Virus (Computer virus)

En computervirus er en type skadelig software (malware), der kan sprede sig fra fil til fil og fra computer til computer ved at hæfte sig selv på et program eller dokument. En computervirus er ikke et selvstændigt program, men et stykke kode, der indsætter sig i et andet program – for eksempel en Word-fil med et makro. Når værtsprogrammet køres eller åbnes, aktiveres viruskoden, og computervirussen kan derefter kopiere sig videre til flere filer på systemet.

Et hverdagseksempel er en vedhæftet fil i en mail, der ser ud som en almindelig faktura eller et regneark. Indeholder filen en skjult makro, og tillader man makroer at køre, kan computervirussen blive aktiveret og begynde at sprede sig til andre dokumenter på computeren.

Hvordan fungerer en computervirus?

En computervirus gennemgår typisk fire faser, fra den først havner på computeren, til den gør skade:

• Hvilefase: Computervirussen ligger skjult i systemet uden at gøre noget synligt, ofte for at undgå at blive opdaget.
• Spredningsfase: Computervirussen kopierer sig selv ind i flere filer, mapper eller programmer på computeren.
• Udløsningsfase: En bestemt handling eller begivenhed – for eksempel at åbne et dokument, klikke på et ikon eller nå en bestemt dato – aktiverer computervirussen.
• Udførelsesfase: Computervirussen afvikler sin skadelige kode, ofte kaldet dens “payload”. Det kan give sig udslag i alt fra irriterende pop op-vinduer til tab af data eller stjålne oplysninger.

Hvordan får man en computervirus på computeren?

En computervirus kræver som udgangspunkt, at en bruger selv udfører den inficerede fil eller det inficerede program. De mest almindelige veje ind på en computer er:

• Vedhæftede filer i mails, der ser harmløse ud, men indeholder skjult kode.
• Downloads af programmer, medier eller browser-tilføjelser fra utroværdige hjemmesider.
• En inficeret USB-stik eller andet eksternt drev, der tilsluttes computeren. Læs mere om, hvordan en USB-stik fungerer, og hvorfor det kan være en smittekilde.
• Fildeling og torrent-sider, hvor gratis programmer eller film kan være pakket sammen med skadelig kode.
• Forældede eller upatchede programmer og styresystemer, hvor kendte sikkerhedshuller kan udnyttes.
• Skadelige reklamer (malvertising) på i øvrigt legitime hjemmesider.

Mange computervira indeholder desuden en indbygget betingelse – ofte kaldet en logisk bombe – som gør, at koden først aktiveres på et bestemt tidspunkt eller under bestemte forhold. Det betyder, at en bruger kan sprede en inficeret fil videre uden selv at vide det.

Typer af computervirus

Computervira opdeles typisk efter, hvordan de spreder sig og gemmer sig. De mest almindelige typer er:

• Boot-sektorvirus: Placerer sin kode i computerens startsektor, så den køres, allerede før styresystemet er fuldt indlæst.
• Makrovirus: Gemmer sig i makroer i dokumenter, for eksempel i regneark eller tekstbehandlingsfiler.
• Filvirus (direkte handling): Hæfter sig på en eksekverbar fil og aktiveres, når filen åbnes eller køres.
• Resident virus: Lægger sig i computerens hukommelse og kan blive ved med at inficere nye filer, selv efter det oprindelige program er lukket.
• Polymorf virus: Ændrer sin egen kode en smule, hver gang den kopierer sig selv, for at gøre det sværere for antivirusprogrammer at genkende den.
• Multipartit virus: Kan inficere flere steder på samme tid, for eksempel både boot-sektor og filer, hvilket gør den vanskeligere at fjerne fuldstændigt.
• Browser-hijacker: Ændrer browserindstillinger som startside eller søgemaskine uden brugerens accept.

Da kategorierne er baseret på forskellige aspekter af en computervirus’ adfærd, kan en enkelt virus i praksis falde ind under flere af typerne på samme tid.

Tegn på at computeren er inficeret

En computervirus gør typisk ikke noget synligt i sig selv, men kan give sig til kende gennem ændringer i computerens opførsel, for eksempel:

• Computeren eller internetforbindelsen bliver mærkbart langsommere.
• Uventede pop op-vinduer eller reklamer dukker op.
• Programmer lukker, åbner eller opfører sig underligt uden grund.
• Ukendte mails er sendt fra din konto uden din viden.
• Browserens startside eller indstillinger er ændret.
• Filer mangler, eller lagerplads forsvinder uden forklaring.

Computervirus, orm, trojansk hest og ransomware

Ordet “virus” bruges ofte i daglig tale om alle former for malware, men dækker rent teknisk kun over én type. En computervirus kræver et værtsprogram og en form for handling fra brugeren for at sprede sig. En orm kan derimod sprede sig selv over et netværk uden brugerhandling, mens en trojansk hest forklæder sig som noget nyttigt for at narre brugeren til at installere den. Ransomware betegner den skadelige handling – kryptering af filer mod betaling – og kan i praksis leveres af enten en virus, en orm eller en trojansk hest.

En inficeret computer kan desuden blive gjort til en del af et større netværk af kaprede maskiner, et såkaldt botnet, som en angriber fjernstyrer. Sådanne netværk bliver blandt andet brugt til at gennemføre et DDoS-angreb, hvor mange kaprede computere sender trafik mod det samme mål på samme tid.

Sådan beskytter du dig mod computervirus

• Hold styresystem, browser og andre programmer opdateret, så kendte sikkerhedshuller bliver lukket.
• Brug et antivirusprogram, og lad det scanne computeren jævnligt.
• Undgå at åbne vedhæftede filer eller klikke på links fra afsendere, du ikke kender eller stoler på.
• Download kun programmer og apps fra officielle og anerkendte kilder.
• Vær forsigtig med at sætte ukendte USB-stikke eller andre eksterne drev i computeren.
• Tag jævnligt backup af vigtige filer, så du kan gendanne dem, hvis noget går galt.

Hvad gør du, hvis computeren allerede er inficeret?

Hvis du har mistanke om en computervirus, kan du typisk tage disse skridt: Afbryd computeren fra internettet for at forhindre, at mere data bliver sendt eller hentet. Genstart om muligt i fejlsikret tilstand, hvor kun de mest nødvendige programmer starter. Kør derefter en fuld scanning med et antivirusprogram, og følg dets anvisninger til at fjerne det, der findes. Opdater til sidst systemet og skift adgangskoder til vigtige konti som e-mail og netbank som en ekstra sikkerhedsforanstaltning.