Spyware
Spyware er skadelig software, der installeres på en computer, telefon eller tablet uden brugerens vidende, og som i det skjulte overvåger enhedens brug og indsamler data om brugeren. Formålet er typisk at sende de indsamlede oplysninger videre til en tredjepart, uden at ejeren af enheden har givet samtykke til det. Ordet betyder ordret “spionagesoftware”, hvilket præcist beskriver funktionen: software der spionerer eller overvåger i det skjulte.
Forskellige spyware-varianter fungerer meget forskelligt afhængigt af type og formål. Nogle nøjes med at registrere, hvilke hjemmesider en bruger besøger, mens andre kan gå så langt som at aktivere en enheds kamera og mikrofon eller læse private beskeder og filer. Et konkret eksempel er en bruger, der installerer et gratis program fra en usikker hjemmeside, hvor spyware følger med som et skjult ekstra program i installationen, uden at brugeren nogensinde bliver bedt om aktivt at acceptere det.
Sådan kommer spyware ind på en enhed
Spyware spredes sjældent uden brugerens medvirken, hverken aktivt eller passivt, eller uden at en angriber udnytter en sårbarhed i enhedens software. Almindelige veje ind er downloads af gratis programmer fra tvivlsomme kilder, klik på vildledende links eller pop-up-annoncer, og vedhæftede filer i phishing-mails. Spyware distribueres ofte via en trojansk hest, altså skadelig kode der udgiver sig for at være legitimt software for at narre brugeren til selv at installere den.
I nogle tilfælde kræver spyware slet ingen handling fra brugerens side. Her udnytter angriberen i stedet en zero-day sårbarhed, altså en sikkerhedsfejl i operativsystemet eller en app, som endnu ikke er rettet, til at installere programmet uden klik eller downloads. Denne type spyware er sværere at opdage og forsvare sig mod, fordi den ikke afhænger af brugerens egne fejltrin.
Adware, keylogger og spyware: hvad er forskellen?
Spyware bruges ofte som en overordnet paraplybetegnelse, men i praksis findes der flere beslægtede typer skadelig software, som har hver deres afgrænsede fokus. Adware indsamler brugeradfærd primært for at vise målrettede reklamer eller sælge browserdata videre til annoncenetværk. Adware kan i mange tilfælde være relativt synlig, fordi den viser sig gennem reklamer og pop-ups, men den kan i lige så høj grad indsamle personlige oplysninger i det skjulte og dermed udgøre en reel privatlivsrisiko.
En keylogger har derimod et mere snævert formål: at registrere hver eneste tastetryk på en enhed. Det gør en keylogger til et effektivt værktøj til at stjæle adgangskoder, kortoplysninger og private beskeder, men den indsamler typisk ikke andre former for data som browserhistorik eller placering. Man kan derfor sige, at både adware og keylogger er specifikke undertyper af spyware. De deler det overordnede træk, at de indsamler data uden brugerens fulde vidende, men adskiller sig ved, hvilken type oplysninger de går efter, og hvordan de gør det. Spyware som begreb dækker altså bredere og kan omfatte alt fra overvågning af browsing og tastetryk til adgang til kamera, mikrofon og gemte filer.
Hvad kan spyware stjæle fra din enhed?
Spyware kan forsøge at indsamle brugernavne og adgangskoder, betalingskortoplysninger, browserhistorik og søgeaktivitet samt personlige filer, billeder og beskeder. Nogle af de mest vidtgående varianter kan også aktivere en enheds kamera eller mikrofon uden at give brugeren nogen synlig indikation af det. Hvor omfattende dataindsamlingen er, afhænger af hvilken konkret spyware der er tale om, og hvad angriberen bag har som mål.
5 advarselstegn på spyware
Fordi spyware er designet til at forblive skjult, kan det være svært at opdage med det blotte øje. Man kan dog være opmærksom på flere typiske tegn, der tyder på, at en enhed er ramt: enheden bliver mærkbart langsommere, batteriet aflades hurtigere end normalt, dataforbruget stiger uden en oplagt årsag, der dukker uventede pop-up-reklamer op, eller browserens startside og søgemaskine er ændret uden brugerens indblanding. Disse tegn kan også have andre årsager og skal derfor ikke tolkes isoleret. Hvis du genkender flere af dem samtidig, kan en scanning med et antivirusprogram give et mere sikkert svar.
Sådan fjerner du spyware fra en enhed
Hvis en enhed viser flere af tegnene ovenfor, er det første skridt typisk at køre en fuld scanning med et opdateret antivirusprogram, som i mange tilfælde kan identificere og fjerne kendt spyware automatisk. På computere kan det desuden hjælpe at genstarte i fejlsikret tilstand, inden scanningen køres, da spyware så har sværere ved at gemme sig eller genstarte sig selv. Er scanningen ikke tilstrækkelig, kan det være nødvendigt manuelt at gennemgå listen over installerede programmer og fjerne dem, man ikke selv har installeret eller ikke genkender.
På telefoner og tablets kan man tilsvarende gennemgå listen over installerede apps og fjerne mistænkelige eller ukendte programmer, samt tilbagekalde unødvendige tilladelser. I de mest alvorlige tilfælde, hvor spyware ikke lader sig fjerne på anden vis, kan en fabriksnulstilling af enheden være nødvendig som sidste udvej. Er man i tvivl om, hvorvidt spyware er fjernet fuldstændigt, eller drejer det sig om følsomme oplysninger som firmadata, kan det være relevant at kontakte teknisk support eller en it-sikkerhedsspecialist.
Sådan beskytter du dig mod spyware
Du mindsker risikoen for spyware-infektioner ved at holde styresystem og programmer opdaterede, så kendte sikkerhedshuller bliver lukket, og ved kun at downloade software fra officielle kilder som appbutikker eller producentens eget website. Det kan desuden hjælpe at gennemgå apps’ tilladelser jævnligt, undgå at klikke på mistænkelige links eller pop-ups, og bruge et opdateret antivirusprogram, som i mange tilfælde kan opdage og fjerne kendt spyware. Følsomme filer kan desuden beskyttes yderligere med kryptering, så oplysningerne er sværere at læse, selv hvis spyware skulle få adgang til dem. Disse tiltag kan tilsammen gøre det betydeligt sværere for angribere at få fodfæste på en enhed.