IOT (Internet of Things)

IoT (Internet of Things), på dansk ofte kaldet tingenes internet, betegner et netværk af fysiske genstande der er udstyret med sensorer, software og internetforbindelse, så de kan indsamle og udveksle data. I stedet for kun at bestå af computere og smartphones dækker internettet i denne sammenhæng også hverdagsgenstande og industriudstyr, der løbende sender oplysninger videre til andre enheder eller systemer. Formålet er typisk at automatisere processer, understøtte beslutninger eller gøre det muligt at styre en genstand på afstand.

Et velkendt eksempel er en smart termostat, der selv regulerer varmen ud fra vejrudsigten og registrerer, om der er nogen hjemme, i stedet for at skulle indstilles manuelt hver gang. Samme princip går igen i alt fra robotstøvsugere og smarte dørlåse til sensorer på en produktionslinje, der advarer om slitage før en maskine går i stykker. Fælles for dem alle er, at en fysisk genstand bliver en del af et digitalt netværk, hvor data driver en handling.

Sådan fungerer IoT

Et IoT-system er typisk bygget op omkring fire trin, der tilsammen omdanner en fysisk observation til en digital handling eller indsigt.

• Sensorer og aktuatorer: Enheden registrerer forhold som temperatur, bevægelse, lys eller fugtighed, og indbyggede aktuatorer kan reagere direkte, for eksempel ved at åbne en ventil eller slukke en kontakt.
• Gateway og dataoverførsel: Dataene sendes videre gennem en gateway, som omsætter signalerne til et digitalt format og overfører dem via wifi, mobilnetværk som 4G/LTE eller andre trådløse protokoller.
• Lokal databehandling (edge computing): En del af databehandlingen kan foregå tæt på selve enheden, så kun de mest relevante oplysninger sendes videre. Det kan spare båndbredde og gøre systemet hurtigere til at reagere.
• Cloud og analyse: I skyen samles, gemmes og analyseres data fra mange enheder samtidig, ofte via en dedikeret IoT-platform, som kan udløse automatiske handlinger eller vise resultaterne i et dashboard.

Mange IoT-løsninger stiller høje krav til netværket i baggrunden. I et hjem afhænger stabiliteten ofte af, hvor godt et mesh-netværk (WiFi mesh) dækker boligen, mens industrielle installationer med mange enheder kan stille større krav til den tilgængelige båndbredde.

Muligheder ved IoT

Det, der adskiller IoT fra almindelig internetforbindelse, er at data fra den fysiske verden kan bruges direkte til at automatisere eller optimere en proces, ofte uden at et menneske behøver at gribe ind undervejs.

Smart home

I private hjem bruges IoT til at koble højtalere, lys, låse og hårde hvidevarer sammen, så de kan styres fra en app eller reagere automatisk på hinanden. Det kan gøre hverdagen mere bekvem og i nogle tilfælde bidrage til lavere energiforbrug, når fx varme og lys tilpasses efter, om nogen er hjemme.

Industri (IIoT)

Industrial Internet of Things (IIoT) er betegnelsen for IoT rettet mod produktion og industri. Her overvåger sensorer maskiner i realtid og kan opdage tidlige tegn på slitage, så vedligeholdelse kan planlægges, før et nedbrud sker – kendt som forudsigende vedligeholdelse. Det kan reducere nedetid og bidrage til lavere driftsomkostninger.

Sundhed

Wearables som smarture og aktivitetsmålere kan registrere puls, søvn og aktivitetsniveau og sende data videre til fx en app eller i nogle tilfælde direkte til en behandler. Det kan understøtte opfølgning på patienter med kroniske sygdomme uden, at de behøver møde fysisk op så ofte.

Landbrug og logistik

I landbruget kan sensorer i marken måle jordfugtighed og næringsindhold, så vanding og gødning kan målrettes mere præcist. I logistik bruges IoT til at spore varer undervejs i en forsyningskæde, hvor sensorer registrerer placering, temperatur og stød, så afvigelser kan opdages hurtigere.

Produkter og enheder der bruger IoT

IoT dækker et bredt spektrum af produkter, der spænder fra enkle forbrugerenheder til komplekse industrielle systemer. Det gælder blandt andet smarte termostater og lyspærer, robotstøvsugere, smarte dørlåse og overvågningskameraer, wearables som ure og fitnessarmbånd, opkoblede hårde hvidevarer, sensorer i biler og selvkørende køretøjer, samt industrisensorer på produktionsudstyr og i lagerhaller. Fælles for dem er, at de indeholder de samme grundlæggende byggesten: en sensor eller aktuator, en form for netværksforbindelse og en platform, der kan modtage og bearbejde dataene.

Fordele og sikkerhedsmæssige udfordringer

IoT kan give organisationer bedre indsigt i egne processer, mere effektiv ressourceudnyttelse og mulighed for at reagere på problemer, før de udvikler sig. Samtidig rejser den store mængde tilsluttede enheder en række sikkerhedsmæssige spørgsmål. Mange IoT-produkter er designet til at være billige og nemme at sætte op, hvilket i nogle tilfælde går ud over indbygget sikkerhed som kryptering og automatiske opdateringer. Enheder med svage adgangskoder eller forældet software kan derfor blive et mål for angribere, og der har været flere kendte tilfælde, hvor store mængder usikre IoT-enheder er blevet kapret og indlemmet i et botnet, som herefter er brugt til at angribe andre systemer. Det understreger, at sikkerhedsopdateringer, stærke adgangskoder og adskillelse af IoT-enheder fra andre dele af netværket kan være vigtige forholdsregler, snarere end noget der kan tages for givet.

IoT-begrebets oprindelse

Selve udtrykket “Internet of Things” bliver typisk tilskrevet den britiske teknolog Kevin Ashton, der brugte betegnelsen i 1999 i forbindelse med et arbejde om RFID-teknologi og forsyningskæder. Ideen om at koble fysiske genstande til internettet er dog ældre end selve begrebet, og tidlige forsøg med netværksforbundne apparater går tilbage til 1980’erne. Siden er teknologier som billigere sensorer, udbredt trådløs opkobling og skyplatforme kommet til, hvilket har gjort det teknisk og økonomisk muligt at koble langt flere enheder sammen end tidligere.