CMS (Content Management System)

Et CMS (Content Management System) er en softwareplatform, der gør det muligt at oprette, redigere og publicere digitalt indhold på et websted uden at skrive kode. Systemet adskiller selve indholdet fra webstedets tekniske opbygning, så en redaktør kan tilføje tekst, billeder og andre elementer gennem en grafisk brugerflade i stedet for at ændre direkte i HTML-filer. De fleste moderne CMS-løsninger kræver derfor ikke programmeringskendskab for at blive brugt i det daglige.

I praksis minder mange CMS-redigeringsflader om et almindeligt tekstbehandlingsprogram som Word – du skriver din tekst i et felt, indsætter billeder og trykker “publicer”, hvorefter ændringen automatisk vises på det offentlige websted. Denne fremgangsmåde er en af grundene til, at CMS-systemer i dag bruges til alt fra virksomhedswebsteder og blogs til webshops, og den findes både som software man selv drifter, og som cloud-baserede CMS, hvor udbyderen står for drift og opdateringer.

Vigtige fordele ved et CMS

• Et CMS koordinerer indhold på tværs af flere kundeflader – f.eks. websted, blog og sociale medier – i stedet for at hvert element skal opdateres manuelt hver for sig.
• Mange CMS-systemer indeholder indbyggede SEO-værktøjer som meta-tags, XML-sitemaps og brugervenlige URL’er, men hvor omfattende funktionaliteten er, varierer fra system til system.
• Et CMS kan typisk bruges til flere typer websteder, f.eks. virksomhedswebsteder, blogs, e-handelsplatforme og medlemsportaler.
• Fordelene handler i praksis om mindre manuelt redaktørarbejde, lettere skalering af indholdsmængden og et mere ensartet design på tværs af sider.

Sådan er et CMS opbygget

Et CMS består typisk af to hoveddele: en Content Management Application (CMA) og en Content Delivery Application (CDA). CMA er den brugervenlige grænseflade, hvor en redaktør tilføjer, ændrer og fjerner indhold. CDA er den bagvedliggende del, der tager imod disse ændringer og gør dem synlige på det offentlige websted.

Rent teknisk kan et CMS opdeles i tre lag: frontend (det besøgende ser på skærmen), backend (administrationsdelen, hvor redaktøren arbejder) og en database på en webserver, hvor selve indholdet opbevares. Webserveren lejes ofte hos et webhotel. Databasen er den del af systemet, der gør indholdsadministration mulig, fordi tekst, billeder og andre data kan gemmes struktureret og hentes frem igen, når en side skal vises.

CMS-systemer findes både som on-premises-løsninger, hvor virksomheden selv drifter serveren, og som cloud-baserede løsninger, hvor en udbyder står for hosting og vedligeholdelse. Populære platforme er blandt andet WordPress, Joomla, Drupal og Squarespace. WordPress er det mest udbredte af disse og udgør omkring 42 procent af CMS-markedet, men er samtidig mindre fleksibelt end f.eks. Drupal, når det gælder meget komplekse websteder. Nogle CMS-systemer understøtter også flere indholdsformater end almindelig tekst og billeder, f.eks. video, podcast-lyd eller dokumenter i PDF-format.

Tre typer CMS-arkitektur: coupled, headless og hybrid

CMS-systemer inddeles ofte i tre arkitekturer, som adskiller sig i, hvor tæt indholdsredigering og visning hænger sammen.

Et coupled CMS integrerer redigeringsgrænsefladen og webstedets visning i ét samlet system – det gælder f.eks. en standardinstallation af WordPress. Det gør det enkelt at holde styr på indholdet, men giver mindre frihed til at genbruge det samme indhold på tværs af flere platforme.

Et headless CMS adskiller indholdslaget fra præsentationslaget. Indholdet leveres i stedet via API’er til websteder, apps eller andre kanaler, uden at systemet har en indbygget brugerflade til at vise det. Det giver mulighed for at bruge samme indhold flere steder, men kræver som regel udviklerressourcer at sætte op og vedligeholde.

Et hybrid CMS forsøger at kombinere det bedste fra begge modeller: en brugervenlig redigeringsflade til redaktører sammen med API-adgang, som gør det muligt for udviklere at distribuere indholdet til flere kanaler efter behov.

Hvilken arkitektur der giver mest mening, afhænger i høj grad af webstedets kompleksitet og den tekniske kapacitet i organisationen. Et coupled CMS er ofte tilstrækkeligt til mindre virksomheder med et standardwebsted, mens headless- eller hybrid-løsninger typisk giver mest værdi for organisationer, der skal distribuere indhold til flere kanaler samtidig og har adgang til udviklerressourcer.

Sådan vælger du CMS, og hvad det typisk koster

Valget af CMS bør tage udgangspunkt i nogle konkrete spørgsmål: Hvad skal webstedet bruges til – blog, virksomhedsside eller webshop? Hvor meget skal det vokse over tid? Hvem skal opdatere indholdet, og hvilket teknisk niveau har de? Og hvad er det samlede budget, når drift, webhotel og eventuelle tilkøb af funktioner regnes med? Det kan være en bekostelig proces at skifte CMS senere, fordi design og funktioner ofte er skræddersyet til det oprindelige system, så det er en fordel at afklare behovene tidligt.

Prisen afhænger af, hvilket system man vælger. Open source-systemer som WordPress, Joomla og Drupal er gratis at bruge, men ekstra funktionalitet ud over standardinstallationen kan koste fra ingenting til flere tusinde kroner, afhængigt af omfanget. Proprietære, betalte løsninger som Wix, Squarespace og Shopify tilbyder typisk en mere forudsigelig abonnementspris, men kan til gengæld gøre det sværere at flytte sit indhold til et andet system senere. Priser og vilkår ændrer sig løbende, så det er en god idé at tjekke aktuelle priser hos den enkelte udbyder, inden man vælger.

CMS-systemernes udvikling

Flere CMS-udbydere arbejder med kunstig intelligens til at understøtte personalisering, f.eks. i form af anbefalinger af relateret indhold eller automatisk tilpassede landingssider baseret på brugeradfærd. En anden tendens er tættere kobling mellem CRM og CMS, så indhold kan tilpasses ud fra kundedata som købshistorik eller segmentering – Salesforce CMS er et eksempel på en hybrid CMS-løsning, der er bygget til at levere indhold til flere enheder og understøtte flere sprog.

Der findes desuden såkaldte digitale oplevelsesplatforme (DXP), som forsøger at samle indhold, kundeprofiler og distributionskanaler i ét system. Adobe Experience Manager er et eksempel på en platform, der kombinerer CMS-funktioner med digital asset management. Hvor stor en rolle disse platforme får fremover, afhænger blandt andet af, hvor meget virksomheder efterspørger sammenhængende kundeoplevelser på tværs af kanaler.