Streaming

Streaming betyder, at lyd og video afspilles, mens de hentes fra internettet, i stedet for at hele filen først skal downloades og gemmes på enheden. Indholdet sendes i mange små datapakker, som afspilles, i takt med at de ankommer. Det gør, at du kan se en film eller høre et album uden at bruge meget af enhedens lagerplads.

Når du ser en video på YouTube eller lytter til musik på Spotify, sker det ved streaming: filen afspilles, mens den hentes, i stedet for at du skal vente på, at hele downloaden er færdig. Det er denne løbende overførsel af data — navnet stammer fra det engelske ord “stream”, som betyder strøm eller vandløb — der adskiller streaming fra en traditionel download, hvor filen først skal gemmes færdigt på enheden, før den kan bruges.

Sådan fungerer streaming – teknisk forklaring

Når en tjeneste streamer indhold, bliver lyden eller videoen delt op i mange små datapakker, der sendes fra en server til din enhed via internettet. Pakkerne kan ankomme i forskellig rækkefølge og med lidt forskellig hastighed, men hver pakke er mærket, så enheden kan samle dem korrekt igen. Enheden venter typisk med at starte afspilningen, til den har modtaget nok data til at have en lille mængde klar på forhånd — denne ventetid kaldes buffering, og den betyder, at der altid er lidt data i reserve, så afspilningen kan fortsætte uden afbrydelser, selvom forbindelsen svinger lidt undervejs. Hvis internetforbindelsen er for langsom, kan videoen eller musikken alligevel gå i stå eller falde i kvalitet, mens enheden venter på mere data.

Mange streamingtjenester bruger et CDN til at levere indholdet. Det er et netværk af servere placeret geografisk spredt, så data typisk hentes fra en server tættere på brugeren i stedet for fra ét centralt sted langt væk, hvilket kan begrænse forsinkelsen i overførslen.

Streaming versus download

Ved en almindelig download overføres hele filen til enheden, før den kan afspilles, og filen fylder derefter permanent på lagerpladsen, indtil den slettes. Ved streaming afspilles indholdet i takt med at det modtages, og data gemmes som udgangspunkt ikke varigt på enheden bagefter. Det betyder, at du kan streame en hel film uden at skulle bruge flere gigabyte lagerplads, men det kræver til gengæld en aktiv og nogenlunde stabil internetforbindelse, mens du ser eller lytter. Denne form for afspilning kaldes ofte on-demand, fordi du selv vælger, hvornår indholdet skal spilles af, i modsætning til en fast sendeplan.

Nogle tjenester tilbyder desuden en mellemløsning, hvor man kan downloade indhold midlertidigt til offline brug, så man kan se eller høre det uden forbindelse senere.

Hvad kræver streaming af internetforbindelsen

Fordi streaming løbende sender data, afhænger oplevelsen i høj grad af forbindelsens båndbredde — altså hvor meget data der kan overføres pr. sekund. Jo højere opløsning, desto mere data skal overføres hvert sekund, og desto mere båndbredde kræver du for at undgå, at billedet fryser eller kvaliteten falder. Ud over båndbredden spiller latency (forsinkelse) også en rolle, især ved livestreaming, hvor lang responstid kan mærkes som et efterslæb mellem det, der sker i virkeligheden, og det, du ser på skærmen.

Mange husstande bruger fibernet for at få en stabil og hurtig forbindelse til flere samtidige streams i hjemmet, mens man på farten typisk streamer via mobilnettets 4G/LTE-forbindelse eller wifi.

Adaptiv billedkvalitet – sådan tilpasses streamingen automatisk

De fleste videotjenester justerer billedkvaliteten løbende efter, hvor god din internetforbindelse er lige nu. Det kaldes adaptiv bitratestreaming: videoen findes klar i flere udgaver med forskellig opløsning og datamængde, og din enhed skifter selv mellem dem, alt efter hvor meget båndbredde der er til rådighed. Falder forbindelsens hastighed midt i en video, skifter afspilningen typisk ned til en lavere opløsning i stedet for at stoppe helt, og kvaliteten stiger igen, når forbindelsen tillader det. Denne teknik ligger bag protokoller som HLS, der oprindeligt blev udviklet af Apple, og MPEG-DASH, som er en åben international standard — begge dele bruges af mange af de store streamingtjenester til at levere video, der tilpasser sig forskellige enheder og forbindelser.

Typer af streaming

Streaming bruges til flere forskellige formål, men princippet om løbende dataoverførsel er det samme. De mest almindelige typer er:

• Videostreaming — film, serier og videoklip, som man ser via tjenester som YouTube.
• Musikstreaming — sange, albums og playlister, som man hører via tjenester som Spotify.
• Livestreaming — direkte udsendelse af begivenheder, mens de foregår, f.eks. sportskampe, koncerter eller livesendinger på sociale medier.

Uanset type er det fælles for alle, at du selv vælger, hvornår du vil se eller høre indholdet, i modsætning til traditionel tv-udsendelse, hvor alle seere modtager det samme signal på samme tidspunkt efter en fast sendeplan.

Hvorfor kan man ikke altid gemme streamet indhold

Meget streamet indhold, f.eks. film og serier hos betalingstjenester, er beskyttet af DRM (Digital Rights Management). Det er en teknisk beskyttelse, der begrænser, hvordan indholdet kan kopieres, gemmes eller deles videre, og som typisk er en del af aftalen mellem streamingtjenesten og rettighedshaverne bag filmen eller musikken. Det er hovedårsagen til, at man normalt ikke kan gemme en streamet film permanent på sin enhed, selvom man har set den, og til at nogle tjenesters offlinefunktion kun lader indholdet ligge midlertidigt, ofte med krav om, at enheden jævnligt går online igen for at bekræfte adgangen.