AGP – Accelerated Graphics Port

AGP (Accelerated Graphics Port) er en ældre udvidelsesbusstandard, der blev brugt til at forbinde et grafikkort med computerens bundkort. Standarden gav grafikkortet sin egen dedikerede forbindelse, så det kunne levere hurtigere og mere jævn 3D-grafik end tidligere løsninger.

I dag er AGP for længst afløst af nyere teknologi, men porten spillede en vigtig rolle i udviklingen af pc-grafik i slutningen af 1990’erne og starten af 2000’erne. I denne artikel kan du blive klogere på, hvad AGP egentlig er, hvordan det fungerede, og hvorfor det til sidst blev udkonkurreret.

Hvad er AGP?

AGP står for Accelerated Graphics Port og er en parallel udvidelsesbusstandard, som blev designet af Intel til at forbinde et grafikkort med computerens bundkort. Accelerated Graphics Port (AGP) er en forældet parallel udvidelseskortstandard, designet af Intel uafhængigt af PCI-SIG, til at tilslutte et grafikkort til et computersystem for at hjælpe med accelerationen af 3D-computergrafik. Formålet var at give et grafikkort mulighed for at oprette en point-to-point-forbindelse, der blev brugt til hurtig videoudgang, og som forbandt grafikkort til en computers bundkort.

Modsat en almindelig USB Stick eller andre eksterne enheder, sad et AGP-baseret grafikkort direkte i en speciel slot på bundkortet, og porten var typisk let genkendelig på sin brune farve.

Hvordan fungerer AGP?

Den helt centrale idé bag AGP var at give grafikkortet sin egen dedikerede forbindelse til bundkortet, adskilt fra den almindelige PCI-bus. AGP-bussen var adskilt fra PCI-bussen, så grafikkortet som den største forbruger af båndbredde i et computersystem ikke skulle konkurrere om båndbredde med andre enheder, mens systemets samlede gennemstrømning blev væsentligt øget ved tilføjelsen af endnu en databus.

Et andet vigtigt element var, at AGP kunne bruge computerens almindelige systemhukommelse (RAM) i stedet for udelukkende at være afhængig af hukommelsen på selve grafikkortet. Introduktionen af mere effektive køede transaktioner oven på PCI gjorde det muligt for grafikkortet at bruge systemhukommelse direkte i mange tilfælde, hvor almindelige PCI-kort krævede lokale kopier af data. Dette blev styret via det såkaldte GART (Graphics Address Remapping Table), som fordelte hovedhukommelsen efter behov til teksturlagring, mens den mængde systemhukommelse, der var til rådighed, blev betegnet som AGP-aperturet.

Hvilke versioner af AGP findes der?

AGP blev igennem sin levetid opdateret i flere versioner, som hver især øgede overførselshastigheden mellem grafikkort og bundkort:

• AGP 1.0 (1x/2x): Klokfrekvens på 66 MHz med en overførselshastighed på henholdsvis 266 MB/s og 533 MB/s.
• AGP 2.0 (4x): Samme klokfrekvens på 66 MHz, men med en overførselshastighed på 1.066 MB/s.
• AGP 3.0 (8x): Fortsat 66 MHz i klokfrekvens, men med den højeste overførselshastighed på 2.133 MB/s.

Til sammenligning kørte en almindelig PCI-bus typisk med en klokfrekvens på 33 MHz og en transferrate på omkring 132 MB/s, hvilket tydeligt illustrerer, hvorfor AGP var et markant løft for datidens grafikkort.

Hvilke fordele havde AGP frem for PCI?

AGP blev udviklet, fordi den almindelige PCI-bus efterhånden var en flaskehals for datidens mere krævende 3D-grafik. AGP havde en ikke-lokal hukommelse og var i stand til at tilgå systemhukommelsen direkte, mens PCI havde en lokal hukommelse og udelukkende var afhængig af hukommelsen på selve videokortet. Derudover modtog AGP information samtidig, hvilket gjorde grafikken hurtigere og mere jævn, mens PCI modtog information i “grupper” i stedet for det hele på én gang.

Denne kombination af dedikeret båndbredde og direkte adgang til systemhukommelsen gjorde det muligt at udvikle nye typer af krævende programmer på computeren. Det gjorde det muligt at udvikle nye klasser af applikationer på pc’en, såsom 3D CAD/CAM, datavisualisering og 3D-brugergrænseflader.

Hvorfor blev AGP udfaset?

Selvom AGP var et stort fremskridt i sin tid, blev standarden med tiden en begrænsning for de allernyeste og mest krævende grafikkort. Blandt de udfordringer, teknologien løb ind i, var begrænset båndbredde, som kunne begrænse ydelsen af high-end videokort og hæmme visningen af komplekse og krævende grafik.

Fra midten af 2000’erne blev AGP derfor gradvist afløst af en ny standard. Siden 2004 blev AGP og PCI gradvist udfaset til fordel for PCI Express (PCIe). I midten af 2008 dominerede PCI Express-kort markedet, og kun få AGP-modeller var tilgængelige, hvorefter GPU-producenter og partnere relativt hurtigt droppede support for interfacet til fordel for PCI Express. Selv en moderne Gaming PC bygger i dag derfor udelukkende på PCI Express-slots til grafikkort, ligesom andre komponenter som Lydkort typisk også kobles til bundkortet via PCIe i stedet for de ældre bustyper.

Bruges AGP stadig i dag?

I praksis er AGP forsvundet fra nye computere, men teknologien lever videre hos entusiaster og i ældre systemer. Nogle producenter fortsatte i en periode med at lave AGP-kort, selv efter standarden reelt var forældet, men udvalget blev hurtigt indskrænket, i takt med at nyere computer-modeller udelukkende blev udstyret med PCI Express-slots. Samtidig er lagringen også skiftet ud – hvor ældre AGP-computere ofte kørte med langsomme mekaniske harddiske, bruger moderne maskiner i stedet en hurtig SSD harddisk, og eksterne enheder tilsluttes typisk via USB-C frem for ældre stik. I dag finder man typisk kun AGP i ældre retro-computere eller hos folk, der samler på klassisk hardware.