Hop til indhold
Sikkerhed

XDR (Extended Detection and Response)

Extended Detection and Response

XDR (Extended Detection and Response) er en sikkerhedstilgang, hvor sikkerhedsdata fra endpoints, netværk, cloud, e-mail og identitetssystemer samles i én platform, så trusler kan opdages, undersøges og håndteres samlet. XDR er en udvidelse af EDR (Endpoint Detection and Response), som kun overvåger selve enhederne. Bogstavet X står for “extended” og henviser til, at overvågningen udvides til flere lag af it-miljøet.

Forskellen bliver tydelig, når et angreb bevæger sig på tværs af systemer. Forestil dig, at en bogholder modtager en falsk faktura på mail, indtaster sit kodeord på en forfalsket loginside, og at angriberen et par timer senere bruger kontoen til at starte et script på en filserver. Hvert trin kan udløse en alarm i hver sit værktøj – e-mailfilteret, identitetssystemet og EDR-agenten – men set hver for sig ligner de tre små, uafhængige afvigelser. En XDR-platform er bygget til at forbinde de tre alarmer og præsentere dem som én samlet hændelse med en tidslinje, så analytikeren kan se hele angrebsforløbet.

Hvordan XDR fungerer

De fleste XDR-løsninger kan beskrives som en kæde af trin, hvor hvert trin bygger videre på det foregående:

1. Indsamling og normalisering af sikkerhedsdata

XDR indsamler løbende sikkerhedsdata fra mange kilder: EDR-agenter på pc’er og servere, firewalls og netværksovervågning (NDR), e-mailgateways, cloudplatforme, SaaS-applikationer og identitetstjenester. Da hver kilde leverer data i sit eget format, oversættes alt til en fælles datamodel. Det er dette normaliseringstrin, der gør det muligt at sammenligne en hændelse fra en EDR-agent med en hændelse fra en cloudtjeneste.

2. Sammenkædning og detektion

Når sikkerhedsdata ligger i samme format, kan platformen anvende detektionsregler, adfærdsanalyse og maskinlæring på tværs af kilderne. Et enkelt mislykket login er typisk støj, men en række mislykkede forsøg fra et usædvanligt sted efterfulgt af et vellykket login og en proces på en server, som kontoen normalt ikke bruger, kan pege på et egentligt angreb. Mange platforme beriger desuden data med trusselsefterretninger, fx kendte kompromitteringsindikatorer (IOC’er), og kortlægger aktiviteten til angrebsteknikker i rammeværket MITRE ATT&CK.

3. Undersøgelse og respons

Analytikeren får en samlet hændelsesvisning med tidslinje, berørte enheder og konti samt de datakilder, der bidrog til detektionen. Herfra kan platformen reagere automatisk via foruddefinerede playbooks eller efter manuel godkendelse. Typiske handlinger er at isolere en kompromitteret enhed fra netværket, blokere en ondsindet IP-adresse eller et domæne, spærre en brugerkonto, tilbagekalde adgangstokens i cloud eller sætte en mistænkelig e-mail i karantæne.

XDR, EDR og SIEM

XDR bliver ofte forvekslet med beslægtede teknologier. Den væsentligste forskel ligger i, hvor meget af it-miljøet der overvåges, og hvor meget af analysen der sker automatisk:

  • EDR overvåger endpoints – arbejdsstationer, bærbare, servere og mobile enheder – og kan fx isolere en enhed eller stoppe en proces. EDR er ofte den kerne, som en XDR-platform bygges op omkring, og en af dens vigtigste datakilder.
  • SIEM (Security Information and Event Management) samler og opbevarer logdata fra hele miljøet til søgning, compliance og egne detektionsregler. Det giver stor fleksibilitet, men kræver typisk meget manuel tilpasning og sammenkædning.
  • XDR er mere specialiseret: den er bygget til at sammenkæde sikkerhedsdata og drive detektion og respons med færre manuelle regler. Mange organisationer bruger XDR og SIEM side om side – XDR til hurtig detektion og SIEM til bred logopbevaring.

Begrebet XDR blev introduceret af Palo Alto Networks i 2018, og analysehuset Forrester har beskrevet det som en videreudvikling af EDR.

