Fibernet (fiberbredbånd)

Fibernet, også kaldet fiberbredbånd, er en internetteknologi hvor data sendes som lyssignaler gennem tynde glasfiberkabler i stedet for som elektriske signaler i kobbertråd. Kablet føres frem til boligen eller virksomheden og tilsluttes en fiberboks samt et modem, der omsætter lyssignalet til en almindelig internetforbindelse. Fordi lys kan bære store datamængder over lange afstande med meget lidt tab, adskiller fibernet sig markant fra ældre teknologier som ADSL og andet kobbernet.

Tag en husstand, hvor et familiemedlem sidder i videomøde, et andet streamer i høj billedkvalitet, og en tredje samtidig uploader store filer til en cloud-tjeneste – med fibernet kan alle tre foregå uden mærkbar forringelse, fordi forbindelsen har god kapacitet i begge retninger. Foregår de samme aktiviteter på en ældre ADSL-forbindelse, opstår der derimod ofte flaskehalse, særlig når data skal sendes op (upload), fordi kobbernettets kapacitet i den retning typisk er langt mere begrænset.

Sådan er en fiberforbindelse bygget op

I en fiberforbindelse ligger der et kabel af glasfiber, som sender information som pulser af lys i stedet for elektrisk strøm. I Danmark taler man ofte om, hvor langt fiberen føres frem: ved FTTH (Fiber to the Home) går glasfiberen hele vejen ind i boligen, ved FTTB (Fiber to the Building) stopper fiberen i bygningens kælder eller teknikrum og fortsætter det sidste stykke via almindeligt netværkskabel, og ved FTTC (Fiber to the Cabinet) stopper fiberen i et gadeskab, hvorfra resten af vejen går via det gamle kobbernet. Jo længere fiberen føres frem, jo mindre er der tilbage af den ældre, langsommere teknologi – og jo bedre og mere stabil bliver forbindelsen typisk. Selve overgangen mellem fiberkablet og hjemmets netværk sker i et modem, som gør signalet klar til at blive delt videre til computere, telefoner og andre enheder.

Forskellen på fibernet, ADSL og kobbernet

ADSL er en ældre teknologi, der sender internet gennem de samme kobberledninger, som oprindeligt blev lagt til fastnettelefoni. Kobber leder elektriske signaler, og disse signaler svækkes gradvist, jo længere de skal rejse – og de er desuden følsomme over for elektromagnetisk støj fra andre kabler og apparater i nærheden. Det betyder, at hastigheden på en ADSL-forbindelse ofte falder, jo længere væk brugeren bor fra telefoncentralen. Fibernet har ikke samme afstandsbegrænsning, fordi lys i glasfiber mister meget lidt af sin styrke undervejs. Derfor kan en fiberforbindelse i praksis levere nogenlunde samme hastighed, uanset om afstanden til det nærmeste knudepunkt er kort eller lang.

En anden central forskel er forholdet mellem download og upload. ADSL og mange andre kobberbaserede forbindelser er asymmetriske, så der typisk er langt mere kapacitet til at hente data (download) end til at sende data (upload). Fibernet leveres ofte som en symmetrisk forbindelse, hvor download- og uploadhastigheden er ens eller tæt på ens, hvilket mærkes tydeligt ved fx videoopkald eller upload til en server. Fiber giver samtidig typisk en lavere og mere forudsigelig svartid, hvilket kan testes med en ping-måling, der viser, hvor lang tid det tager for data at rejse frem og tilbage mellem to punkter på nettet.

Hvorfor giver fibernet højere hastigheder?

Forskellen i hastighed hænger grundlæggende sammen med, hvilket fysisk medie signalet rejser igennem. Et elektrisk signal i en kobbertråd møder modstand i metallet, hvilket omsætter en del af energien til varmetab og svækker signalet undervejs. Lys i en glasfiber oplever ikke samme form for modstand og kan derfor bevæge sig langt uden nævneværdigt tab af styrke. Glasfiber er desuden upåvirket af elektromagnetisk interferens fra fx strømkabler eller andet elektronisk udstyr, hvilket kobbernet ikke i samme grad er. Tilsammen betyder det, at et fiberkabel kan bære en langt større mængde data pr. sekund end et tilsvarende kobberkabel, og at kapaciteten kan udnyttes stabilt over tid uden at blive nedbrudt af afstand eller støj.

Fordele og ulemper ved fibernet

• Typisk højere hastighed i begge retninger sammenlignet med ADSL og andre kobberbaserede løsninger
• Ofte lavere og mere stabil svartid, hvilket kan mærkes ved fx videoopkald og online spil
• Forbindelsen er som udgangspunkt upåvirket af elektromagnetisk støj og påvirkes i mindre grad af afstand
• Kablet kan i mange tilfælde opgraderes til højere hastigheder, uden at der skal graves nyt kabel ned
• Kræver, at der rent fysisk er lagt fiberkabel frem til adressen, hvilket ikke er tilfældet alle steder
• Etablering kan tage tid, hvis der skal graves kabel frem, og forbindelsen er bundet til adressen og dermed ikke mobil

Hvad hvis man ikke kan få fibernet?

Nogle adresser, særligt i tyndere befolkede områder, har endnu ikke adgang til fiber, fordi det kræver et fysisk kabel i jorden. Her kan mobilt bredbånd via 4G eller 5G være et alternativ, ligesom satellitinternet som Starlink kan bruges til at levere internet uden et gravet kabel, om end disse løsninger typisk ikke matcher fibernets kombination af hastighed, stabilitet og lav svartid. Flere danske netejere er samtidig i gang med at udfase de ældre kobbernetværk, hvilket over tid gør fibernet eller et af de nævnte alternativer nødvendigt for brugere, der endnu kører på ADSL.