Hop til indhold
Netværk og internet

Hotspot

Hotspot betyder et trådløst adgangspunkt, der giver enheder som smartphones, tablets og computere adgang til internettet uden kabelforbindelse. Et hotspot kan enten være en fast placering, for eksempel trådløst netværk på en café eller i en lufthavn, eller en funktion i en mobiltelefon, hvor telefonen deler sin mobildata trådløst med andre enheder. I begge tilfælde kræver hotspottet en internetforbindelse at dele ud fra, enten via mobilnettet eller en fast linje.

Et hverdagseksempel er en rejsende på et tog uden adgang til en fast router, der i stedet tænder internetdeling på sin telefon, så den bærbare computer kan oprette forbindelse via wifi. En times videostreaming via et mobilt hotspot bruger typisk omkring 1 GB data, mens streaming i HD-kvalitet kan bruge op til 3 GB i timen, og 4K-streaming helt op til 7 GB i timen, afhængigt af opløsning og komprimering.

Kort overblik

  • Hotspot giver internetadgang via trådløst netværk, enten fra en fast placering eller en mobil enhed.
  • En stærk adgangskode og kryptering (WPA2 eller WPA3) har betydning for sikkerheden.
  • Et mobilt hotspot kan typisk forbinde 3-5 enheder samtidig, mens dedikerede hotspotenheder ofte kan klare 10-15 eller flere.
  • Dataforbrug via hotspot trækkes fra mobilabonnementets datakvote, og nogle abonnementer begrænser eller udelukker hotspotdata helt.
  • Ubeskyttede offentlige hotspots kan i nogle tilfælde udsætte login-oplysninger for aflytning, medmindre forbindelsen er krypteret.

Hvad er et hotspot – og hvilke typer findes der?

Betegnelsen hotspot dækker over flere forskellige løsninger. Et mobilt hotspot (også kaldet personlig hotspot) er en funktion i smartphones, hvor telefonens mobildata omdannes til et trådløst signal, som andre enheder kan koble sig på. Et offentligt hotspot er derimod en fast netværksforbindelse i et bestemt lokale, f.eks. på biblioteker, hoteller eller i lufthavne, og kan enten være åbent eller kræve en adgangskode. Endelig findes der dedikerede hotspotenheder, der er separat hardware, som udelukkende bruges til at omdanne mobildata til et trådløst signal, og som i mange tilfælde kan forbinde flere enheder ad gangen end en telefon.

Et mobilt hotspot forbinder typisk 3-5 enheder samtidig, mens en dedikeret hotspotenhed ofte understøtter 10-15 enheder eller flere, afhængigt af model og signalstyrke. Forskellen skyldes blandt andet, at dedikerede enheder har egen strømforsyning og ofte kraftigere antenner, mens en telefons hotspot deler ressourcer med telefonens øvrige funktioner og batteri.

Sådan fungerer et hotspot

Et hotspot fungerer ved, at en enhed omdanner en mobil dataforbindelse (4G eller 5G) til et lokalt trådløst signal, som andre enheder kan opdage og forbinde til. Denne proces kaldes tethering. Forbindelsen mellem enhederne foregår som regel via wifi, men kan i nogle tilfælde også ske via Bluetooth eller et USB-kabel, hvis wifi ikke er tilgængeligt eller ønskes af hensyn til strømforbrug.

For at forbinde en enhed til et hotspot skal wifi være slået til på den enhed, der skal have adgang til internettet. Bluetooth er derimod kun nødvendigt, hvis forbindelsen sker via Bluetooth-tethering, eller hvis man bruger funktioner som Apples automatiske hotspot-deling mellem egne enheder. Når hotspottet er sat op, vises det som et almindeligt trådløst netværk i enhedens netværksindstillinger, hvor man vælger navnet (SSID) og indtaster adgangskoden, hvis en sådan er sat.

Hastighed og dataforbrug

Hastigheden på et hotspot afhænger i høj grad af, hvilken mobilteknologi der bruges. 4G/LTE-hotspots leverer typisk hastigheder mellem 10 og 50 Mbit/s, mens 5G-hotspots under gode forhold kan nå betydeligt højere hastigheder, i visse tilfælde flere hundrede Mbit/s. Den faktiske hastighed påvirkes desuden af afstanden til nærmeste mast, antallet af tilsluttede enheder og eventuel interferens fra bygninger eller vejr. Nyere trådløse standarder arbejder mod hastigheder målt i Gbps, men disse tal er ofte teoretiske maksimumværdier snarere end det, man reelt oplever i hverdagen.