Identitet som datakilde

Mange moderne angreb starter med stjålne eller misbrugte brugerkonti frem for skadelig software. Derfor henter XDR-platforme ofte data fra identitetstjenester, fx loginforsøg, adgangsmønstre og afvigende adfærd knyttet til den enkelte bruger. Disse data kommer typisk fra systemer til identitets- og adgangsstyring (IAM) og fra udbydere af single sign-on og flerfaktorgodkendelse (MFA). En række afviste MFA-anmodninger efterfulgt af et godkendt login fra et nyt land er et eksempel på et mønster, der først bliver tydeligt, når identitetsdata ses sammen med data fra endpoints og netværk.

Åben og native XDR

XDR-platforme findes i to hovedvarianter:

  • Native XDR (også kaldet lukket XDR) leveres af én leverandør, hvis egne sikkerhedsprodukter forsyner platformen med data. Fordelen er tæt integration og ensartet datakvalitet; ulempen er mindre fleksibilitet, hvis man allerede bruger værktøjer fra andre leverandører.
  • Åben XDR henter sikkerhedsdata fra værktøjer fra mange forskellige leverandører via API’er og færdige integrationer og lægger sig som et analyse- og responslag oven på det eksisterende miljø.

Derudover findes XDR som administreret tjeneste (ofte kaldet MXDR), hvor en ekstern leverandør står for overvågning og respons – relevant for virksomheder uden eget sikkerhedscenter (SOC).

Fordele og begrænsninger

Den største fordel ved XDR er det samlede overblik. Når relaterede alarmer grupperes i én hændelse, kan antallet af isolerede og falske alarmer falde, og analytikerne kan bruge tiden på de hændelser, der reelt kræver opmærksomhed. Kombinationen af bred synlighed og automatiseret respons kan samtidig forkorte tiden fra et angreb starter, til det bliver opdaget og inddæmmet.

XDR er dog ikke en komplet løsning i sig selv. Effekten afhænger af, hvor mange og hvor gode datakilder platformen er koblet på, hvor længe data opbevares, og hvor godt detektionsreglerne er tilpasset organisationen. Automatiske handlinger skal også konfigureres omhyggeligt, så en forkert detektion ikke lukker kritiske systemer ned. Endelig erstatter XDR ikke forebyggende lag som antivirus, firewalls og løbende opdateringer – men platformens adfærdsanalyse kan i nogle tilfælde opdage angreb, der udnytter en zero-day sårbarhed, hvor der endnu ikke findes en kendt signatur.

Hvornår er XDR relevant?

XDR giver mest mening i organisationer med et vist omfang af systemer på tværs af endpoints, cloud og e-mail, hvor alarmer fra mange separate værktøjer er svære at overskue. Før man vælger en løsning, er det værd at undersøge, om platformen kan modtage sikkerhedsdata fra de værktøjer, man allerede bruger, om detektionslogikken kan tilpasses, og om man har ressourcerne til selv at følge op på hændelser – eller hellere bør vælge en administreret tjeneste.

Eksempel
En medarbejder klikker på et link i en phishingmail, og kort efter logger kontoen ind fra et usædvanligt sted og starter en ukendt proces på en server. XDR-platformen samler de tre alarmer til én hændelse og spærrer kontoen automatisk.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad står X'et i XDR for?
X'et står for extended (udvidet). Det henviser til, at overvågningen udvides fra kun at omfatte endpoints, som i EDR, til også at dække netværk, cloud, e-mail og identitetssystemer.
Hvem fandt på begrebet XDR?
Begrebet blev introduceret af sikkerhedsvirksomheden Palo Alto Networks i 2018 og er siden blevet taget op af mange andre leverandører og analysehuse.
Erstatter XDR et SIEM-system?
Ikke nødvendigvis. SIEM er stærkt til langtidsopbevaring af logdata og compliance-rapportering, mens XDR er bygget til hurtig sammenkædning og respons. Mange organisationer bruger derfor begge dele side om side.
Hvad er MXDR?
MXDR står for Managed XDR og er en administreret tjeneste, hvor en ekstern sikkerhedsleverandør driver XDR-platformen og står for overvågning, undersøgelse og respons. Det kan være relevant for virksomheder uden eget sikkerhedscenter.
Kan mindre virksomheder bruge XDR?
Ja. Flere leverandører tilbyder XDR i skalerbare cloudbaserede udgaver eller som administreret tjeneste, så mindre virksomheder kan få samlet detektion og respons uden selv at have et stort sikkerhedsteam.
Identitetsdata er en af de vigtigste kilder i en XDR-platform. Se, hvordan brugerkonti og adgangsrettigheder styres og kontrolleres med IAM.
IAM (Identity and Access Management) →