte formuleringer kan være et tegn, men korte beskeder er ofte skrevet uden fejl, så fravær af fejl beviser ikke, at beskeden er ægte.

Er du i tvivl, kan du gå direkte til afsenderens officielle hjemmeside eller app i stedet for at bruge linket i beskeden, eller kontakte virksomheden via et telefonnummer, du selv har fundet.

Forskellen på smishing og phishing

Phishing er fællesbetegnelsen for svindel, hvor angriberen udgiver sig for at være en troværdig afsender for at narre offeret – typisk via e-mail, men også via falske hjemmesider og opkald. Smishing er den del af phishing, der foregår via tekstbeskeder. Ud over almindelige SMS’er kan smishing også foregå i beskedapps som WhatsApp, iMessage eller Messenger. Målet er det samme: at skaffe personlige oplysninger, der kan bruges til svindel.

Hvis du har klikket på linket

Har du indtastet oplysninger på en falsk hjemmeside, bør du hurtigst muligt skifte de berørte adgangskoder og kontakte din bank, hvis kortoplysninger eller netbankadgang er involveret, så kortet kan spærres. Har du installeret en app fra et link i en smishing-besked, bør den afinstalleres, og telefonen kan med fordel scannes med et sikkerhedsprogram. Det kan desuden begrænse skaden, hvis dine vigtigste konti er beskyttet med flerfaktorgodkendelse (MFA), fordi en stjålet adgangskode så ikke i sig selv er nok til at logge ind. Vær samtidig opmærksom på, hvad du godkender i fx MitID-appen, da svindlere i nogle tilfælde forsøger at få offeret til at godkende en handling, de selv har sat i gang.

Eksempel
"PostNord: Din pakke kan ikke leveres. Betal 18,50 kr. i restporto her: postnord-levering.info/betal" – en typisk smishing-besked, hvor linket fører til en falsk hjemmeside, der beder om kortoplysninger.
Ofte stillede spørgsmål
Kan smishing også ske via WhatsApp og andre beskedapps?
Ja. Selvom navnet henviser til SMS, bruges begrebet smishing også om svindelbeskeder i databaserede beskedapps som WhatsApp, iMessage og Messenger, hvor svindlerne anvender de samme metoder.
Er det farligt bare at åbne en smishing-besked?
I de fleste tilfælde opstår risikoen først, når du klikker på linket, indtaster oplysninger eller installerer en app. Det er derfor sikrest at slette beskeden uden at klikke på noget i den.
Skal jeg svare på en smishing-besked, fx med STOP?
Det frarådes generelt. Et svar kan bekræfte over for svindlerne, at nummeret er aktivt og bliver brugt, hvilket kan føre til flere smishing-beskeder.
Hvorfor rammer smishing-beskeder ofte kunder i en bestemt bank eller et bestemt område?
Svindlerne udvælger ofte modtagere ud fra tilknytning til en organisation eller et geografisk område, fordi en smishing-besked fra en bank eller institution, modtageren faktisk kender, virker mere troværdig.
Hvordan kan jeg holde mig opdateret om aktuelle svindelbeskeder?
Forbrugerrådet Tænk og TrygFonden står bag appen Mit digitale selvforsvar, som løbende viser advarsler om de svindelbeskeder og fupmails, der er i omløb i Danmark.
Har svindlere fået fat i en adgangskode via en smishing-besked, kan et ekstra login-trin gøre det sværere for dem at bruge den. Se, hvordan flerfaktorgodkendelse fungerer, og hvilke former der giver mest beskyttelse.
MFA (Multi-Factor Authentication) →