Til sammenligning kan et fast mesh-netværk i hjemmet ofte give en mere stabil og bredere dækning end et mobilt hotspot, fordi det ikke er afhængigt af mobilsignal og kan fordele belastningen over flere access points. Til gengæld er et hotspot mere fleksibelt, da det kan bruges, uanset hvor der er mobildækning. Forsinkelsen på forbindelsen, målt som latency, kan også være højere på et mobilt hotspot end på en fast linje, hvilket især mærkes ved videoopkald og onlinespil.

Sikkerhed på offentlige hotspots

Offentlige hotspots, f.eks. på caféer og i lufthavne, er ikke altid krypterede, hvilket i nogle tilfælde gør det muligt for andre på samme netværk at opfange ukrypteret trafik. Risikoen er størst på åbne netværk uden adgangskode og ved besøg på sider, der ikke bruger https. En amerikansk undersøgelse har vist, at en betydelig andel af rejsende har oplevet sikkerhedsbrud ved brug af offentlig wifi.

Det anbefales at undgå login på banker, mailkonti og andre følsomme tjenester via offentlige hotspots uden ekstra beskyttelse. En proxy eller VPN kan kryptere trafikken mellem enheden og internettet, så det bliver sværere for andre på samme netværk at aflæse indholdet. Se desuden efter “https://” i adresselinjen som tegn på en krypteret forbindelse, og overvej at slå automatisk opkobling til wifi fra, så enheden ikke utilsigtet forbinder til usikre netværk.

Sådan sikrer du dit eget hotspot

Når man selv opretter et mobilt hotspot, bør man sætte en adgangskode, der ikke er let at gætte, og gerne ændre standardnavnet (SSID), så det ikke identificerer ejeren direkte. På Android-telefoner kan krypteringsniveauet ofte ændres under indstillinger for hotspot og tethering, hvor man kan vælge WPA3 frem for det ældre WPA2, hvis telefonen understøtter det. På iPhones med iOS 15 eller nyere bruges WPA3 som standard. Det er desuden en god idé at tjekke, hvilke enheder der er tilsluttet, og slukke hotspottet, når det ikke er i brug, hvilket både sparer batteri og mobildata.

Dataforbruget ved brug af hotspot trækkes fra mobilabonnementets datakvote, og flere operatører sætter et loft over, hvor meget hotspotdata der er inkluderet, eller udelukker det helt på visse abonnementer. Hvis man ofte bruger hotspot til flere enheder, kan det derfor være relevant at tjekke abonnementets vilkår for hotspotdata, inden man vælger plan.

Ofte stillede spørgsmål
Hvad er forskellen på et mobilt hotspot og en dedikeret hotspotenhed?
Et mobilt hotspot bruger telefonens eget batteri og dataabonnement og forbinder typisk 3-5 enheder. En dedikeret hotspotenhed har egen batteri og antenne, og kan ofte forbinde 10-15 enheder eller flere med en mere stabil forbindelse.
Dræner det telefonens batteri at bruge den som hotspot?
Ja, at dele mobildata som hotspot belaster telefonens batteri og databalance mere end normal brug, da telefonen konstant sender og modtager et trådløst signal til andre enheder.
Kan jeg bruge et hotspot uden en mobildataforbindelse?
Nej, et hotspot kræver en aktiv mobildataforbindelse eller anden internetadgang for at kunne omdanne signalet til trådløst wifi. Uden mobildækning eller dataabonnement kan hotspottet ikke give internetadgang.
Er alle offentlige hotspots usikre?
Ikke nødvendigvis. Adgangskodebeskyttede netværk på f.eks. biblioteker eller skoler er som regel mere kontrollerede end helt åbne hotspots på caféer eller i lufthavne, men ingen af typerne er automatisk lige så sikre som en privat, krypteret forbindelse.
Hvordan skifter jeg adgangskoden på mit hotspot?
På iPhone ændres adgangskoden under Indstillinger > Personlig hotspot, mens det på Android sker under Indstillinger > Netværk og internet > Hotspot og tethering. Ændring af adgangskoden afbryder samtidig alle enheder, der allerede er forbundet.
Hastigheden på et mobilt hotspot afhænger i høj grad af, om telefonen er forbundet til 4G- eller 5G-nettet.
4G / LTE →